Urantia Bogen. Urantia Foundation

Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation страница 137

Автор:
Серия:
Издательство:
Urantia Bogen - Urantia Foundation

Скачать книгу

domstol.

      18:3.8 (210.2) Bortset fra Guddommene og deres medarbejdere i Paradiset så er Dagenes Ældste de mest perfekte, mest alsidige og mest guddommeligt begavet herskere i hele tidens og rummets eksistens. De er tilsyneladende superuniversernes højeste herskere, men de har ikke erfaringsmæssig opnået denne ret til at herske og er derfor bestemt til engang at blive afløst af det Højeste Væsen, en erfaringsmæssig suveræn, hvis stedfortræder de uomtvisteligt kommer til at blive.

      18:3.9 (210.3) Det Højeste Væsen opnår gennem erfaringsmæssig tjeneste overherredømme i de syv superuniverser præcis som en Skabersøn erfaringsmæssig fortjener overhøjheden i et lokalunivers. Men under den nuværende tidsalder, hvor den Højestes udvikling er uafsluttet, varetager Dagenes Ældste den koordinerede og perfekte administrative overvågning af de evolutionære universer i tid og rum. Original visdom og individuelt initiativ kendetegner alle Dagenes Ældstes påbud og afgørelser.

      18:4.1 (210.4) Der findes nøjagtig tohundrede og ti Dagenes Fuldkomne, og de præsiderer over regeringerne i de ti største sektioner i hvert superunivers. De blev Treenigede for det specielle arbejde at assistere superuniversernes ledere, og de regerer som de nærmeste og personlige stedfortrædere for Dagenes Ældste.

      18:4.2 (210.5) Tre af Dagenes Fuldkomne er overdraget til hver større sektors hovedstad, men til forskel fra Dagenes Ældste, så er det ikke nødvendigt at alle tre er nærværende hele tiden. Ind imellem kan en af disse tre være fraværende for personlig at konferere med Dagenes Ældste angående velfærden i hans rige.

      18:4.3 (210.6) Disse Treenigede herskere i de større sektorer er specielt perfekte i at beherske administrative detaljer, deraf deres navn - Dagenes Fuldkomne. Da vi skal angive navnene på disse den åndelige verdens væsener støder vi på problemet med at oversætte dem til jeres sprog, og meget ofte er det yderst svært at få en tilfredsstillende oversættelse frem. Vi bryder os ikke om at anvende arbitrære benævnelser som er meningsløse for jer, derfor finder vi det ofte svært at vælge et passende navn, et som vil være klart for jer og samtidig på en måde være repræsentativt for originalen.

      18:4.4 (210.7) Dagenes Fuldkomne har et moderat stort korps af Guddommelige Rådgivere, Visdommens Fuldkomne og Universelle Censorer knyttet til deres styrelse. Dertil har de et endnu større antal Mægtige Budbringere, De med Stor Autoritet og De uden navn og Nummer. Men meget af rutinearbejdet ved styrelsen af de større sektorer udføres af de Himmelske Vogtere og de Høje Sønners Assistenter. Disse to grupper udtages fra de treenigede efterkommere til enten Paradis-Havona-personligheder eller forherligede dødelige finaliter. Visse af disse to klassers væsener, som er treenigede af skabende væsener, treeniggøres igen af Paradisets Guddomme og sendes derefter for at assistere superuniversernes regeringer i forvaltningen.

      18:4.5 (211.1) De fleste af de Himmelske Vogtere og de Høje Sønners Assistenter anvises tjeneste i de større eller mindre sektorer, men de Treenigede Vogtere (af Treenigheden omfavnet serafer og mellemvæsener) er tjenestepersonale i alle tre afdelingers retssale og fungerer ved domstolene hos Dagenes Ældste, Dagenes Fuldkomne og Dagenes Yngste. De Treenigede Ambassadører (af Treenigheden omfavnet opstigende dødelige som fusioneres med Sønnen eller Ånden) kan man træffe overalt i et superunivers, men majoriteten er i tjeneste i de mindre sektorer.

      18:4.6 (211.2) Inden styrelsessystemet i de syv superuniverser var færdigudviklet tjente praktisk taget alle administratorer fra de forskellige afdelinger i disse styrelser, med undtagelse af Dagenes Ældste, i lære af forskellig varighed hos Dagenes Evige i de forskellige verdner i det perfekte Havona univers. De senere treenigede væsener gennemgik ligeledes en træningsperiode hos Dagenes Evige inden de blev knyttet til tjeneste hos Dagenes Ældste, Dagenes Fuldkomne og Dagenes Yngste. De er alle hærdede, prøvede og erfarne administratorer.

