korps er anvist til hvert lokalunivers. De betjener også enkelte planeter ligesom Guds øvrige Paradissønner. Eftersom planen for storuniverset ikke er fuldt udviklet holdes et stort antal Undervisende Sønner i reserve i Paradiset, og de tilbyder sig som frivillige i nødstilfælde og usædvanlige opgaver i alle dele af storuniverset, i de ensomme verdner i rummet, i lokaluniverserne og superuniverserne og i verdnerne i Havona. De fungerer også i Paradiset, men det er bedre at udsætte den detaljerede behandling af dem til vi kommer til diskussionen om Guds Paradissønner.
19:1.4 (215.1) I denne sammenhæng kan det imidlertid bemærkes, at de Undervisende Sønner er de højeste koordinerende personligheder med treenighedsoprindelse. I dette vidtstrakte universernes univers findes der altid en stor fare for at begå den fejl som kommer af en begrænset synsvinkel, for det onde som ligger i en segmenteret opfattelse af virkelighed og guddommelighed.
19:1.5 (215.2) For eksempel: Menneskesindet ville sædvanligvis kræve at nærme sig den kosmiske filosofi, som fremføres i disse åbenbarelser, fra det enkle og finite til det komplicerede og infinite, fra menneskelige oprindelse til guddommelige skæbner. Men den vej fører ikke til åndelig visdom. Sådan en fremgangsmåde er den letteste vej til en vis form af genetisk kundskab, men i bedste fald kan den kun åbenbare menneskets oprindelse; den åbenbare lidt eller intet om dets guddommelige skæbne.
19:1.6 (215.3) Selv når det gælder studiet af menneskets biologiske evolution på Urantia findes der alvorlige indvendinger mod udelukkende at nærme sig dets nuværende position og nuværende problem fra en historisk synsvinkel. Det sande perspektiv på ethvert problem som gælder virkeligheden - den menneskelige eller den guddommelige, den jordiske eller den kosmiske - kan man kun få gennem fuld og fordomsfri studie og samspil mellem tre faser af virkelighed i universet: oprindelse, historie og skæbne. Den rigtige forståelse af disse tre erfaringsmæssige realiteter giver grundlaget for en klog bedømmelse af den nuværende status.
19:1.7 (215.4) Når menneskes sind vælger at følge den filosofiske fremgangsmåde som starter fra den nederste for at nå det høje, hvad enten det er i biologi eller teologi, udsætter det sig altid for faren for at begå fire fejl i ræsonnement:
19:1.8 (215.5) 1. Det kan aldeles undlade at opfatte det endelige og afsluttende evolutionære mål for enten den personlige opnåelse eller den kosmiske skæbne.
19:1.9 (215.6) 2. Det kan gøre sig skyldig i den højeste filosofiske bommert ved at overforenkle den kosmiske evolutionære (erfaringsmæssige) virkelighed, hvilket fører til forvrængning af fakta, perversion af sandhed og til misforståelse af skæbner.
19:1.10 (215.7) 3. Studiet af årsagssammenhæng er en historisk gennemgang. Men viden om hvordan et væsen fremkommer giver ikke nødvendigvis en intelligent forståelse af et sådan væsens nuværende status og sande karakter.
19:1.11 (215.8) 4. Historien alene kan ikke fyldestgørende åbenbare fremtidens udvikling - skæbne. Finite oprindelser er til hjælp, men kun guddommelige årsager afslører afsluttende virkninger. Evige mål ses ikke i tidsmæssige begyndelser. Nuet kan kun tolkes på ret vis i lyset af den sammenlignende fortid og fremtid.
19:1.12 (215.9) På grund af disse og yderligere andre årsager anvender vi os derfor af fremgangsmåden for tilnærmelse til mennesket og dets planetariske problemer ved at indlede os på rejsen i tid og rum fra Paradisets infinite, evige og guddommelige Kilde og Center for alle personlighedsvirkeligheder og kosmisk eksistens.
2. Visdommens fuldkomne
19:2.1 (215.10) Visdommens Fuldkomne er en specialiseret Paradistreenighedens skabelse som er beregnet til at personificere guddommelighedens visdom i superuniverserne. Der findes nøjagtig syv milliarder af disse væsener, og en milliard er anvist til hvert og et af de syv superuniverser.
