fulde menneske” end om “det rationelle menneske”. I sektion II’s første artikel fokuserer Jervis på konkrete mentale smutveje, der gør, at vi langtfra handler som rational choice-teorien antager. I den efterfølgende tekst anerkender Yuen Foong Khong ligeledes, at mennesket ikke er særligt kapabelt til at basere beslutninger på den bedst mulige information. Mere konkret fokuserer han på, hvordan vi reducerer behovet for information ved at benytte analogier, uanset om disse analogier egentlig svarer til den nuværende situation. Jon Krosnick og Donald Kinder undersøger, hvilke hensyn der ligger til grund for befolkningens syn på politikere. De to forfattere argumenterer for, at det afgørende er mediernes dagsordensætning, da masserne lægger relativt meget vægt på den mest tilgængelige information. Dermed bliver masserne også lette at manipulere med. I sektion II’s sidste bidrag undersøger Philip Tetlock og Richard Ned Lebow, hvordan eksperter i international politik benytter kognitive smutveje, når de skal forstå og fortolke verden og historiske begivenheder. De to forfattere argumenterer for, at den teori eksperter har tiltro til, i vid udstrækning er styrende for, hvilke ting de perciperer og vurderer som værende relevante. Det betyder, at information der er modstridende med eksperternes teori i vid udstrækning ignoreres eller vurderes irrelevant.
III GRUPPEDYNAMIK OG SOCIALT PRES
I antologiens tredje sektion skifter fokus fra individ til grupper og masser, det vil sige den interaktion, der opstår, når mennesker mødes. Skiftet fra individ til aggregering af individer nødvendiggøres af, at de empiriske fund, der danner grundlag for de to første sektioner, ikke uden videre kan overføres til grupper. Dette aggregeringsproblem betyder, at studiet af individet som isoleret enhed ikke er nok til at forstå, hvordan mennesker handler sammen i grupper. I grupper skabes der en række sociale pres, der dels har betydning for, hvordan kognitive processer fungerer, og dels for den måde, hvorpå individer handler over for hinanden. Selvom fokus skifter fra individ til masse, er der en stærk kontinuitet: Man kan ikke forstå massernes logik uden at forstå individet. Philip Tetlock undersøger, hvordan vores hjerne fungerer, når vi er sammen med andre mennesker. Ifølge disse studier viser det sig, at aktøren er bedre til at indtage ny information, der udfordrer hans eksisterende verdensbillede, når han stilles til regnskab for informationen i sit sociale miljø. Roderick Kramer forklarer herefter, at vores beslutninger ofte bærer præg af, at vi henfalder til en paranoid kognition. Det medfører, at beslutninger tages på baggrund af et vrangbillede i stedet for en mere nøgtern analyse af virkelighed. Endelig søger Hadley Cantril at forklare, hvorfor massepanik opstår. Fænomenet kan opstå, når en folkemængde har fælles interesser og/eller et stærkt forklaringsbehov i forhold til en påtrængende situation.
IV LEDEREN OG MASSEN
De første 10 tekster viser, at beslutninger aldrig er perfekte, heller ikke hvis de træffes af specialiserede eliter. Antologiens sidste sektion omhandler, hvorvidt borgerne i moderne vestlige demokratier er i stand til at træffe kvalificerede politiske beslutninger. Walter Lippman og Philip Converse fremhæver begge, at masserne ikke har de fornødne evner og videnshorisonter til at træffe meningsfulde beslutninger. I hver deres tekst argumenterer de for, at sådanne vigtige beslutninger bør overlades til eksperter og politikere – såsom dem selv. I sektionens og antologiens sidste tekst forklarer Douglas Foyle, at massernes viden ikke er det afgørende for, om de har noget at sige. Det er derimod lederens personlige syn på befolkningens evner, der har betydning for, om der bliver lyttet til den.
God læselyst!
Noter
1 For kritik af denne metode henvises til Smith (1991) og Riker (1995).
2 Der findes dog få undtagelser fra det vakuum, politisk psykologi befinder sig i på dansk grund. Vigtigst i denne henseende er politologen Tom Bryder, som jævnligt har publiceret artikler i tidsskriftet Political Psychology over de sidste 20 år. Andre forskere, som har berørt politisk psykologi i Danmark, tæller blandet andet Lise Togeby inden for meningsdannelse og forandring (2004), Kasper Møller Hansen inden for issue framing og meningsdannelse (2007), Rune Slothuus inden for kognitive processer, issue framing, meningsdannelse og forholdet mellem eliter og masser (2008a, 2008b), samt Sigge Winther Nielsen (2009) inden for politisk marketing.
Litteratur
Adamsen, B. (2004): På sporet af den politiske sprogpsykologi. Kommunikationsforum. http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=11504
Adorno, T. W. (1950): The authoritarian personality. New York, Harper Bauman, Z. (1973): Culture as praxis. London, Routledge
Baynes, K. (1998): Habermas, Jürgen. In Craig, E. (Ed.): Routledge encyclopedia of philosophy. New York, Routledge
BBC (1998): How I stopped nuclear war. http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/198173.stm
Bell, D. E., H. Raiffa and A. Tversky (1988): Decision making: Descriptive, normative and prescriptive interactions. Cambridge, Cambridge University Press
Berger, P. L. and T. Luckmann (2004): Den sociale konstruktion af virkeligheden en vidensociologisk afhandling (oversat af Morten Visby). København, Akademisk Forlag
Boudon, R. (1998): Limitations of rational choice theory. American Journal of Sociology, Vol. 104, pp. 817-828
Bourdieu, P. (1989): Distinction: a social critique of the judgement of taste. London, Routledge
Bryder, T. (1988): Anmeldelse: Eggert Petersen, Knud-Erik Sabroe, Ole Steen Kristensen og Bo Sommerlund: danskernes tilværelse under krisen. Politica, Vol. 20
Burger, J. (2009): Replicating Milgram. American Psychologist, Vol 64, pp. 1-11
Cohen, M., C. James and J. Olsen (1972): A garbage can model of organizational choice. Administrative Science Quarterly, Vol. 17, pp. 1-25
Damasio, A. R. (1994): Descartes’ error: Emotion, reason and the human brain. New York, G.P. Putnam
Derrida, J., C. Porter and E. Morris (1983): The principle of reason: The university in the eyes of its pupils. Diacritics, Vol. 13, pp. 2-20
Deutsch, M. and C. Kinnvall (2002): What is political psychology? In K. R. Monroe (Ed.): Political psychology. Mahwah, L. Erlbaum
Dunleavy, P. (1991): Democracy, bureaucracy and public choice economic explanations in political science. London, Harvester Wheatsheaf
Elster, J. (2000): Solomonic judgements: Studies in the limitations of rationality. Cambridge, Cambridge University Press
Festinger, L., H. Riecken and S. Schachter (1956): When Prophecy Fails: A Social and Psychological Study of A Modern Group that Predicted the Destruction of the World. New York, Harper-Torchbooks
Foucault, M. (1970): The order of things: An archaeology of the human sciences. London, Tavistock Publications
Foucault, M. (1979): Discipline and punish: The birth of the prison. New York, Pantheon Books
Foucault,
