for de syv superuniverser og deres korrelerede segmenter i de ydre rum. Hver Mesterånd præsiderer over et superunivers, og hver af disse syv verdener er udelukkende tildelt en af Mesterånderne. Der er bogstavelig talt ingen fase i de syv superuniversers administration under Paradisniveau som der ikke er draget omsorg for på disse udøvende verdener. De er ikke så eksklusive som Faderens eller som Sønnens sfærer, og selvom beboelsesstatus er begrænset til de indfødte væsener og dem som arbejder derpå, så er disse syv administrations planeter altid åben for alle væsener som ønsker at besøge dem, og som råder over de nødvendige midler til transit.
13:4.7 (151.1) For mig, er disse udøvende verdener de mest interessante og spændende steder udenfor Paradis. Ingen andre steder i hele det store univers kan man observere så mange varierende aktiviteter, som involver så mange forskellige klasser af levende væsener, som har noget at gøre med operationer på så mange forskellige niveauer, aktiviteter, som samtidig er materielle, intellektuelle og åndelige. Når jeg bevilges en periode af frigørelse fra tjeneste, og hvis jeg tilfældigvis er på Paradis eller i Havona, så fortsætter jeg til en af de Syv Mesterånders travle verdener, for at lade mit sind blive inspireret med synet af den slags foretagsomhed, hengivelse, loyalitet, visdom, og effektivitet. Intet andet sted kan jeg observere personligheds medvirken af en sådan forbløffende gensidighed på alle syv niveauer af universets virkelighed. Og jeg er altid stimuleret af aktiviteterne fra dem som godt ved hvordan de skal gøre deres arbejde, og som gennemgribende nyder at gøre det.
13:4.8 (151.2) [Præsenteret af en Fuldkommen af Visdom bestilt til således at fungere af Dagenes Ældste på Uversa.]
Urantia Bogen
<< Kapitel 13 | Titler | Indholdet | Kapitel 15 >>
Kapitel 14
Det Centrale Og Guddommelige Univers
14:0.1 (152.1) DET PERFEKTE og guddommelige univers er i centrum af hele skabelsen; det er den evige kerne hvor omkring de uhyre kreationer i tid og rum roterer. Paradis er den gigantiske kerne Ø med absolut stabilitet som hviler ubevægelig i selve hjertet af det storslået evige univers. Denne centrale planetariske familie hedder Havona og er fjernt liggende fra lokaluniverset Nebadon. Dets dimensioner er enorme og dets masse er næsten utrolig og består af en milliard sfærer af ubegribelig skønhed og enestående storhed, men den sande størrelse af denne uhyre skabelse er virkelig udover det menneskelige sinds begrebs forståelse.
14:0.2 (152.2) Dette er den eneste ene uforanderlige, perfekte og etableret sammenhobning af verdner. Dette er et helt skabt og perfekt univers; det er ikke en evolutionær udvikling. Dette er den evige kerne af perfektion, om hvilken det endeløse univers procession roterer, som udgør det enorme evolutionære eksperiment, det dristige eventyr for Guds Skabersønner, som stræber efter at duplikere i tiden og i rummet, at reproducere mønster universet, idealet om guddommelige fuldstændighed, højeste endelighed, ultimativ virkelighed, og evige perfektion.
1. Paradis-havona systemet
14:1.1 (152.3) Fra Paradisets periferi til de inderste grænser af de syv superuniverser er der følgende syv rum tilstande og bevægelser:
14:1.2 (152.4) 1. De hvilende mellemrums zoner som berører Paradis.
14:1.3 (152.5) 2. Den med uret procession af de tre Paradis og de syv Havona kredsløb.
14:1.4 (152.6) 3. Den semi-stille rumzone som adskiller Havona kredsløbene fra de mørke tyngdekrafts masser i centraluniversets.
14:1.5 (152.7) 4. Det inderste, mod uret bevægende bælte af mørke tyngdekrafts masser.
