Den lille Havfrue. Andersen Hans Christian

Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Den lille Havfrue - Andersen Hans Christian страница 2

Жанр:
Серия:
Издательство:
Den lille Havfrue - Andersen Hans Christian

Скачать книгу

hun sad rolig paa sit svømmende Iisbjerg og saae den blaae Lynstraale slaae i Zikzak ned i den skinnende Sø.

      Den første Gang en af Søstrene kom over Vandet, var enhver altid henrykt over det Nye og Smukke hun saae, men da de nu, som voxne Piger, havde Lov at stige derop naar de vilde, blev det dem ligegyldigt, de længtes igjen efter Hjemmet, og efter en Maaneds Forløb sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der var man saa rart hjemme.

      Mangen Aftenstund toge de fem Søstre hinanden i Armene og steeg i Række op over Vandet; deilige Stemmer havde de, smukkere, end noget Menneske, og naar det da trak op til en Storm, saa de kunde troe, at Skibe maatte forlise, svømmede de foran Skibene og sang saa deiligt, om hvor smukt der var paa Havets Bund, og bade Søfolkene, ikke være bange for at komme der ned; men disse kunde ikke forstaae Ordene, de troede, at det var Stormen, og de fik heller ikke Deiligheden dernede at see, thi naar Skibet sank, druknede Menneskene, og kom kun som døde til Havkongens Slot.

      Naar Søstrene saaledes om Aftenen, Arm i Arm, steeg høit op gjennem Havet, da stod den lille Søster ganske alene tilbage og saae efter dem, og det var som om hun skulde græde, men Havfruen har ingen Taarer, og saa lider hun meget mere.

      “Ak, var jeg dog 15 Aar!” sagde hun, “jeg veed, at jeg ret vil komme til at holde af den Verden deroven for og af Menneskene, som bygge og boe deroppe!”

      Endelig var hun da de 15 Aar.

      “See nu have vi dig fra Haanden,” sagde hendes Bedstemoder, den gamle Enkedronning. “Kom nu, lad mig pynte dig, ligesom dine andre Søstre!” og hun satte hende en Krands af hvide Lillier paa Haaret, men hvert Blad i Blomsten var det halve af en Perle; og den Gamle lod 8 store Østers klemme sig fast ved Prindsessens Hale, for at vise hendes høie Stand.

      “Det gjør saa ondt!” sagde den lille Havfrue.

      “Ja man maa lide noget for Stadsen!” sagde den Gamle.

      O! hun vilde saa gjerne have rystet hele denne Pragt af sig og lagt den tunge Krands; hendes røde Blomster i Haven klædte hende meget bedre, men hun turde nu ikke gjøre det om. “Farvel” sagde hun og steg saa let og klar, som en Boble, op gjennem Vandet.

      Конец ознакомительного фрагмента.

      Текст предоставлен ООО «ЛитРес».

      Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.

      Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.

/9j/4Sr9RXhpZgAATU0AKgAAAAgADAEAAAMAAAABAg8AAAEBAAMAAAABAioAAAECAAMAAAAD AAAAngEGAAMAAAABAAIAAAESAAMAAAABAAEAAAEVAAMAAAABAAMAAAEaAAUAAAABAAAApAEb AAUAAAABAAAArAEoAAMAAAABAAIAAAExAAIAAAAeAAAAtAEyAAIAAAAUAAAA0odpAAQAAAAB AAAA6AAAASAACAAIAAgAPQkAAAAnEAA9CQAAACcQQWRvYmUgUGhvdG9zaG9wIENTNSBNYWNp bnRvc2gAMjAxMjowMjoyMiAxNToxMTowNQAAAAAEkAAABwAAAAQwMjIxoAEAAwAAAAEAAQAA oAIABAAAAAEAAAIPoAMABAAAAAEAAAIqAAAAAAAAAAYBAwADAAAAAQAGAAAB

Скачать книгу