drages nedover igen; han hopper og ler).
Hejsan, hvor hallingen går over tråkken!
Ja, han Guttorm med felen er glup!
Det låter og sprætter, som fos i et stup.
Og så hele den glittrende jenteflokken! —
Ja piskande død må jeg med i laget!
(Sætter med et spring over gærdet og nedover vejen.)
(Tunet på Hægstad. Stuebygningen længst tilbake. Mange gæster. Dansen går livligt borte på græsvolden. Spillemanden sidder på et bord. Køgemesteren står i døren. Kokkekoner går frem og tilbake mellom bygningene; ældre folk sidder hist og her i samtale.)
(tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke)
Bruden? Å, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldri ændse.
(i en anden flok)
Nu får I, godtfolk, på dunken lænse.
Tak, som byder; men du skænker for tidt.
(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden)
Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!
Stryg, så det ljomer udover engene.
(i ring om en gut, som danser)
Gjildt kast var det!
Han er spenstig i læggen!
(dansende)
Her her højt til loftet og vidt til væggen!
(smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre, og trækker ham i trøjen)
Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!
Hvad vil hun ikke?!
Hun har stængt sig inde.
Nå, så se du kan nøglen finde!
Jeg ved ikke vejen!
Du er et naut!
(Vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet.)
(fra bagsiden af huset)
Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er på gården!
(der nys er trådt til)
Hvem har bedt ham?
Ingen.
(til de andre)
Nej; vi lader, som vi aldri så ham.
(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderene)
Hvem er den sprækeste jente i ringen?
(til hvem han nærmer sig)
Ikke jeg.
(ligeså)
Ikke jeg.
Ja, jeg ikke heller.
(til den fjerde)
Så kom da du, før en bedre sig melder
(vender sig)
Har ikke tid.
(til en femte)
Så du!
(idet hun går)
Jeg skal hjem.
I kveld? Er du rent fra sans og samling?
(lidt efter, halvhøjt)
Peer; der går hun til dans med en gamling.
(vender sig raskt til en ældre mand)
Hvor er de ledige, du?
Find dem frem.
(Går fra ham.)
(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)
Hvem har bedt ham?
(sagte)
Øjekast; sylhvasse tanker og smil.
Det gnisler, som sagbladet under en fil!
(Han stryger sig langs gærdet. SOLVEJG, med lille Helga ved hånden, kommer ind på tunet ifølge med forældrene.)
(til en anden i nærheden af Peer Gynt)
Se indflytterfolket.
De vesterfra?
Ja, de fra Hedalen.
Rigtig, ja!
(træder ivejen for de kommende, peger på SOLVEJG og spørger manden)
Får jeg danse med datteren din?
