30:4.16 (341.6) Planen som indebærer den indledende tilbageholdelse af de dødelige i syv efter hinanden følgende uddannelsesverdner er næsten universel i Orvonton. I hvert lokalsystem af tilnærmelsesvis et tusinde beboede verdner findes der syv mansoniaverdner, sædvanligvis satellitter eller undersatellitter til systemets hovedstad. De udgør modtagelsesverdnerne for majoriteten af opstigende dødelige.
30:4.17 (341.7) Nogle gange kaldes alle uddannelsesverdnerne som bebos af dødelige ”boligerne”, og det var til sådan en sfærer at Jesus hentydede da han sagde: ”I min Faders hus findes mange boliger.” Herfra og videre fremrykker de opstigende indenfor en given gruppe af sfærer såsom mansoniaverdnerne individuelt fra sfære til sfære og fra en fase af livet til en anden, men de avancerer altid i klasseformation fra et stadium af universstudier til et andet.
30:4.18 (342.1) 4. Morontia fremadskridere. Fra mansoniaverdnerne og op gennem systemets, konstellationens og universets sfærer klassificerer de dødelige som Morontia fremadskridere; de færdes gennem overgangssfærerne for de dødeliges opstigning. Under deres fremadskridelse fra de lavere til de højere morontiaverdner tjener de opstigende dødelige i mange opgaver i samarbejde med deres lærere og i selskab med deres mere avancerede og ældre brødre.
30:4.19 (342.2) Morontia fremadskridelse angår den videregående udvikling af intellekt, ånd og personlighedsform. De overlevende er vedvarende væsener med tre naturer. Gennem hele morontiaerfaringen er de lokaluniversets protegéer. Superuniversets regime berører dem ikke førend livsforløbet som ånd begynder.
30:4.20 (342.3) De dødelige får virkelig åndeidentitet lige inden de forlader lokaluniversets hovedkvarter til modtagelsesverdnerne i superuniversets mindre sektorer. Overgangen fra det sidste morontia stadie til det første eller laveste åndeniveau indebærer kun en ubetydelig forandring. Sindet, personligheden og karakteren forandres ikke af en sådan opflytning; kun formen undergår modificering. Men åndeformen er præcis lige virkelig som morontiakroppen, og den er lige så mærkbar.
30:4.21 (342.4) Inden afrejse fra deres lokale fødselsunivers til modtagelsesverdnerne i superuniverset, modtager tidens dødelige en åndekonfirmation af Skabersønnen og lokaluniversets Moderånd. Fra denne tid fremover, er den opstigende dødeliges status for evigt afgjort. Det er ikke kendt at superuniversets protegéer nogensinde skulle være kommet på afveje. De opstigende serafer flyttes også op på engleskalaen når de forlader lokaluniverset.
30:4.22 (342.5) 5. Superuniversernes protegéer. Alle opstigende som ankommer til uddannelsesverdnerne i superuniverserne bliver Dagenes Ældstes protegéer; de har gennemlevet morontialivet i lokaluniverset og er nu autoriserede ånder. Som unge ånder begynder de deres opstigning i superuniversets system for uddannelse og kultur, hvilket strækker sig fra modtagelsessfærerne i deres mindre sektorer ind gennem studieverdnerne i de ti større sektorer og videre til de højere kulturelle sfærers i superuniversets hovedkvarter.
30:4.23 (342.6) Der findes tre klasser af åndestuderende afhængig af om de opholder sig i den mindre sektor, de større sektorer eller superuniversets hovedkvartersverdner for åndelig fremskridt. Ligesom morontiaopstigende studerede og arbejdede i lokaluniversets verdner, så fortsætter de åndeopstigende med at mestre nye verdener, mens de praktiserer at dele med andre hvad de har tilegnet sig fra visdommens erfaringsmæssige kilder. Men at gå i skole som åndevæsen under livsforløbet i superuniverset er meget anderledes end hvad der nogensinde er trængt ind i jeres forestillingsverden i menneskets materielle sind.
30:4.24 (342.7) Inden disse opstigende ånder forlader superuniverset for Havona, modtager de det samme grundige kursus i forvaltningen af superuniverset som de under lokaluniversets overopsyn modtog under deres morontiaerfaring. Inden de åndedødelige når frem til Havona er deres vigtigste fagområde, men ikke deres eneste beskæftigelse, at beherske lokaluniversers og superuniversers administration. Årsagen til at al denne erfaring gives er ikke nu fuldt åbenbaret, men uden tvivl så er denne uddannelse klog og nødvendig med tanke på deres mulige fremtidige skæbne som medlemmer af Finalitkorpset.
