forvirre jer, for I vil helt sikkert møde mange vanskeligheder i jeres forsøg på at forstå de ting som er tæt på Paradis. I kan heller ikke med held gennemtænke disse spørgsmål; I ved så lidt. Og hvis I vidste mere om Faderens verdener, så ville I ganske enkelt møde flere vanskeligheder, indtil I vidste alt om dem. Status på enhver af disse hemmelige verdener er erhvervet ved tjeneste så vel som ved oprindelses natur, og de skiftende univers tidsaldre kan og vil omfordele visse af disse personligheds grupperinger.
13:2.6 (148.5) Verdenerne i det inderste kredsløb er virkelig broderlig eller status verdener mere end egentlige bopæls sfærer. Dødelige vil opnå en form for status på enhver af Faderens verdener bortset fra en. For eksempel: Når I dødelige opnår Havona, så får I tilladelse til Ascendington, hvor I er meget velkomne, men I får ikke tilladelse til at besøge de andre seks hellige verdener. Efter jeres passage gennem Paradis systemet og efter jeres optagelse i Finalitkorpset, får I tilladelse til Sonarington fordi I er Guds sønner så vel som opstigende - og I er endda mere. Men der vil altid forblive en syvende del af Sonarington, de guddommelige Sønners inkarnations hemmeligheds sektor, som ikke vil være åben for jeres undersøgelser. Disse hemmeligheder vil aldrig blive åbenbaret til de opstigende Guds sønner.
13:2.7 (148.6) I sidste instans vil I få fuld adgang til Ascendington og forholdsvis adgang til de andre af Faderens sfærer undtagen Divinington. Men selv når I har fået tilladelse til at lande på fem yderligere hemmelige sfærer, efter at I er blevet finalit, så vil I ikke få tilladelse til at besøge alle sektorer på disse verdener. I vil heller ikke få tilladelse til at lande på Diviningtons kyster, ”Faderens favn,” selvom I helt sikkert gentagne gange vil stå ved ”Faderens højre hånd.” Der vil aldrig opstå en nødvendighed i hele evigheden for jeres tilstedeværelse på Tankeretternes verden.
13:2.8 (149.1) Disse åndelivets samlings sfærer er forbudt område i det omfang, at det er krævet af os, at vi ikke forhandler adgang til disse faser på disse sfærer som er helt udenfor vores erfaringsområde. I kan blive perfekt som skabning ligesom den Universelle Fader er guddoms perfekt, men I får ikke lov til at kende alle de erfaringsmæssige hemmeligheder, der påvirker alle andre klasser af universets personligheder. Når Skaberen har en erfaringsmæssig personligheds hemmelighed med sine skabninger, så beskytter Skaberen denne hemmelighed i evig fortrolighed.
13:2.9 (149.2) Alle disse hemmeligheder antages at være kendt af hele gruppen af Højestehedens Treenigede Hemmeligheder. Disse væsener er helt kendt kun af deres specielle verdens grupper; de er meget lidt forstået af andre klasser. Efter at I opnået Paradiset, kommer I til at kende og højt elske de ti Højestehedens Hemmeligheder som styrer Ascendington. Bortset fra Divinington, så vil I også opnå en delvis forståelse af Højestehedens Hemmeligheder på andre af Faderens verdener, dog ikke så perfekt som på Ascendington.
13:2.10 (149.3) Højestehedens Treenigede Hemmeligheder er, som deres navn antyder, forbundet til den Højeste; de er også forbundet til den Ultimative og til den fremtidige Højeste-Ultimative. Disse Højestehedens Hemmeligheder er den Højestes hemmeligheder og også den Ultimatives hemmeligheder, endda den Højeste-Ultimatives hemmeligheder.
3. Den evige søns hellige verdener
13:3.1 (149.4) Den Evige Søns syv lysende sfærer er verdener af den rene åndeeksistens syv faser. Disse skinnende himmellegemer er kilden til det trefoldige lys i Paradiset og Havona, deres indflydelse er for det meste, men ikke helt begrænset til centraluniverset.
13:3.2 (149.5) Der er ingen personlighed til stede på disse Paradis satellitter; derfor er der meget lidt angående disse rene ånde bosættelser som kan præsenteres for den dødelige og materielle personlighed. Vi lærer, at i disse verdener myldre med den Evige Søns levende væsener som er alt andet end personlige. Vi udleder, at disse identiteter bliver samlet til tjeneste i det ydre rums forventede nye universer. Filosofferne i Paradiset påstår at hver Paradis cyklus, omtrent to milliarder år af Urantia tid, vidner om skabelse af yderligere reserver af disse klasser på den Evige Søns hemmelige verdener.
