er i mange dele af verden stadigvæk et ret uudforsket felt, og mænds historie som et socialt køn er stadigvæk et relativt ukendt område. Bogen forsøger derfor at skabe et overblik over nogle af de nøglebegreber, temaer og teoretiske positioner, som har været og stadig er dominerende indenfor studier vedrørende mænd og maskulinitet(er). Mandeforskningen har i mange henseender været i en anden situation end kvindeforskningen. Der har aldrig været nogen forankring i en bred mandebevægelse, og størstedelen af mænd samt mandlige politikere og mandlige embedsmænd har ofte været uinteresseret i mandeforskning. Dette kan i et overordnet historisk perspektiv forstås ud fra, at mandeforskningen ikke på samme måde som kvindeforskningen har været politisk legitim, idet kvinder historisk set har haft ringere livsvilkår og færre demokratiske rettigheder end mænd. Dette forstærkes af, at kvindeforskningen har haft en direkte forbindelse til ligestillingsdiskussionerne og dermed til kvindegruppers kampe for social anerkendelse og indflydelse. Der er dog indenfor de sidste par år sket en stor udvikling i produktionen af bøger om mænds konkrete levevilkår og i teoretiske studier om maskulinitetens forandring (f.eks. Connell 1995, Kimmel 1996, Seidler 1997).
Mænd og arbejde
Hvis man ser på mænds relation til deres arbejde, kan man hævde, at selvom mænds liv i mange henseender er tæt forbundet med deres arbejde, og til trods for at mænd har været privilegerede på arbejdsmarkedet og har haft lettere ved at gøre karriere og opnå lederstillinger, har mænd også i mange henseender betalt en høj pris for maskuliniteten i form af manglende harmoni mellem arbejds- og familieliv, kortere levetid og et sårbart følelsesliv.
Arbejdsmarkedet er et sted, mænd forventes at betræde på naturlig vis – et sted, de skal kunne erobre og kolonisere. Den teknologiske udvikling og globaliseringen har skabt markante arbejdsmæssige forandringer, og job og arbejdsfunktioner, som har eksisteret i årtier, forsvinder gradvist samtidig med, at videreuddannelse bliver mere og mere påkrævet. Man ser derfor en tendens til, at samfundet producerer nye marginaliseringsformer, hvilket bl.a. skyldes, at mange af de (specielt) unge mænd, som førhen ville have bevæget sig ud på arbejdsmarkedet som ufaglærte og arbejdsdrenge, nu er i farezonen for at komme til at høre til restgruppen af unge uden arbejde, fordi antallet af ufaglærte job er stærkt faldende.
Mænd er således blevet mere sårbare på arbejdsmarkedet, og flertallet af personer, som lever i længerevarende fattigdom i Danmark, har ændret sig fra at være kvinder til nu at være mænd (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011). Samtidig er vi vidner til for første gang i nyere tid i Danmark, at der er flere arbejdsløse mænd end kvinder. Den økonomiske krise, som satte ind fra 2008, har resulteret i, at specielt traditionelle mandefag i den private sektor oplever nedgang i beskæftigelsen.
Man kan i den forbindelse spørge, om det er mænds stræben efter magt eller frygten for afmagten, som er den bærende drivkraft, når mænd forsøger at realisere sig selv på arbejdsmarkedet. Et spørgsmål, som bogen også vil belyse i forbindelse med forandringer i maskulinitetsformerne, er, om mænd pga. personlige udfordringer og ændringer i arbejdslivet er på vej ind i en periode, hvor de ikke behøver at være så tæt associeret med betalt arbejde. I denne forbindelse rejses samtidig spørgsmålet, om mænd reelt ønsker at ændre deres prioriteringer for at skabe bedre balance mellem familie og arbejdsliv, eller om lønarbejdet stadig er så fundamental en kilde til maskulin identitet, at familievenligheden må se sig overgået af mænds trang til selvrealisering og økonomisk gevinst på arbejdsmarkedet. Bogen vil demonstrere, at der ikke findes enkle ”enten-eller-svar”, idet processen med hensyn til mænds forhold til betalt arbejde er kompleks og præget af både forandring og kontinuitet.
