style="font-size:15px;"> Fru Mascani standsede og pegede op mod Huset, hvor hendes Datter netop viste sig i Døren.
– Jeg beder Deres Naade, der er Clara! sagde hun bekymret. Og med en lidt vel høj Stemme fortsatte hun: Er Baronessen stadig tilfreds med Stasia som Kokkepige?
Kondoren bøjede Hovedet og saa glubsk ned paa Liggeanden.
– Aa jo, raabte hun himmelhøjt, idet hun søgte at efterligne Fru Johannes Stemme – aa jo, min Bedste … naar jeg selv laver Maden! ....
Man gik ind i Havestuen for at drikke Kaffe.
– Lader Gemalen sig ikke se i Dag? spurgte Baronessen, da Kaffen var skænket.
– Jo, nikkede Pastorinden – jo, han gør vist! … Aa, lille Clara, gaa ind og hent din Fader!
Datteren gik ind i Studereværelset, og Fru Mascani sad lidt nervøs og afventede Resultatet af Sendelsen. Hun baade frygtede og ønskede Mandens Komme. Hun vidste jo ikke, i hvad Lune han var; om hans Raseri havde fortaget sig (hun havde hørt Larmen af Stenkilen mod Døren) – eller om man maaske kunde vente et nyt hysterisk Anfald her midt for Baronessens Øjne.
Det var Pastorindens Orm at skjule sin ægteskabelige Misere, skønt Gud og Hvermand vidste Besked om den.
– Naa? sagde Hendes gamle Naade og rynkede Brynene, da Clara kom ene tilbage.
– Far kommer straks, han skulde bare gøre lidt Toilette!
– Mascani er altid Kavaller! smilte Hustruen sygt og gav sig til at sysle med Kaffetøjet for at skjule sin Nervøsitet – En lille Kage, Deres Naade?
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
