Danmark. Hans Hauge

Danmark – du ved nok, det er der, hvor bogen spejler sin top i bolgen bla. Men bogetrAeer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlAending kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget sAerlig dansk ved en strand med muslingeskaller, grahvidt sand og bla bolger, men det kan vi. Vi har nemlig lAert at se naturen og historien med danske ojne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Kroyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, ogsa selvom vi ikke lAegger mAerke til det.I bogen Danmark bliver vi prAesenteret for ideen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske pa det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid vAere noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, prAester og intellektuelle begyndte at tAenke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersoger han, om der overhovedet findes sAerligt danske vAerdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifolge Hauge er Danmark et bevidsthedsfAenomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fAenomen. Det findes inde i hovedet pa danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbal, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.