Det nærværende faderskab
Moderskabet har været et større omdrejningspunkt for konstruktionen af kvindelighed, end faderskabet har været for konstruktionen af mandighed, og faderskabet er stadigvæk ikke lige så udforsket som moderskabet. Der er alligevel meget, der tyder på, at mænd er blevet mere involveret i deres børns opvækst, og flere studier viser, at mænds deltagelse i deres børns liv er blevet et konstituerende aspekt af mange fædres liv (se f.eks. Madsen et al. 2002). Faderskabet har ikke historisk set været en ensartet størrelse, men faderskabet kan beskrives som et område, hvor der i særdeleshed er sket en stor positiv forandring med maskuliniteten. Selvom mænd stadigvæk i stor stil prioriterer deres arbejde og karriere højt, og bruger mange timer på det, så har mange mænd udviklet et meget tæt forhold til deres familier. Faderskabet er både en biologisk proces, hvor man fører sine gener videre, men samtidig også en kulturel proces. Faderskabet er en af de begivenheder og tilstande i mænds liv, hvor det er mest sandsynligt at få mænd til at standse op og reflektere over deres maskulinitet, fordi det at få børn kan give en dybere mening med livet og sætte store eksistentielle livsovervejelser i gang.
Maskulinitet og etnicitet
Når man fokuserer på køn og maskulinitet, kan man til tider risikere at overse andre ulighedsskabende faktorer og komme til at tillægge kønssocialiseringen for stor betydning. Køn bør således ikke stå alene, men kan med fordel sættes sammen med andre sociale differentieringsmekanismer som etnicitet, alder, klasse, seksualitet, handicap etc. Bogen vil derfor sætte et specifikt fokus på etnicitet, maskulinitet og faderskab. Her vil det såkaldte intersektionalitetsprincip blive taget i brug, som påpeger, at kønnet altid er til stede, men at kønnet ikke behøver at være det fundamentale organisatoriske princip for opdeling. Det intersektionelle perspektiv er brugbart til at udforske, hvordan magt og ulighed er indvævet i opfattelsen af etnicitet, køn og klassetilhørsforhold.
Hvis man ser på forskningen om mænd og faderskab, er det karakteristisk, at størstedelen af den har handlet om hvide middelklassefædre, og at teorier om faderskabet har været domineret af en vestlig tilgang. Der er således ikke meget litteratur omhandlende faderskabet blandt forskellige etniske grupper. Derfor vil jeg med udgangspunkt i et studie fra Danmark, udover at diskutere de generelle forandringer og udfordringer i mænds faderskab, også mere detaljeret analysere, om der er nogen specielle forhold, der gør sig gældende, når mænd med anden etnisk baggrund end dansk bliver fædre og for eksempel skal beslutte, om de ønsker at holde barselsorlov. Træffer mænd med anden etnisk baggrund end dansk andre valg end etnisk danske mænd, og befinder disse fædre sig i nogen kulturelle dilemmaer med hensyn til opdragelsen af deres børn?
De kontroversielle aspekter af mænds liv
Udover at beskæftige sig med positivt associerede temaer vil bogen også beskrive nogle kontroversielle emner, f.eks. spørgsmålet om mænd som prostitutionskunder. Det vil bl.a. handle om, hvorfor det næsten udelukkende er mænd, som køber sex, og hvad der ligger til grund for mænds køb af sex. Er det lysten til sex, der driver mænd, eller er det spændingen, genskabelsen af tabte magtrelationer og indsigten i en eksotisk verden, der er drivkraften? Derudover vil bogen ligeledes diskutere, hvorvidt køb af sex handler om mænd, som føler, at de får for lidt sex i deres parforhold, eller om det snarere forholder sig sådan, at mænd køber sex, fordi de ikke får sex på anden vis.
Et andet omdiskuteret emne er mænd som voldsudøvere. Det er mænd, som udøver den meste vold i samfundet, og man kan spørge, om verden ville være et mere fredeligt sted, hvis hovedparten af verdens magthavere var kvinder. Mænds vold mod deres kvindelige partner kan betegnes som en af de mest omsiggribende menneskerettighedskrænkelser i verden, og mænds vold kan siges at repræsentere et af de største globale problemer, ligesom mænds vold mod kvinder er en af de mest centrale grunde til kvinders psykiske og fysiske mistrivsel verden over. Vold mod kvinder er ikke kun kvinders problem, men er et anliggende for hele samfundet. Jeg vil i bogen overordnet set prøve at demonstrere, at det er farligt at bruge et for ensidigt psykologisk udgangspunkt, når man leder efter forklaringer på mænds voldsudøvelse, fordi man på den måde risikerer at overse den kulturelle legitimering af volden, hvilket igen kan besværliggøre en politisk indsats på området. Der vil derfor blive sat fokus på årsagerne til mænds voldsudøvelse, og om man kan
