for at kunne nyde Paradiset er hvile, guddommelig hvile; og disse hvilens iværksættere er de sidste instruktører som gør pilgrimmene fra tiden klar til introduktionen i evigheden. De begynder deres arbejde på den sidste opnåelsescirkel i centraluniverset og fortsætter med det når pilgrimmen vågner fra den sidste overgangssøvn, slummeren som graduerer et skabt væsen fra rummet til det eviges rige.
27:1.2 (299.2) Der findes syv slags hvile: Søvnens og legens hvile findes blandt de lavere klasser i livet; opdagelsens hvile blandt de højere væsener og tilbedelse blandt den højeste type af åndepersonlighed. Der findes også den normale hvile som består i indtagelsen af energi, væsenernes genopladning med fysisk eller åndelig energi. Og siden findes der også transitsøvnen, den bevidstløse slummer som serafomsluttet under rejsen fra en sfære til en anden. Helt afvigende fra alle disse er metamorfosens dybe søvn, overgangshvilen fra et væsen stadium til et andet, fra et liv til et andet, fra et eksistensniveau til et andet, den søvn som altid er forbundet med overgangen fra aktuel status i universet i modsætning til evolutionen gennem forskellige stadier indenfor en og samme status.
27:1.3 (299.3) Men den sidste metamorfosesøvn er noget mere end disse tidligere overgangsslumren, som har markeret de efter hinanden følgende statusopnåelser under opstigningsforløbet; hvorved de skabte væsener rejser fra tiden og rummet gennem de inderste grænseområder af det tids- og rummæssige for at opnå status som indbygger i Paradiset tidløse og rumløse boliger. Hvilens iværksættere og fuldbyrderne er lige væsentlige for denne transcenderende metamorfose som seraferne og deres associerede væsener er for de dødelige væseners overlevelse efter døden.
27:1.4 (299.4) Du går i hvile på den sidste Havonakreds og genopvækkes til evigheden i Paradiset. Og når du der åndelig genpersonaliseres kan du straks genkende de hvilens iværksættere som byder dig velkommen til de evige strande som de selvsamme supernafer af første grad som frembragte den sidste søvn på den inderste kreds i Havona; og du vil huske den sidste store strækning af troen, da du endnu engang gjorde dig klar til at betro omsorgen af din identitet i den Universelle Faders hånd.
27:1.5 (299.5) Den sidste hvile i tiden er blevet nydt; den sidste overgangssøvn er oplevet; nu vågner du til evigt liv på de evige boligers strande. ”Og der skal ikke længere findes nogen søvn. Guds og hans Sønners tilstedeværelse er foran jer, og I er for evigt hans tjenere; I har set hans ansigt, og hans navn er jeres ånd. Ingen nat skal være der; og de behøver ingen lys fra solen, for den Store Kilde og Center giver dem lys; de skal leve for altid og evigt. Og Gud skal tørre alle tårer fra deres øjne; døden skal ikke mere være til, ingen sorg eller klagen, ej heller vil der være mere smerte, for det som før var, er nu gået bort.”
2. Opgavecheferne
27:2.1 (300.1) Dette er den gruppe som fra tid til anden forordnes af den ledende supernaf, ”den oprindelige mønsterengel”, til at lede organisationen af alle tre klasser af engle: første, anden og tredje gradens. Supernaferne er som organisation helt selvstyrende og selvregulerende, med undtagelse af funktionerne af deres fælles leder, Paradisets første engel, som altid virker som leder for alle disse åndelige personligheder.
27:2.2 (300.2) Opgaveenglene har meget at gøre med de forherligede dødelige indbyggere i Paradiset inden disse antages til Finalitkorpset. Studier og undervisning er ikke den eneste beskæftigelse for dem som lander i Paradiset; tjeneste spiller også en vigtig rolle i den førfinalitiske uddannelseserfaring i Paradiset. Jeg har observeret, at når de opstigende dødelige har perioder med fritid så udviser de en forkærlighed for at omgås med reservekorpset af supernafiske opgavechefer.