19:2.2 (215.11) Til fælles med deres ligestillede, de Guddommelige Rådgivere og de Universelle Censorer, har Visdommens Fuldkomne taget del i visdommen i Paradiset, i Havona og på Faderens paradissfærer med undtagelse af Divinington. Efter disse erfaringer anvises Visdommens Fuldkomne til vedvarende tjeneste hos Dagenes Ældste. De tjener hverken i Paradiset eller i Paradis-Havona kredsløbenes verdner; de er udelukkende beskæftigede med administrationen i superuniversernes regeringer.
19:2.3 (216.1) Hvor end og når som helst en Visdommens Fuldkommen fungerer, så fungerer den guddommelige visdom. Der findes en nærværende aktualitet og en manifestationens fuldkommenhed i den kundskab og visdom som fremkommer i disse mægtige og majestætiske personligheders handlinger. De reflekterer ikke Paradistreenighedens visdom; de er visdommen. De er kilden til visdom for alle lærere i anvendelsen af universets kundskab; de er den gode dømmekrafts springvand og en dyb brønd af visdom for de involverede i undervisning og læring i alle universets institutioner.
19:2.4 (216.2) Visdommen er dobbelt i oprindelse; den stammer fra perfektion af guddommelig indsigt som er medfødt i fuldkomne væsener og fra den personlige erfaring som evolutionære væsener har erhvervet. Visdommens Fuldkomne er den guddommelige visdom som indgår i guddomsindsigtens Paradis perfektion. Deres administrative medarbejdere i Uversa, de Mægtige Budbringere, De uden navn og Nummer og De med Stor Autoritet, er når de virker sammen, erfaringens visdom i universet. Et guddommeligt væsen kan have fuldkommen guddommelig kundskab. En evolutionær dødelig kan engang opnå perfektion af opstigende kundskab, men ingen af disse væsener kan alene udtømme potentialerne for al den visdom som er mulig. Således, når som helst man i ledelsen af superuniverset ønsker at opnå maksimal administrativ visdom så associerer man sig altid med disse fuldkomne af den guddommelige indsigts visdom med de opstigende personligheder som er nået op til højere ansvarspositioner i superuniverset gennem de erfaringsmæssige prøvelser fra den evolutionære udvikling.
19:2.5 (216.3) Visdommens Fuldkomne vil altid behøve dette komplement af erfaringsbaseret visdom for at fuldføre deres administrative skarpsindighed. Men det er blevet postuleret, at et højt og hidtil uopnået visdomsniveau muligvis kan opnås af finaliterne i Paradiset efter at de en gang er indført i det syvende stadie af åndeeksistens. Hvis denne konklusion er korrekt, ville sådanne perfektioneret væsener fra den evolutionære opstigning utvivlsomt blive de mest effektive universadministratorer som nogensinde kan træffes i skabelsen. Jeg tror, at dette er den høje skæbne for finaliterne.
19:2.6 (216.4) Alsidigheden hos Visdommens Fuldkomne gør det muligt for dem, at tage del i praktisk taget alle de opstigende væseners himmelske opgaver. Visdommens Fuldkomne og min personlighedsklasse, de Guddommelige Rådgivere, udgør sammen med de Universelle Censorer de højeste klasser af væsener, som kan engagere sig, og som engagerer sig, i arbejdet med at åbenbare sandheden til de enkelte planeter og systemer, enten under deres tidligere perioder eller når de er etableret i lys og liv. Fra tid til anden kommer vi alle i berøring med de opstigende dødeliges tjeneste, fra en planet, hvor livet for nylig har fået sin begyndelse videre op gennem et lokalunivers og superunivers, i særdeleshed det sidstnævnte.
3. De guddommelige rådgivere
19:3.1 (216.5) Disse væsener med treenighedsoprindelse er Guddommens rådgivere til verdnerne i de syv superuniverser. De reflekterer ikke Treenighedens guddommelige rådgivning; de er denne rådgivning. Der findes enogtyve milliarder Rådgivere i tjeneste, og tre milliarder er anvist til hvert superunivers.
19:3.2 (217.1) Guddommelige Rådgivere er medarbejdere og ligestillet til de Universelle Censorer og Visdommens Fuldkomne; fra en til syv Rådgivere er associeret med hver og en af disse sidstnævnte personligheder. Alle tre klasser deltager i Dagenes Ældste regering, inklusiv de større og mindre sektorer, i lokaluniverserne og konstellationerne og i lokalsystem herskernes råd.
19:3.3 (217.2)