14:1.6 (152.8) 5. Den anden enestående rumzone som deler de to rumbaner af mørke tyngdekrafts masser.
14:1.7 (152.9) 6. Det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser, roterende med uret rundt om Paradis.
14:1.8 (152.10) 7. En tredje rumzone - en semi-stille zone - som adskiller det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser fra de inderste kredsløb af de syv superuniverser.
14:1.9 (152.11) Havonas en milliard verdner er arrangeret i syv koncentriske kredsløb som umiddelbart omgiver Paradissatellitternes tre kredsløb. Der er i op mod femogtredive millioner verdner i Havonas inderste kredsløb og over tohundrede og femogfyrre millioner i det yderste, med rimelig forhold til de mellemliggende antal. Alle kredsløb er forskelligt, men alle er perfekt afbalanceret og fortræffeligt velorganiseret, og hver er gennemtrængt af den Uendelige Ånds specialiserede repræsentation, en af de Syv Kredsløbs Ånder. I tillæg til andre funktioner så koordinerer denne upersonlige Ånd ledelsen af de himmelske anliggender overalt i sit kredsløb.
14:1.10 (153.1) Havonas planetariske kredsløb er ikke over hinanden; disse verdner følger hinanden i en velordnet lineær procession. Centraluniverset hvirvler rundt om den stationære Paradis Ø i et stort plan, bestående af ti koncentriske stabiliseret enheder - Paradis sfærernes tre kredsløb og Havona verdnernes syv kredsløb. Fysisk betragtet, så er Havona og Paradis kredsløbene alle et og samme system; deres adskillelse er i anerkendelse af funktionalitet og administrativt.
14:1.11 (153.2) Tiden er ikke medregnet på Paradis; sekvensen af efterfølgende begivenheder er medfødt i forståelsen på dem som er central Øens indbyggere. Med tiden er relevant for Havona kredsløbene og for talrige væsener af både himmelsk og jordisk oprindelse, som opholder sig derpå. Hver Havona verden har sin egen lokale tid, bestemt af dets kredsløb. Alle verdner i et givet kredsløb har den samme års længde eftersom de ensartet svinger rundt om Paradis, og længden af disse planetariske år formindskes fra det yderste til det inderste kredsløb.
14:1.12 (153.3) Ud over omløbstiden i Havona, er der Paradis-Havona standard dag og andre tidsangivelser, som er bestemt på, og udsendt fra den Uendelige Ånds syv Paradis satellitter. Paradis-Havona standard dag er baseret på den tids længde, som kræves for de planetariske bopæle af det første eller inderste Havona kredsløb til at fuldføre en omdrejning rundt om Paradis Øen; og selvom deres hastighed er enorm, på grund af deres placering mellem de mørke tyngdekraft masser og det gigantiske Paradis, kræves der næsten et tusinde år for disse sfærer til at fuldføre deres kredsløb. I har uforvarende læst sandheden, da jeres øjne hvilede på udtalelsen ”En dag er som tusinde år med Gud, men som en vagt om natten.” En Paradis-Havona dag er lige akkurat syv minutter, tre og en ottendedel sekund mindre end et tusinde år af den nuværende skudårs kalender på Urantia.
14:1.13 (153.4) Denne Paradis-Havona dag er standard tidsmåling for de syv superuniverser, selvom hvert opretholder deres egen interne tidsstandard.
14:1.14 (153.5) I udkanten af dette store centralunivers, langt udover Havona verdnernes syvende bælte, cirkulerer der et utroligt antal af enorme mørke tyngdekrafts masser. Disse mangfoldige mørke masser er helt ulige til andre rum masser i mange henseender; selv i form er de meget forskellige. Disse mørke tyngdekrafts masser hverken tilbagekaster eller absorbere lys; de reagere ikke på fysisk-energi lys, og de omgiver og omslutter så fuldstændig Havona at de skjule det fra synet af selv nærved beboede universer i tid og rum.
14:1.15 (153.6) Det store bælte af mørke
