style="font-size:15px;"> Demokratisk repræsentation havde Rousseau til gengæld ikke meget tilovers for, som det fremgår af hans kritik af samtidens politiske system i England. Han beskyldte mere konkret det engelske folk for fejlagtigt at tro, det var frit. Det var det kun på selve valgdagen, hvor det vælger parlamentsmedlemmerne. Dagen efter indtrådte det igen i en slavetilstand. Borgerne burde selv lovgive direkte.
Alligevel begyndte der i slutningen af 1700-tallet at ske en sammenkobling af det demokratiske ideal om folkesuverænitet med republikanske og liberale ideer om repræsentation, magtdeling og borgerrettigheder. Kerneargumentet for, hvorfor demokrati har værdi i sig selv, har ikke udviklet sig meget siden.
Det står klart, hvis vi ser nærmere på den amerikanske Yale-professor Robert A. Dahls refleksioner over emnet. Han opstiller to principper: Alles interesser bør vægtes lige, og stort set alle voksne personer er kompetente til at deltage i kollektive beslutninger, der angår deres interesser. Både vores moralske intuition, manglen på troværdige alternativer og sund skepsis over for formynderskab lader til at bakke op bag principperne. Hvis vi erklærer os enige i disse betragtninger, lader demokrati til at være den eneste legitime styreform.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