30:4.25 (342.8) Superuniversets karriere er ikke den samme for alle opstigende dødelige. De får den samme almindelige uddannelse, men visse specialgrupper og klasser gennemgår specielle instruktionskurser og specifikke øvelseskurser.
30:4.26 (343.1) 6. Havonapilgrimmene. Når åndeudviklingen er færdig, selv om den endnu ikke er perfekt, forbereder den overlevende dødelig sig på den lange flyvetur til Havona, frihavnen for evolutionære ånder. På jorden var du et væsen af kød og blod; under hele tiden i lokaluniverset var du et morontiavæsen; i superuniverset var du en udviklende ånd; med din ankomst til modtagelsesverdnerne i Havona begynder din åndelige udvikling virkelig for alvor; din endelige tilsynekomst i Paradiset vil være som en fuldkommen ånd.
30:4.27 (343.2) Rejsen fra superuniversets hovedkvarter til modtagelsessfærerne i Havona gøres altid alene. Herefter undervises der ikke længere i klasser eller grupper. Du er færdig med den tekniske og administrative uddannelse i tidens og rummets evolutionære verdner. Nu begynder din personlige uddannelse, din individuelle åndelige træning. Fra begyndelse til slutning, overalt i Havona er undervisningen personlig og trefoldig i sin natur: intellektuel, åndelig og erfaringsmæssig.
30:4.28 (343.3) Den første handling under dit livsforløb i Havona vil være at genkende og takke din transportsekonaf for den lange og trygge rejse. Derefter bliver du præsenteret for de væsener som understøtter dine første aktiviteter i Havona. Derefter går du og registrerer din ankomst og forbereder din taksigelses- og hyldestsbudskab for afsendelsen til Skabersønnen i dit lokalunivers, den Universfader som gjorte dit livsforløb som søn muligt. Dermed er formaliteterne ved ankomsten til Havona afsluttet, hvorefter du gives en lang ledighedsperiode for frie observationer, og dette giver dig mulighed for at opsøge dine venner, kammerater og medarbejdere fra den lange opstigningserfaring. Du kan også konsultere informationsudsendelserne for at finde ud af hvem af dine medpilgrimme som er afrejst til Havona siden du forlod Uversa.
30:4.29 (343.4) Oplysningen om din ankomst til modtagelsesverdnerne i Havona vil blive meddelt på behørig måde til hovedkvarteret i dit lokalunivers og personlig overbragt til din serafiske vogter, hvor end denne seraf måtte befinde sig.
30:4.30 (343.5) De opstigende dødelige har fået en grundig uddannelse i alt som vedrører de evolutionære verdner i rummet; nu begynder de deres lange og givende kontakt med perfektionens skabte sfærer. Hvilken forberedelse for noget fremtidige arbejde indbyder ikke denne kombinerede, unikke og mærkværdige erfaring! Men jeg kan ikke berette for jer om Havona; i må se disse verdner for at værdsætte deres herlighed eller forstå deres storslåethed.
30:4.31 (343.6) 7. De som er ankommet til Paradiset. Ved ankomsten til Paradiset med beboelsesret påbegynder du det progressive kursus i guddommelighed og absonithed. Det at du bor i Paradiset angiver at du har fundet Gud og at du skal optages i de Dødeliges Finalitkorps. Af alle skabte væsener i storuniverset optages kun dem som er Faderfusionerede i de Dødeliges Finalitkorps. Kun sådanne individer aflægger finaliternes ed. Andre væsener af Paradisets fuldkommenhed eller -opnåelse kan midlertidig knyttes til dette finalitkorps, men de er ikke for evigt forordnede til den ukendte og uåbenbarede opgave som denne akkumulerende skare af evolutionære og fuldkomne veteraner fra tid og rum står foran.
30:4.32 (343.7) De som ankommer til Paradiset gives en periode af frihed, hvorefter de begynder deres foreninger med de syv grupper af første gradens supernafer. De kaldes graduerede fra Paradiset, når de har afsluttet deres kursus med gudsdyrkelseslederne og derefter, som finaliter anvises til observations- og samarbejdstjeneste overalt og ud til den vidtstrakte skabelsens ende. Indtil videre, ser det ud til at der ikke findes nogen specifik eller bestemt opgave for de Dødeliges Finalitkorps, selv om de tjener i mange henseende i verdner som er stabiliseret i lys og liv.
30:4.33
