Faa'r, det er mæ der haar indbøjn Visti.
Wolle Rævsgaard.
Ja, her i æ Gaard plejer æ nu aa gaa, som a vil!
(peger bydende mod Døren).
Visti
(i vildt Oprør).
A skal wal gaa, Wolle! Og heller ska a mir sætt mi Fedder paa Hegnsgaard, far a hentes med Hejst og Vogn.
(Ud; Trine vil efter, men Wolle griber hende haardt om Armen.)
(Tæppe.)
FJERDE AKT
ET AAR SENERE.
Samme Stue paa Hegnsgaard som i forrige Akt.
Ka Rævsgaard sidder og vinder Garn af en alenhøj Vinde; Wolle Rævsgaard sidder i Sofaen og læser »Dagens Nyheder«.
Ka Rævsgaard.
A tykkes, Wolle, du gaar saa mudfalden omkring i æ Daw; er der nøj i æ Vej med dæ?
Wolle Rævsgaard.
Nej, hwad skuld der wal vær i æ Vej? A er lidt skidt tepas i Daa, det er det hiele.
Ka Rævsgaard.
Haar wor Folk begynd aa legg Kartofler?
Wolle Rævsgaard.
Ja, a tror nok, de er gavn i Lav med æ.
Ka Rævsgaard.
Er æ i den vejstes Skywt43 i Or?
Wolle Rævsgaard.
Det hower a saagu ett saa nyw.
Ka Rævsgaard.
Nu sorger du da nok for, te det ett gaar som i Fywr, da de gik hen og sprej æ Maag istej for aa legg æ ved æ Kartofler. Du hower nok, hwad for nøj elendig Gras en fæk ud aa æ, for det det ett bløw sit te i Tid.
Wolle Rævsgaard.
Det maa æ Forkaa'l jo pas.
Ka Rævsgaard.
Jow, a kjender dje Passen, nær de ett blywer sit atter. (Kort Pavse.) Hworden kund æ vær, du ett war paa æ Mejeri i Guer? A tykkes aaltid, det er den Daa i æ Maaned, da I plejer aa ha jer Udbetaling?
Wolle Rævsgaard
(meget forvirret).
Hm! – Sand nok – men der war kommen – der war nøj, der gjord, te det bløw udsaat te Frejdæ. (Det banker.) Kom ind!
(Proprietær Nørholm træder forsigtig frem.)
Nørholm.
Godda'! Ja, undskyld —
Wolle Rævsgaard
(vinker Ka Rævsgaard bort).
Værsegued aa ta Plads!
Nørholm.
Tak! Naa, De lægger Kartofler.
Wolle Rævsgaard.
Ja.
Nørholm.
De har godt Vejr til det.
Wolle Rævsgaard.
Ja, det kan en ett klav paa.
Nørholm.
Naa, men det var just ikke det, jeg kom for.
Wolle Rævsgaard.
Nej, det kund a wal tink.
Nørholm.
De ved maaske allerede mit Ærinde?
Wolle Rævsgaard.
Nej, hwor skuld a ved det fræ?
Nørholm.
Jamen, naar jeg nu siger, at jeg kommer fra Mejeriet, saa kan De ikke mere nære nogen Tvivl om, hvorfor jeg har søgt Dem.
Wolle Rævsgaard
(mere og mere forvirret).
Fræ æ Mejeri?
Nørholm.
Sig mig, Hr. Rævsgaard, hvorfor er der ikke sket nogen Udbetaling den 3dje i denne Maaned, som Skik og Brug nu har været i hele det Aar, vi har haft Dem til Formand?
Wolle Rævsgaard.
A indrømmer, te det er en Fejler, men tho det er en travelt Tid, og a haar derfor ett hat Staând te aa hent æ Peng hjem.
Nørholm.
Nu taler De Usandhed; Tiden har ikke hindret Dem. De var jo nemlig i Kjøbstaden i Forgaars. Baade Mejeristen og andre har set Dem der, og De vendte først hjem henad 2 om Natten.
Wolle Rævsgaard
(opfarende).
Naa, er en søen omgi'n af Spioner, te en ett kan forlaad si Hjem, uden te der blywer bjedt Mærk i det. Skal a maaskisæ staa nue te Regnskab for, hwad a bruger mi Tid te?
Nørholm.
Aa, tag nu ikke saadan paa Veje, Rævsgaard. Her er slet ikke Tale om noget Spioneri, her drøfter vi blot, hvorvidt De taler Sandhed eller ikke; og jeg konstaterer da endnu en Gang, at De har været i Kjøbstaden. Nu er Spørgsmaalet: Hævede De samtidig i Banken Mejeriets 4000 Kr.: i bekræftende Fald: hvorfor har De da ikke udbetalt dem til Andelshaverne allerede i Gaar?
Wolle Rævsgaard.
A haar ett hævet en Ør. A war kommen for silde af Stej, saa æ Bank haaj lot, da a kam te æ Dar. I en Stilling som min, hwor en ingen Løn faar for si Arbe, kan en ett aaltid staa paa Pind; men i Maaen den Daa skal a med Fornywels hent æ Peng, saa enhwer kan faa sin.
Nørholm.
Hør Hr. Rævsgaard, lad mig nu tale til Dem som en Ven; jeg er ikke kommen herhen for at holde Forhør over Dem, men for at raade Dem for Deres Bedste. Alt det, De der siger om Tid og Lukning osv., tror jeg ikke et Ord af. Værten i "Hanen", hvor De sad og spilled Kort til ud paa Natten, har fortalt, at han tre Gange i Løbet af Aftenen har maattet rende i Byen for at bytte store Pengesedler for Dem; der er da for mig ingen Tvivl om, at De virkelig har hævet Summen. Men nu spørger jeg Dem: Har De destilleret alle Pengene? Svar mig ærligt og uden Omsvøb; for det er en højst alvorlig
