og generelt ved at praktisere en ikke-autoritær pædagogik, der både i form og indhold i sig selv kan karakteriseres som demokratisk.
Curriculumdiskussionen på et område som politisk dannelse er altså per definition særdeles kompliceret med mange mulige nationale og kulturelle perspektiver. Derfor er Civic Education Study formelt organiseret i to såkaldte “faser”, hvor fase 1 overvejende er kvalitativ og national, mens fase 2 overvejende er kvantitativ og international:
I fase 1 fra 1994 til 1998 blev der i 24 lande gennemført en kvalitativ national undersøgelse af synspunkter på “Civic Education” i de respektive lande. Med henblik på at få afdækket det nationale curriculum, såvel det eksplicitte som det implicitte, blev der i hvert land udfærdiget en redegørelse for Civic Educations placering i skolesystemet via diskussioner omkring lovgrundlag, lærebøger, læseplaner, læreruddannelse m.v.
I fase 1 fokuseredes der således på Civic Education som et internt nationalt anliggende med særlig hensyntagen til de nationale og lokale kontekstuelle forhold såsom landets skolesystem, kultur, historie, traditioner, sprog, religion, familierelationer, massemedier etc. Denne fundamentale hensyntagen til landenes forskellighed og til forskernes metodefrihed var afgørende for fase 1. De væsentligste resultater fra denne fase 1 har IEA offentliggjort som en antologi af nationale bidrag (Torney-Purta, Schwille and Amadeo (eds.) (1999). Civic Education Across Countries: Twenty-four National Case Studies from the IEA Civic Education Project.
Hvor fase 1 belyser de nationale kontekster for Civic Education, er det i fase 2 hensigten at undersøge, hvilken viden og hvilke normer, de unge rent faktisk har – især på de ovennævnte områder af Civic Education. I fase 2 fokuseres der med andre ord på at opnå i princippet direkte sammenlignelige internationale data. Resultaterne fra fase 1 dannede med andre ord grundlaget for udviklingen af spørgeskemaer til brug for komparative undersøgelser i projektets fase 2. I lighed med Norge og Sverige har Danmark kun deltaget i fase 2.
Fase 2 af undersøgelsen består af to repræsentative undersøgelser (spørgeskemaundersøgelser) af henholdsvis ca. 14-årige og ca. 18-årige. De to aldersgrupper blev undersøgt separat med ca. 12 måneders mellemrum i henholdsvis 1999 og 2000.
Projektets hovedundersøgelse af de 14-årige i grundskolen omfatter ca. 93.000 elever fra 28 lande. Internationalt er denne undersøgelse afrapporteret i Torney-Purta, J., Lehmann, R., Oswald, H. and Schulz, W. (2001) Citizenship and Education in Twenty-eight Countries. Civic Knowledge and Engagement at Age Fourteen. Grundskoleundersøgelsen er på dansk afrapporteret i Bruun, J. (2001) Politisk dannelse og i Bruun J., Johansen J. og Allerup, P. (2002) Rum for politisk dannelse.
Ungdomsundersøgelsen omfatter ca. 45.000 ca. 18-årige elever fra 16 lande, hvoraf de 15 lande er gengangere fra grundskoleundersøgelsen. Der er tale om følgende lande: Chile, Colombia, Cypern, Danmark, Estland, Hong Kong, Israel, Letland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Slovenien, Sverige og Tjekkiet. Internationalt er denne undersøgelse afrapporteret i Amadeo, J.-A., Torney-Purta, J., Lehmann, R., Husfeldt, V. & Nikolova, R. (2002). Civic Knowledge and Engagement. An IEA Study of Upper Secondary Students in Sixteen Countries. Ungdomsundersøgelsen afrapporteres på dansk med den hermed foreliggende rapport, Gymnasieungdommens politiske dannelse.