13:3.3 (149.6) Så vidt jeg er informeret, så har ingen personlighed nogensinde været på en eneste af disse den Evige Søns sfærer. Jeg er aldrig blevet tildelt til at besøge en af disse verdener i hele min erfaring inden for og uden for Paradiset. Selv de personligheder som er medskabt af den Evige Søn besøger ikke disse verdener. Vi udleder, at alle upersonlige åndetyper - uanset herkomst - har adgang til disse åndehjem. Da jeg er en person og har en åndeform, så vil sådan en verden uden tvivl synes tom og forladt selv om jeg fik tilladelse til at aflægge et besøg. Høje åndepersonligheder er ikke tilbøjelig til tilfredsstillelse af formålsløs nysgerrighed, absolut unyttige eventyr. Der er til enhver tid alt for mange fascinerende og meningsfulde eventyr for at tillade, at der opstår nogen stor interesse i de projekter som enten synes at være nyttesløs eller uvirkelige.
4. Den uendelige ånds verdener
13:4.1 (149.7) Mellem Havonas inderste kredsløb og den Evige Søns skinnende sfærer kredser den Uendelige Ånds syv himmellegemer, verdener beboet af den Uendelige Ånd afkom af glorificerede skabte personligheder af treenigede sønner, og af andre typer uåbenbarede væsener som beskæftiger sig med af den effektive administration af de mange foretagende i de forskellige områder af universets aktiviteter.
13:4.2 (150.1) De Syv Mesterånder er de højeste og ultimative repræsentanter for den Uendelige Ånd. De opretholder deres personlige stationer, deres styrke fokus, på Paradisets periferi, men alle operationer angående deres forvaltning og styring af det store univers udføres udelukkende på og fra den Uendelige Ånds syv særlige udøvende sfærer. De Syv Mesterånder er, i virkeligheden, balance hjulet for sind-ånd i universernes univers, en altomsluttende, altomspændende, og alt koordinerende central beliggende styrke.
13:4.3 (150.2) Fra disse syv specielle sfærer virker Mesterånderne for at udligne og stabiliser det kosmiske sindets kredsløb i storuniverset. De har også noget at gøre med Guddommenes differentiale åndelige holdninger og tilstedeværelse overalt i storuniverset. Fysiske reaktioner er ensartet, uforanderlige, og altid øjeblikkelig og automatiske. Men erfaringsbaseret åndelig tilstedeværelse er i overensstemmelse med de underliggende betingelser eller tilstande af åndelig modtagelighed iboende i de individuelle sind i verdenerne.
13:4.4 (150.3) Fysisk myndighed, tilstedeværelse og funktion er uforanderlige i alle universer, små som store. Den afvigende faktor i åndelig tilstedeværelse, eller reaktion, er den varierende forskel i dens anerkendelse og modtagelse hos vilje skabninger. Eftersom den absolutte og eksistentielle Guddoms åndelige tilstedeværelse på ingen måde influeres af de skabte væseners loyalitet eller illoyalitet, er det også rigtigt, at underabsolutte og erfaringsmæssige Guddoms fungerende tilstedeværelse absolut og direkte influeres af disse finite skabte væseners beslutninger, valg, og vilje-holdninger - af det individuelle væsen, planet, system, konstellation, eller univers loyalitet og opofrelse. Men denne åndelige tilstedeværelse af guddommelighed er ikke lunefuld eller vilkårlig; dets erfaringsmæssige variation er en naturlig følge af at de personlige skabningers er forsynet med frie vilje.
13:4.5 (150.4) Det som bestemmer variationen i den åndelige tilstedeværelse eksisterer i jeres egne hjerter og sind og består af den måde i vælger, i sindets beslutninger, og i jeres vilje afgørelse. Denne forskel er iboende i intelligente personlige væseners frie vilje handlinger, væsener som den Universelle Fader har dekreteret, at de vil udøve denne valgfrihed. Og Guddommene følger altid ebbe og strømmen af deres ånder når de mødes og opfylder betingelserne og krav fra de skabtes forskellige valg - så giver de mere ud af deres tilstedeværelse som et svar på et ærligt ønske om det og igen trækker sig tilbage fra scenen når deres skabninger tager en modsat afgørelse i udøvelsen af deres guddommelige overdraget friheds valg. Og på denne måde bliver guddommeligheds ånden ydmyg lydig til hvad de skabte i verden
