tilstedeværelse, Helligånden i de beboede verdner; men funktionelt set foregår og forbereder de netop denne ånds fremkomst hos det evolutionære menneske. Sindsånderne giver Universets Moderånd en varierende kontakt med og kontrol over de materielle levende væsener i et lokalunivers, men deres aktiviteter som ligger på niveauer der går forud for personlighed medfører ingen konsekvenser i det Højeste Væsen.
36:5.17 (403.5) Ikke-åndelige sind er enten en manifestation af åndeenergi eller et fysisk-energi fænomen. Selv menneskets sind, personlig sind, har ingen overlevelseskvalitet bortset fra gennem identifikation med ånden. Sindet er en overdragelse af guddommelighed, men det er ikke udødeligt, når det fungerer uden åndeindsigt og når det er blottet for evnen til at tilbede og lyst efter overlevelse.
6. Levende kræfter
36:6.1 (403.6) Livet er både mekanistisk og vitalistisk - materielt og åndeligt. Vedblivende vil fysikerne og kemikerne på Urantia udvikle deres forståelse af protoplasmiske forme for vækst- og dyreriget, men de vil aldrig komme til at kunne producere levende organismer. Livet er noget, som adskiller sig fra alle manifestationer af energi; selv de fysiske væseners materielle liv er ikke iboende i materien.
36:6.2 (403.7) Materielle ting kan have en selvstændig eksistens, men livet fremkommer kun fra livet. Sind kan kun stamme fra præ-eksisterende sind. Ånden har sin oprindelse alene i åndeforfædre. Den skabte kan frembringe livets form, men kun en skaberpersonlighed eller skabende kraft kan give den aktiverende levende gnist.
36:6.3 (404.1) Livsbærerne kan organisere de materielle former eller fysiske mønstre for levende væsener, men Ånden giver livets begyndelsesgnist og overdrager sindsbegavelsen. Selv de levende former af eksperimentelt liv som Livsbærerne organiserer i deres Salvington verdener savner altid evnen til at formere sig. Når livets formler og livsmønstre sammensættes korrekt og organiseres rigtigt er tilstedeværelse af en Livsbærere tilstrækkeligt for at initiere liv, men alle sådanne levende organismer savner to væsentlige egenskaber: sindsbegavelsen og den reproduktive evne. Dyrenes sind og menneskenes sind er gaver fra lokaluniversets Moderånd, som virker gennem de syv bistående sindsånder, mens de skabte væseners evne til at formere sig er det specifikke og personlige bidrag fra Universets Ånd til den stamform af livsplasma som Livsbærerne indviet.
36:6.4 (404.2) Når Livsbærerne har planlagt livsmønstrene, efter at de har organiseret energisystemerne, må der yderligere indtræffe et fænomen; ”livets ånde” må tildeles disse livløse former. Guds Sønner kan konstruere livsformerne, men det er Guds Ånde som giver selve livsgnisten. Og når det liv som således er givet har nået sin slutning, da bliver den tilbageværende materielle krop død materie. Når det overdraget liv er opbrugt vender kroppen tilbage til det materielle univers favn, hvorfra den var lånt af Livsbærerne for at tjene som en midlertidig bærer af den livsbegavelse som de overførte til denne synlige forening af energi-materie.
36:6.5 (404.3) Det liv som af Livsbærerne er overdraget til planter og dyr vender ikke tilbage til Livsbærerne når væksten eller dyret dør. Det afgående liv fra en sådan levende ting har hverken identitet eller personlighed; det overlever ikke døden individuelt. Under sin eksistens og tiden for dets ophold i kroppen af materie har det undergået en forandring, det har undergået energievolution og overlever kun som en del af de kosmiske kræfter i universet, det overlever ikke som et individuelt liv. Dødelige væseners overlevelse er helt baseret på, at der udvikles en udødelig sjæl indenfor det dødelige sind.
