– såsom det Port-au-Prince, der viste sig så sårbart ved jordskælvet i 2010 – et fænomen, der er skabt af den massive vandring fra land til by i de seneste generationer.
Men ligheden består i, at
De materielle levevilkår, vi har vænnet os til i Danmark, er med andre ord resultatet af en forbløffende historisk udvikling. De udgør et af tre led i det, jeg vil omtale som det europæiske mirakel. Økonomiske historikere har brugt dette udtryk om de velstandsstigninger, der fra midten af 1700-tallet og fremefter løftede først Europa og siden også en række andre lande ud af fattigdom. Jeg bruger det i en lidt bredere forstand, der indbefatter den sideløbende udvikling af demokratiet og retsstaten.
For ligesom en ulykke sjældent kommer alene, kan man også sidde i held. De seneste århundreders velstandsstigninger er kommet ridende på frakkeskøderne af to andre skelsættende udviklinger: en stadig større respekt for befolkningens rettigheder og en stadig større medinddragelse af befolkningen i statsstyret. Med tiden er disse udviklinger kulmineret i den moderne markedsøkonomi, den moderne retsstat og det moderne demokrati.
Det er netop i denne udvikling, vi finder den umiddelbare årsag til, at verden i dag er opdelt. Udviklingen har løftet en række samfund, primært i den vestlige verden, men i de seneste generationer også i Østasien, ind i kategorien af velstående demokratiske retsstater. Størstedelen af den øvrige verdens lande er kendetegnet ved, at deres indbyggere higer efter at opnå medlemskab i denne kategori, men endnu henslæber en tilværelse, der er meget anderledes.
HVORFOR EUROPA?
De overordnede konturer af den opdelte verden stod klar allerede mod slutningen af 1800-tallet. Faktisk kredsede de første generationer af moderne sociologer, økonomer og historikere om et og samme spørgsmål: Hvad var årsagerne til den moderne verdens fremkomst?
Dette spørgsmål er blevet fremstillet i formuleringen: ”Hvorfor Europa?”. Hvorfor påbegyndte Europa den færd, der ad åre førte til den moderne markedsøkonomi, den moderne retsstat og det moderne demokrati?
Når spørgsmålet har kunnet optage generationer af samfundsforskere, vil det naturligvis være prætentiøst at påstå, at denne lille bog endeligt besvarer det. Målet med bogen er mere beskedent, nemlig at gøre det klart, at historien om det moderne Europa har dybe rødder – og altså ikke blot skyldes renæssancen, oplysningstiden og de politiske kampe i de seneste 200 år.
Kun ved at forstå disse dybe historiske rødder kan vi forstå, hvorfor fattigdommens lænker blev brudt, og hvorfor statsmagten blev civiliseret og demokratiseret. Og kun på den måde kan vi forstå, hvorfor vi i dag lever i en opdelt verden: Hvorfor nogle mennesker lever under de forhold, vi kender fra Europa, mens andre lever under de forhold, der kendetegner Haiti eller Somalia.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
