Er det borgeren, der er i centrum i det sociale arbejdes frontlinje – en borger med lovfæstede rettigheder og pligter? Denne problemstilling er fokus for Kristiansens artikel, men spørgsmålet om, hvordan de svagest stillede borgere reelt opnår retssikkerhed, er et gennemgående tema i alle artikler. Hvordan bliver de formelle rettigheder og muligheder, som borgeren er sikret bl.a. gennem Retssikkerhedsloven, reelle? Hvordan kan de formelle muligheder opleves som reelle muligheder for borgeren?
I den daglige praksis viser det sig, at det i høj grad er op til den enkelte forvaltning, ledelse og de ansatte at formidle og fortolke intentionerne om inddragelse, ansvarliggørelse og helhed i indsatsen. Hvis man ønsker at få indblik i, hvordan lovgivningen og dens intentioner udmøntes, fortolkes og opleves i det sociale arbejde med udsatte grupper, er det derfor nødvendigt at undersøge den konkrete praksis. Denne antologi bidrager med et etnografisk og empirisk funderet blik på det sociale arbejdes daglige praksis. Hvilke dilemmaer, muligheder og begrænsninger oplever de ansatte og brugere, når de nye værdier og den nye lovgivning skal implementeres i en række konkrete tilbud til udsatte grupper. Er brugerne blevet aktive, ansvarlige, frie og ligeværdige borgere i forhold til medarbejderne og det sociale system? Har værdisættet erstattet tidligere praksisser i de sociale tilbud? Og er brugerne overhovedet interesserede i, at praksis for det sociale arbejde ændrer sig?
Hverken brugere eller medarbejdere har naturligvis blot passivt modtaget og efterlevet den nye lovgivning på området. Spørgsmålet er, hvilke motivationer og inspirationer der ligger bag deres handlinger og fortolkninger. Artiklerne peger på, at medarbejderne fortolker nye tiltag ud fra deres forståelse af egen faglighed (se Bjerregaard, Garval og Kristiansen); at indoptagelsen af nye ideer og konkret lovgivning er afhængig af den enkelte institutions kultur og traditioner (se Bjerge, Bjerregård og Garval) samt hensynet til løsning af akutte problemstillinger, her-og nu-situationer (se Bjerge, Bjerregård, Garval og Johansen). Brugernes bidrag til lovens virkeliggørelse er af en anden art. I det konkrete møde med medarbejderne har borgerne egne konkrete problemstillinger og interesser, der er med til at sætte dagsordenen. Det, som opfattes som ønskelig brugerinddragelse fra medarbejdernes perspektiv eller behandling i overensstemmelse med værdisættet om god social behandling, er ikke altid nødvendigvis det, som brugerne oplever som ønskværdigt eller godt. Lovgivningen taler om indflydelse og medansvar, og at tilrettelæggelsen af hjælpen skal ske ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Af artiklerne fremgår det ikke desto mindre, at brugerinddragelse i overensstemmelse med værdisættet for godt socialt arbejde forudsætter nogle specifikke kompetencer som ansvarlighed og selvforvaltning hos brugerne. Mange misbrugere, hjemløse, torturofre og sindslidende besidder ikke disse kompetencer, hvilket jo netop er årsagen til, at de er i kontakt med det sociale system. Udførelsen af brugerinddragelse i det daglige arbejde kompliceres af denne betingelse (se Bjerge, Kristiansen, Garval og Vestergård).
Bogens artikler bevæger sig tværs gennem den sociale sektor. Der indgår undersøgelser fra psykiatrien, rehabiliteringsområdet, misbrugsområder og en mere generel analyse af sagsbehandling i det sociale system. Bogen er inddelt i tre afsnit, der hver behandler et særskilt niveau i det sociale system. Det første afsnit behandler det niveau, hvor der foregår sagsbehandling i relation til den egentlige forvaltning af konkrete ydelser, der kan ankes, kontrolleres etc. (se Vestergård og Kristiansen). Det andet afsnit behandler det institutionelle niveau – væresteder og botilbud – og fokuserer på medarbejderne som gruppe og deres fortolkninger af konkrete eksempler på brugerinddragelse (se Bjerregård og Garval). Det tredje afsnit belyser, hvordan enkeltindivider (særligt brugere) navigerer og reagerer i forhold til brugerinddragelse, og hvordan dette håndteres af medarbejderne (se Johansen og Bjerge).
Fælles for artiklerne, bortset fra det juridiske bidrag, er udgangspunktet i den antropologiske praksis-logiske tænkning. Analyserne er således båret af teorier, der argumenterer for en situeret, processuel og relationel forståelse af menneskelige handlinger og fortolkninger og er inspireret af teoretikere som Sally Falk Moore, Pierre Bourdieu samt Fredrik Barth. I artiklerne understreges det således tydeligt, at en forståelse af, hvordan den lille socialreform og intentionerne om brugerinddragelse bliver virkeliggjort, må bero på dybdegående undersøgelser af det konkrete stykke virkelighed, der skabes i dagligdagen i møderne mellem medarbejdere og brugere. Dette perspektiv sikrer et fokus på den reelt levede praksis i modsætning til analyser, der udelukkende undersøger den diskursive praksis på det sociale område. Sådanne analyser nøjes ofte med at giver et billede af, hvordan praksis burde være eller bør blive.
Det praksis-logiske perspektiv udbygges i flere artikler også af socialkonstruktivistiske teorier som Niels Åkerstrøm Andersens, Michel Foucaults og Allan Youngs. Disse teorier er med til at synliggøre mere almene velfærdsstatslige, diagnostiske og strukturelle faktorer, der er på spil, når brugere af det sociale system deltager i tilbud og behandlinger, som er orienteret mod brugerinddragelse og båret af det nye værdisæt i forhold til god social behandling.
Intentionen med bogen er at sætte fokus på og skabe debat om de dilemmaer, muligheder og begrænsninger, der er til stede i praksis, når man ønsker at lave empowerment-orienteret og brugerinddragende socialt arbejde. Vi ønsker hverken at afskrive empowerment-tanken eller beskrive lovgivningen på området som ”verdensfjern” eller ”urealistisk”. Vi ønsker heller ikke at fremstille medarbejdernes og brugernes praksis som ”utilstrækkelig” eller ”forkert”. Derimod ønsker vi at pege på en række konkrete forhold, som er til stede i praksis, og som man må erkende, acceptere og forholde sig til, hvis man ønsker et socialt system med større respekt for brugere af det offentlige, en større grad af helhedsorienteret og individuelt tilpassede tilbud, samtidig med at brugerne skal føle sig hørt, værdsat og føle større ansvar for eget liv.
Litteratur
Asmussen, V. og S. Jöhncke (2004). „Indledning. Perspektiver på brugere.” Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik? V. Asmussen og S. Jöhncke. Århus, Aarhus Universitetsforlag: 9-31.
Järvinen, M., J. E. Larsen, et al. (2002). ”Det magtfulde møde mellem system og klient – teoretiske perspektiver.” Det magtfulde møde mellem system og klient. M. Järvinen, J. E. Larsen og N. Mortensen (red.). Århus, Aarhus Universitetsforlag (Magtudredningen): 9-27.
Järvinen, M. og N. Mik-Mayer (2003). “Indledning: At skabe en klient.” At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. M. Järvinen og N. Mik-Mayer. København, Hans Reizels Forlag: 9-29.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
