Kvantefilosofi. Jan Faye

Hvad fortAeller videnskabelige teorier os om verden ud over, hvad vi kan observere? Dette filosofiske sporgsmal er sAerdeles patrAengende i lyset af kvantemekanikken. Og dets besvarelse er grundlaget for kvantefilosofien.Kvantemekanikken er fysikernes teori om atomerne og deres mindste dele. Ingen fysisk teori har vist sig mere succesrig i sine forudsigelser end den. Men siden Werner Heisenberg formulerede teorien i 1925, har der blandt fysikere og filosoffer hersket uenighed om, hvordan den nAermere skulle forstas. IsAer dens made matematisk at reprAesentere atomerne pa voldte vanskeligheder, som det blandt andet sas i diskussionerne mellem Bohr og Einstein sidst i 1920'erne og 1930'erne. Og baggrunden for konflikten er fortsat lige til i dag.Det sAeregne ved atomerne er ojensynligt, at de opforer sig meget anderledes end storre ting som kanoer, kanonkugler, katte og kakerlakker. Nar man maler pa atomare objekter, opdager man, at de kan fole hinanden over store afstande, at de kan optrAede som en bolge eller som en partikel, og at de vekselvirker med hinanden – uden vi altid bagefter kan skelne deres goren og laden. Alt sammen pa grund af virkningskvantet. Alt til forskel fra den klassiske fysik.Vanskelighederne med at forsta kvantemekanikken har affodt mange, meget forskellige udlAegninger: Nogle gar ud pa, at visse kvantemekaniske beskrivelser er komplementAere, og andre handler om, at det er fysikerens bevidsthed, der indvirker pa maleprocessen. Andre igen antager, at der findes skjulte variable, som far dem til at fole hinanden, mens endnu andre mener, at verden – hver gang vi observerer en bestemt tilstand hos det atomare objekt – opdeles i et utal af verdener. Bogen Kvantefilosofi redegor for forste gang pa dansk for disse mangfoldige fortolkninger, sAetter dem ind i deres historiske fremkomst og forholder sig kritisk til dem.