36:6.6 (404.4) Vi taler om livet som ”energi” og som ”kraft” men i virkeligheden er det ingen af delene. Kraft og energi reagerer på varierende måde til tyngdekraften; men det gør liv ikke. Mønster reagerer heller ikke på tyngdekraft, da det er en konfiguration af energier som allerede har fuldført alle krav til at reagere på tyngdekraften. Livet som sådan udgør animation af et energisystem - materielt, sindsmæssigt eller åndeligt - som er mønster konfigureret eller på anden måde adskilt.
36:6.7 (404.5) Der er visse ting i tilknytning med udarbejdelsen af livet på de evolutionære planeter som ikke er helt klare for os. Vi forstår helt den fysiske organisation af Livsbærernes elektrokemiske formler, men vi begriber ikke helt naturen og oprindelsen af den livsaktiverende gnist. Vi ved, at livet flyder fra Faderen, gennem Sønnen og af Ånden. Det er mere end muligt, at Mesterånderne er den syvfoldige kanal for livets flod som udøses over hele skabelsen. Men vi forstår ikke fremgangsmåden med hvilken de overvågende Mesterånder deltager i det oprindelige forløb ved livets overdragelse til en ny planet. Vi er overbevist om, at Dagenes Ældste også har nogen del i denne indvielse af liv i en ny verden, men vi er helt uvidende om naturen af deres deltagelse. Hvad vi ved er, at Universets Moderånd virkelig vitaliserer de livløse mønstre og tildeler en sådan aktiveret plasma med evnen til reproduktion af organismen. Vi observerer, at disse tre er niveauer af Gud den Syvfoldige, ofte betegnet som de Højeste Skabere i tid og rum; men i øvrigt ved vi ikke ret meget mere end de dødelige på Urantia - kun at konceptet findes hos Faderen, dets udtryk hos Sønnen og livets realisering i Ånden.
36:6.8 (405.1) [Udarbejdet af en Vorondadeksøn stationeret på Urantia som observatør, som i den egenskab har handlet på anmodning af Melkisedeklederen for det Overvågende Åbenbarelseskorps.]
Urantia Bogen
<< Kapitel 36 | Titler | Indholdet | Kapitel 38 >>
Kapitel 37
Lokaluniversets Personligheder
37:0.1 (406.1) HØJST blandt alle personligheder i Nebadon står Skaber- og Mestersønnen Mikael, universets fader og regent. Ligestillet i guddommelighed og kompletterende i sine skabende egenskaber er lokaluniversets Moderånd, den Guddommelige Minister i Salvington. Og disse skabere er i en meget bogstavelig mening Fader-Søn og Ånde-Moder til alle skabte væsener som hører hjemme i Nebadon.
37:0.2 (406.2) De foregående kapitler har handlet om de skabte klasser af Sønner; de efterfølgende beretninger beskriver de tjenende ånder og opstigende klasser af sønner. Dette kapitel beskæftiger sig hovedsaglig med en mellemliggende gruppe, Univershjælperne, men der vil også blive givet en kort behandling af visse af de højere ånder stationeret i Nebadon og visse klasser af permanente medborgere i lokaluniverset.
1. Univershjælperne
37:1.1 (406.3) Mange af de unikke klasser som sædvanligvis grupperes i denne kategori er uåbenbarede, men således som de præsenteres i dette kapitel omfatter Univershjælperne følgende syv klasser:
37:1.2 (406.4) 1. Klare Morgenstjerner
37:1.3 (406.5) 2. Lysende Aftenstjerner.
37:1.4 (406.6) 3. Ærkeengle.
37:1.5 (406.7) 4. Assistenter til de Allerhøjeste.
37:1.6 (406.8) 5. Høje Kommissionærer.
37:1.7 (406.9) 6. Himmelske Tilsynsførende.
37:1.8 (406.10) 7. Mansoniaverdens Lærere.
37:1.9 (406.11) Af den første klasse af Univershjælpere,
