ikke lærer, hvilket både kan skabe uro hos eleverne og hos lærerne, for hvad er man så for en størrelse, hvem er man solidarisk med m.m.?
8 Jeg har ingen idé om, at alt skal behandles på denne måde, eller at det ikke længere er muligt at insistere på et centralperspektivisk eller encyklopædisk blik.
9 Tilbudet af teorier, kilder og fænomener er uendeligt, Daniel Bell påpeger i bogen The Coming of The Post-industrial Society, 1973, at der fra 1945-1973 blev katalogiseret mere viden end i alle årtusinder før.
10 Mellemværender er forhold; forhold mellem mennesker, og forhold der forholder sig til sig selv som forhold. Disse mellemværender kan artikuleres vha. kort, og socialanalytikken udmærker sig ved denne kartografiske tilgang, eller som antropologen Lotte Broe præciserer, så er det socialanalytiske perspektiv ”en strategi til dannelsen af sansen for det-der-finder-sted – en slags etnografisk stedsans, om man vil” (2003:321).
11 Frem til slutningen af 1980’erne eksisterede faget Kultursociologi i København, som var en uddannelses- og forskningsinstitution, der havde en lignende bredt funderet vidensopfattelse. Overordnet var der tale om en sociologisk tilgang; men clouet var, at en række andre discipliner så som idéhistorie, arkitekturhistorie, kulturhistorie, antropologi og etnologi alle var med i spil. Ikke kun som hjælpediscipliner, men som andre perspektiver der kunne berige sociologien. Selv om institutionen er nedlagt er den bredt funderede vidensforståelse og metode fortsat brugbar.
12 Viljen til orden 1988, Lys, luft og renlighed 1989 (sammen med Jens Erik Kristensen), Det sociale selv 1990, Smagens analytik 1991, Det socialanalytiske perspektiv 1992, Diagnosis I,II,III 2000.
13 Her er der tale om Ordene og tingene 1966/1973, Viljen til viden, 1978/1994. Seksualitetens historie 1 1976/1978, Overvågning og straf 1973/2002, Af en hermafrodits erindringer. Herculine Barbin, kaldet Alexina 1979/1981.
14 A Thousand Plateaus 1980/ 2002 (sammen med Felix Guattari), Cimema 1 – The Movement Image 1983/1992, Foucault 1986/1992, Nomadology 1986 (sammen med Guattari), Hvad er filosofi? 1991/1996, Kontrol og tilbliven – samtale med Toni Negri 1997.
15 Ønsket om at foretage selvfølgelighedsbrud kan genkendes hos poststrukturalisterne, og i forskellige danske varianter, bl.a. hos Dorte Marie Søndergaard.
16 Litteraten Frederik Tygstrup taler om fænomenologi som mere end en filosofisk disciplin, men ”snarere en tankestil som retter sin opmærksomhed på, hvordan den menneskelige livspraksis indretter sig i – og forholder sig til en foranderlig historisk erfaringsverden” (”Rummet, byen og teksten” i Rum og fænomenologi 1999: 9).
17 Hvilket lyder bedre på engelsk: ’Places happen’.
18 Begrebet karnevalisme er i denne sammenhæng den evige venden på hovedet, bytten rundt, søgen lommer og sprækker. Dermed er der ikke tale om det mere traditionelle karnevalistiske ønske om en undergravning af autoriteter, hvor det vulgære og perverse er velkendte virkemidler.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