Som det fremgår, tilvejebringer de to spørgeskemaundersøgelser i fase 2 en særdeles omfattende empirisk dokumentation med fokus på de unges viden, færdigheder, holdninger og engagement på områder, som er centrale for demokratiske samfund. Spørgeskemaerne er således konstrueret med særligt henblik på følgende temaer:
1. Demokratiet og demokratiske institutioner
2. National identitet og internationale relationer
3. Social sammenhæng og social mangfoldighed
Til grundskoleundersøgelsen anvendtes separate spørgeskemaer til henholdsvis eleverne, lærerne og skolelederen. I ungdomsundersøgelsen anvendes kun elevspørgeskemaet og skolelederspørgeskemaet. Sidstnævnte er på nær ganske ændringer er identisk med det skema, der blev anvendt i grundskoleundersøgelsen. Sværhedsgraden af elevspørgeskemaerne er på nogle områder tilpasset den nye population, mens der på andre områder er tale om genbrug af spørgsmål fra grundskoleundersøgelsen. Alle lande anvender de samme spørgeskemaer, men med mulighed for at anvende nationale tillægsspørgsmål i begrænset omfang. Spørgeskemaerne er i vidt omfang helt nyudviklede til Civic Education Study, men omfatter dog også en række instrumenter, der tidligere har været anvendt i andre sammenhænge.
Spørgeskemabesvarelsen i ungdomsundersøgelsen indebærer, at eleverne over to lektioner (100 minutter) skal besvare et spørgeskema med fire adskilte hæfter:
Hæfte 1 (kognitiv test) er konstrueret med 43 multiple choice spørgsmål (items) med fire svarmuligheder, hvoraf kun ét er rigtigt. Spørgsmålene tester både kundskaber og færdigheder.
Hæfte 2 består af nogle få baggrundsoplysninger (køn, forældres uddannelse og lignende).
Hæfte 3 (survey-del) består af en række værdispørgsmål vedrørende især begreber, holdninger og politisk deltagelse. Spørgsmålene er hyppigst udformet som påstande, som eleven skal udtrykke sig som mere eller mindre enig i.
Hæfte 4 består af nationale og/eller regionale tillægsspørgsmål.
Opmærksomheden henledes på, at de internationale rapporter i deres helhed (og en lang række andre oplysninger om projektet) kan læses på internettet og gratis printes ud fra adressen http://www.wam.umd.edu/~iea/. Denne side opdateres løbende med nyt om projektet.
Danmarks deltagelse i Civic Education Study
Danmarks Pædagogiske Institut besluttede sidst i december 1998, at Danmark skulle deltage i projektet. Som sagt har Danmark således ikke været en del af projektets fase 1. Da IEA åbnede for muligheden for, at nye lande kunne slutte sig til projektet ved kun at deltage i fase 2, anså Danmarks Pædagogiske Instituts daværende ledelse ved direktør Lars-Henrik Schmidt netop projektets komparative del for så relevant, at også Danmark burde deltage. Beslutningen blev også influeret af, at Norge og Sverige tidligere havde truffet samme beslutning, hvorved der var åbnet for at udvikle et nordisk samarbejde på fælles nordiske præmisser.
Det danske projekt blev gennemført under titlen “Politisk dannelse – unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund”, der således både er titlen på de anvendte spørgeskemaer og på den første danske rapport (Bruun 2001). Intentionen med at oversætte “Civic Education” til “Politisk dannelse” var – og er – at have en titel, der i lidt mindre grad giver associationer til undervisningen som sådan (education), men også associerer til elevernes samlede samfundsmæssige placering og livssituation (dannelse). Undertitlen “Unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund” blev primært tilføjet for i spørgeskemaernes titel at have en kortfattet præcisering af undersøgelsens indhold, der for de 14-15-årige respondenter kunne være umiddelbart forståelig. Der er dog også en mere teoretisk begrundelse for at foretrække udtrykket politisk dannelse, der er tænkt som udtryk for såvel en socialisationsforestilling som en individuationsforestilling eller, om man vil, som et begreb for måden hvorpå individualitet skabes socialt. Dette mere teoretiske perspektiv udfoldes imidlertid ikke i denne publikation.
Den danske ungdomsundersøgelse
Danmarks Pædagogiske Institut afholdt Civic Education Study fase 2 spørgeskemaundersøgelsen for gymnasieungdommens vedkommende i marts-april 2000. I alt 200 tilfældigt udtrukne skoler fra det almene gymnasium, hf, hhx og htx blev inviteret til at deltage med en tilfældigt udtrukket klasse
