Tal. Henrik Kragh Sorensen

      HENRIK KRAGH SØRENSEN

      tæn

      ke

      pau

      se

      r

      OMRINGET AF TAL

      SVARET ER ALTID 42

      Tænk på et tal. Et helt tal, som er større end 0. Læg nu 4 til dit tal, og gang resultatet med 3. Gang det med 2 og så med 3 igen. Tag nu tværsummen af resultatet, det vil sige, læg resultatets cifre sammen. Hvis denne tværsum har mere end et enkelt ciffer, så tag tværsummen af tværsummen – og bliv ved med det, indtil du kun har et enkelt ciffer tilbage. Gang så resultatet med 4, og læg 6 til. Hvis du har regnet rigtigt, tænker du på tallet 42.

      Det kan godt være, at det er længe siden, at du har regnet i hovedet, og det kan også godt være, at det ikke er let at følge skriftlige anvisninger på denne måde. Men det, jeg bad dig om, var at følge en opskrift på en udregning – en algoritme – ud fra dit eget udgangspunkt.

      Jeg lagde op til, at du skulle arbejde og jonglere med tal: lægge dem sammen, gange dem med hinanden og tage tværsummen af dem. Nogle af trinene kunne du sikkert foretage i hovedet, andre måtte du måske ty til et stykke papir for at holde styr på.

      Hvis du for eksempel tænkte på tallet 7, må du have noteret 7, 11, 33, 66, 198, 18, 9, 36 og 42. Og måske blev du såre forundret over, at jeg vidste, hvilket tal du endte med at tænke på.

      Mit lille eksempel viser, at vi kan tale om tal, regne med dem, tænke over dem, men også indimellem forundres over dem. Samtidig har vi også et sprog til at tale om tal: Tallene har navne, og vi matematikere taler om operationer på tal og algoritmer som opskrifter.

      Nogle gange har vi også tilbøjelighed til at tilskrive tal en helt særlig mening. Det gør for eksempel hovedpersonen Arthur Dent i den engelske forfatter Douglas Adams’ kultværk The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy fra 1979: Dent er den sidste overlevende, efter at de onde rumvæsener vogonerne har sprængt jorden i luften, og på sin rejse rundt i universet erfarer Dent sidenhen, at svaret på alting, på livets mening og universets begyndelse er et tal, nemlig 42.

      Romanen, som Adams spøjst introducerede som en ”trilogi i fem dele”, har lige siden udgivelsen betaget utallige fans, og mange af dem har forsøgt sig med mange forskellige forklaringer på, hvorfor Adams tillagde lige netop tallet 42 denne mystiske aura. For kan det virkelig være tilfældigt, at prins Albert, som var gift med den engelske dronning Victoria, døde, da han var 42 år gammel, og at de havde 42 børnebørn, og at deres oldebarn Edward den

Скачать книгу