af dyre- og planteliv. Sådanne biprodukter af den planetariske evolution, forudset eller uforudset, fremtræder på handlingsscenen for at forsvinde igen, men gennem hele denne lange proces løber tråden af de vise og intelligente formuleringer hos de oprindelige planlæggere af den planetariske livsplan og artsystemet. De mange biprodukter fra den biologiske evolution er alle væsentlige for de højere intelligente livsformers endelige og fuldt udviklet funktioner, på trods af en stor ydre disharmoni fra tid til anden kan råde, når de højere væsener kæmper sig op for at få herredømme over de lavere livsformer, af hvilken mange blandt andet er fjendtlig stemt mod de udviklende viljevæseners fred og velbefindende.
36:2.18 (398.5) Verden nummer fem beskæftiger sig helt med liv associeret med sind. Hver og en af dets satellitter helligere sig studiet af en eneste fase af skabte væseners sind i forhold til de skabte væseners liv. Sindet sådan som mennesket forstår det, er en overdragelse i form af de syv bistående sindsånder som den Uendelige Ånds repræsentanter har lagt ovenpå de ikke-lærerige eller mekaniske niveauer af sind. Livsmønstrene reagerer forskellig for disse sindshjælpere og for de forskellige former af åndelig tjeneste som forekommer overalt i tidens og rummets universer. De materielle væseners evne til at reagere åndeligt, er helt afhængig af den associerende sindsbegavelse som til gengæld har styret disse samme dødelige væseners biologiske evolution og dens retning.
36:2.19 (399.1) Verden nummer seks er fokuseret på sammenhængen i sindet med ånd, således som de er associerede i levende former og organismer. Denne verden og dens seks biverdner omfatter skolerne for koordinering af de skabte, hvori lærere fra både centraluniverset og superuniverset samarbejder med instruktørerne i Nebadon for at præsentere de højeste niveauer som de skabte kan nå op til i tid og rum.
36:2.20 (399.2) Livsbærernes syvende sfære er dedikeret til de uåbenbarede områder af evolutionært væsenliv, således som dette forholder sig til den kosmiske filosofi om den ekspanderende virkeliggørelse af det Højeste Væsen.
3. Livets overflyttelse
36:3.1 (399.3) Livets fremkommer ikke spontant i universerne. Livsbærerne må igangsætte det på de ufrugtbare planeter. De er bærere, formidlere og vogtere af livet således som det fremtræder i de evolutionære verdner i rummet. Alt liv af enhver slags og form som er kendt på Urantia har fået sin begyndelse gennem disse Sønners gerninger, selv om ikke alle former for planetarisk liv eksisterer på Urantia.
36:3.2 (399.4) Det korps af Livsbærere som udnævnes til at plante liv i en ny verden, består sædvanligvis af et hundrede ældre Livsbærere, et hundred assistenter og et tusinde beskyttere. Livsbærerne medbringer ofte virkelig livsplasma til en ny verden, men ikke altid. De organiserer nogle gange livsmønstrene efter ankomsten til planeten for deres opgave i overensstemmelse med de formler som tidligere er godkendt for et nyt eventyr i etableringen af liv. Sådan var oprindelsen til det planetariske liv på Urantia.
36:3.3 (399.5) Når de fysiske mønstre er tilvejebragt i overensstemmelse med de godkendte formler, så katalyserer Livsbærerne dette livløse materiale, via deres person, ved at tildele det livets åndegnist, og straks bliver de livløse mønstrer levende materie.
36:3.4 (399.6) Livsgnisten - livets mysterium - overdrages gennem Livsbærerne, ikke af dem. De overvåger virkelig disse hændelser, og de formulerer selve livets plasma men det er universets Moderånd som tilfører den levende plasma den afgørende faktor. Fra den Skabende Datter af den Uendelige Ånd kommer den energignist som giver liv i kroppen og forvarsler sindet.
36:3.5 (399.7) Ved overdragelsen af liv overfører Livsbærerne ingenting af deres personlige væsen, heller ikke på de sfærer hvor nye klasser af liv projekteres. På sådanne tidspunkter tænder og overfører de helt enkelt livsgnisten, starter de obligatoriske omdrejninger i materien i overensstemmelse med de fysiske, kemiske og elektriske specifikationer i de foreskrevne planer og mønstrer. Livsbærerne er levende katalysatorer som sætter i bevægelse, organiserer og levendegøre de ellers livløse elementer i den materielle form af eksistens.