27:2.3 (300.3) Når I opstigende dødelige når frem til Paradiset indebærer jeres sociale relationer en hel del andet end kontakt med en skarer af ophøjede og guddommelige væsener og med en velkendt mængde af forherligede dødelige kammerater. I må også omgås med over tretusinde forskellige klasser af Paradismedborgere, med de forskellige grupper af transcendentaler og med talrige andre typer af Paradis indbyggere, permanente og midlertidige, som ikke er åbenbaret på Urantia. Efter et længerevarende kontakt med denne mægtige intellekt i Paradiset, er det meget beroligende at omgås med sind af engletypen; de får tidens dødelige til at tænke på seraferne med hvilken de har haft en så lang kontakt og en så opfriskende forbindelse.
3. Etikettens fortolkere
27:3.1 (300.4) Jo højere op man stiger på livets skala desto mere opmærksomhed må man hæfte sig ved universets etik. Etisk opmærksom indebærer helt enkelt, at hvert individ erkender de rettigheder som hører til eksistensen af alle andre individer. Den åndelige etik overstiger imidlertid langt den dødelige og selv den morontielle opfattelse om person- og grupperelationer.
27:3.2 (300.5) Etik er blevet behørigt undervist og i tilstrækkelig grad erhvervet af tidens pilgrimme under deres lange opstigning til Paradisets herlighed. Mens dette indad og opstigende livsforløb har udviklet sig fra fødselsverdnerne i rummet, så fortsætter de opstigende med at tillægge gruppe efter gruppe til deres stadig vidtgående kreds af universets medborgere. Hver ny gruppe af kollegaer medfører yderligere et etiketteniveau som skal erkendes og følges, indtil de opstigende dødelige, hvor de når Paradiset, virkelig behøver nogen som kan yde hjælpsomme og venlige råd angående etiske tolkninger. De behøver ikke at få undervisning i etik, men de behøver at få det som de så møjsommeligt har lært sig rigtig fortolket for sig, når de kommer ansigt til ansigt med den usædvanlige store opgave at komme i kontakt med så meget som er nyt.
27:3.3 (300.6) Etikettens fortolkere er til uvurderlig hjælp for dem som lander i Paradiset, hvor de hjælper dem med at tilpasse sig til talrige grupper af majestætiske væsener under den begivenhedsrige periode som strækker sig fra opnåelsen af beboelsesstatus til den formelle optagelse i de dødeliges Finalitkorps. Mange af de talrige typer af Paradismedborgere har de opstigende pilgrimme allerede mødt på de syv kredse i Havona. De forherligede dødelige har også nydt intim kontakt med de treenigede sønner til de skabte væsener fra fælles korps på den inderste Havonakreds, hvor disse væsener får en stor del af deres uddannelse. Og på de øvrige kredsløb har de opstigende pilgrimme mødt talrige uåbenbarede beboere i Paradis-Havona systemet, som er der for at gennemgå gruppetræning som forberedelse for uåbenbarede fremtidige opgaver.
27:3.4 (301.1) Alle disse himmelske kammeratskaber er uvægerlig gensidige. Som opstigende dødelige har I ikke kun selv nytte af disse på hinanden følgende univers ledsagere og talrige klasser af stigende grad af guddommelige kammerater, men I giver også disse venskabelige væsener noget af jeres egen personlighed og erfaring, hvilket for altid gør hver og en af dem anderledes og bedre af at have omgået med en opstigende dødelig fra de evolutionære verdner i tid og rum.
4. Etikettelederne
27:4.1 (301.2) Efter at være blevet fuldt instrueret om etiketten i Paradisets personforhold - hverken meningsløse formaliteter eller kunstige kaste påbud, men snarere en naturlig høflighed - finder de opstigende dødelige det hjælpsomt at få rådgivning af de supernafiske Etiketteledere, som instruerer de nye medlemmer af paradissamfundet i de sæder og skikke som hører til den perfekte adfærd blandt de høje væsener som opholder sig på Lysets og Livets centrale Ø.
27:4.2 (301.3) Harmoni er grundtonen i centraluniverset og en skønsom orden råder i Paradiset. En korrekt adfærd er væsentlig for fremskridt gennem viden, gennem filosofi til den spontane tilbedelse af åndelige højder. Der findes en guddommelig teknik for at nærme sig Guddommeligheden; og pilgrimmen kan ikke erhverve denne teknik førend han er ankommet til Paradiset. Åndeessensen i den er givet på Havona kredsløbene, men finpudsningen i uddannelsen af tidens pilgrimme kan ikke gives førend disse faktisk har opnået Lysets Ø.
27:4.3 (301.4) Al adfærd i Paradiset