      18:4.7 (211.3) I vil tidligt komme til at træffe Dagenes Fuldkomne, når I når frem til hovedkvarteret i Splandon efter jeres ophold i verdnerne i jeres mindre sektor, for disse høje herskere er tæt forbundet med de større sektorers halvfjerds verdener som varetager den højere undervisning for tidens opstigende væsener. Dagenes Fuldkomne tager personligt imod de højtidelige gruppeløfter af de opstigende graduerede fra skolerne i den store sektor.

      18:4.8 (211.4) Arbejdet for tidens pilgrimme i de verdner som omgiver hovedkvarteret i en større sektor er først og fremmest af intellektuel natur, i modsætning til den mere fysiske og materielle karakter i træningen på de syv uddannelsessfærer i en mindre sektor og til de åndelige projekter i de fire hundrede og halvfems universitetsverdener ved hovedkvarteret i et superunivers.

      18:4.9 (211.5) Selvom I kun er indskrevet i registret i den større sektor Splandon som indeholder lokaluniverset for jeres oprindelse, må I gå igennem hver og et af de ti større segmenter af vort superunivers. I kommer til at se alle tredive Dagenes Fuldkomne i Orvonton inden i når Uversa.

      18:5.1 (211.6) Dagenes Yngste er de yngste af de højeste ledere i superuniverserne; i grupper af tre styrer de anliggenderne i de mindre sektorer. I deres natur er de koordineret med Dagenes Fuldkomne, men i administrativ autoritet er de underordnet. Der er nøjagtig enogtyvetusinde af disse personlige strålende og guddommelige effektive Treenighedspersonligheder. De er skabt samtidigt, og tilsammen gennemgår de deres træning i Havona under Dagenes Evige.

      18:5.2 (211.7) Dagenes Yngste har en lignende korps af medarbejdere og assistenter som Dagenes Fuldkomne. Desuden har de fået tildelt enorme antal af forskellige underordnede klasser af himmelske væsener. I administrationen af de mindre sektorer anvender de i store antal de bosiddende opstigende dødelige, personale fra de forskellige høfligheds kolonier og de forskellige grupper med oprindelse i den Uendelige Ånd.

      18:5.3 (211.8) Styrelserne i de mindre sektorer beskæftiger sig for en stor dels vedkommende, dog ikke udelukkende, med de store fysiske problemer i superuniverserne. Sfærerne i de mindre sektorer er de Ledende Fysiske Overvågere hovedkvarter. I disse verdener gennemfører de opstigende dødelige studier og eksperimenter som gælder undersøgelser af aktiviteterne blandt den tredje klasse af Højeste Styrkecentre og blandt alle syv klasser af Ledende Fysiske Overvågere.

      18:5.4 (212.1) Siden regimet i en mindre sektor i så stor udstrækning har at gøre med fysiske problemer, så er dets tre Dagenes Yngste sjældent samtidig på hovedkvarterssfæren. Største delen af tiden er en af dem borte for at konferere med Dagenes Fuldkomne i den overvågende større sektor eller fraværende for at repræsentere Dagenes Ældste ved sammenkomsterne i Paradiset for de høje væsener af treenighedsoprindelse. De skifter med Dagenes Fuldkomne i at repræsentere Dagenes Ældste ved de højeste rådsmøder i Paradiset. Under tiden kan en anden Dagenes Yngste være borte på en inspektionsrejse til hovedkvartersverdnerne i de lokale universer som hører til hans forvaltningsområde. Men mindst en af disse herskere er altid i tjeneste ved hovedkvarteret i en mindre sektor.

      18:5.5 (212.2) I kommer alle engang til at lære at kende de tre Dagenes Yngste som har ansvaret for Ensa, jeres mindre sektor, eftersom I må passere gennem deres hænder på jeres vej indad til uddannelsesverdnerne i de større sektorer. Under jeres opstigelse til Uversa passere i kun gennem en gruppe af uddannelsessfærer i den mindre sektor.

      18:6.1 (212.3) Treenighedspersonlighederne af ”Dagenes” klasse fungerer ikke i administrativ sammenhæng under niveauet for superuniversernes regeringer. I de udviklende lokaluniverser virker de kun som rådgivere og vejledere. Dagenes Forenede er en gruppe forbindelsespersonligheder som er akkrediteret af Paradistreenigheden til dobbeltherskerne i lokaluniverserne. Hvert organiseret og beboet

Скачать книгу