36:3.6 (400.1) Livsbærerne i et planetarisk korps gives en vis tidsperiode under hvilken de skal etablere liv i en ny verden, omtrent en halv million år af tiden på planeten. Ved denne periodes slutning, som angives af visse udviklingsmæssige resultater i det planetariske liv, ophører de med deres implantations indsats, og må ikke efterfølgende tilføje noget nyt eller supplerende til livet på den planet.
36:3.7 (400.2) Under de tidsaldre som ligger mellem livets etablering og fremkomsten af menneskelige væsener med moralstatus har Livsbærerne tilladelse til at manipulere livsomgivelserne og på anden måde styre den biologiske evolution i gunstig retning. Og dette gør de under lange tidsperioder.
36:3.8 (400.3) Når det en gang har lykkes Livsbærerne som virker i en ny verden at producere et viljevæsen med evnen til at fatte moralske beslutninger og gøre åndelige valg, så ophører deres arbejde - de er færdige; de må ikke længere manipulere det udviklende liv. Fra dette punkt må evolutionen af levende ting fortsætte fremad i overensstemmelse med de livsbetingelser som er i den indbygget natur og medfødte tendens som allerede er indført og etableret i de planetariske livsformler og -mønstre. Livsbærerne har ikke tilladelse til at eksperimentere med eller at gribe ind i viljen; de må ikke dominere eller vilkårligt influere moralvæsener.
36:3.9 (400.4) Når en Planetprins er ankommet forbereder de sig på afrejse, selvom to af de ældste Livsbærere og tolv frivillige beskyttere ved midlertidig, at tage afsked fra deres tjeneste, kan tilbyde sig at blive på ubestemt tid på planeten som rådgivere for den fortsatte udvikling og bevarelse af livets plasma. To sådanne Sønner og deres tolv medarbejdere tjener nu på Urantia.
4. Melkisedeklivsbærerne
36:4.1 (400.5) I hvert lokalsystem af beboede verdner udover hele Nebadon findes der en enkelt sfære hvor Melkisedekerne har fungeret som livsbærere. Disse boliger er kendt som systemets midsonitverdener, og i hver og en af dem har en materiel modificeret Melkisedeksøn parret sig med en udvalgt Datter fra de Materielle Sønners klasse. Moder Eva fra sådan en midsonitverden sendes ud fra forvaltningsområdets systemhovedkvarter efter at hun er blevet udvalgt af den forordnede Melkisedeklivsbærer blandt de talrige frivillige som svarede på Systemherskerens opfordring rettet til de Materielle Døtre på hans sfære.
36:4.2 (400.6) Efterkommerne til en Melkisedeklivsbærere og en Materiel Datter er kendt som midsoniter. Fader Melkisedek til en sådan race af overjordiske væsener forlader med tiden planeten for hans unikke livsopgave, og Moder Eva for denne specielle klasse af universvæsener afrejser også efter at den syvende generation af planetariske efterkommere er fremtrådt. Ledelsen af en sådan verden overdrages da til hendes ældste søn.
36:4.3 (400.7) Midsonitvæsenerne lever og virker som reproducerende væsener i deres storslåede verdner til de er et tusinde standardår gamle; derefter forflyttes de op med seraftransport. Midsoniterne er herefter ikke-reproducerende væsener fordi dematerialiserings-teknikken som de gennemgår som forberedelse for serafindhyllelse for altid fratager dem evnen til at reproducere sig.
36:4.4 (400.8) Disse væseners nuværende status kan næppe betegnes som værende hverken dødelig eller udødelig, heller ikke kan de definitivt klassificeres som menneskelige eller guddommelige. Disse væsener bebos ikke af Rettere og er derfor næppe udødelige. Men de synes heller ikke at være dødelige; ingen midsonit har gennemgået døden. Alle midsoniter som nogensinde er født i Nebadon lever den dag i dag og tjenestegør i deres fødselsverden, på nogle mellemliggende sfære eller på Salvingtons midsonitsfære i finaliternes gruppe af verdener.
36:4.5 (401.1) Finaliternes Salvington verdener. Melkisedeklivsbærerne og de med dem associerede Moder
