5. Tidsaldrene efter Overdragelserne. En anden stor forandring indtræffer i en Skabende Ånds evigt videregående livsbane når Skabersønnen returnerer til universets hovedkvarter efter afslutningen af sin syvende overdragelse og efter erhvervelse af fuld suverænitet i hans univers. Ved denne anledning ophøjer den sejrende Skabersøn, foran universets forsamlede administratorer, Universets Moderånd til medsuverænitet og anerkender Åndemagen som sin lige.
17:6.9 (204.5) 6. Lysets og Livets Tidsalder. Når lyset og livets æra er etableret indtræder lokaluniversets medregent i den sjette fase af en Skabende Ånds livsbane. Men vi må ikke beskrive karakteren af denne store oplevelse. Sådanne ting hører til et fremtidigt udviklingsstadium i Nebadon.
17:6.10 (204.6) 7. Den Uåbenbarede Livsbane. Vi kender til disse Moderåndens seks livsbaner i et lokalunivers. Det er uundgåeligt at vi skulle spørge: Findes der en syvende livsbane? Vi er opmærksomme på, at når finaliterne opnår, hvad der synes at være deres endelige skæbne som dødelige opstigende, bliver de registreret som indtrædende på livsbanen for sjette stadiets ånder. Vi formoder, at der forestår finaliterne endnu en anden og uåbenbaret livsbane af tjeneste i universet. Det kan derfor kun forventes, at vi ligeledes anser at Universernes Moderånder har en uafsløret livsbane foran sig som skal udgøre deres syvende fase af personlig erfaring i universtjeneste og loyal samarbejde med Skabermikaelernes klasse.
7. De bistående sindsånder
17:7.1 (205.1) Disse bistående ånder udgør den syvfoldige sindsoverdragelse fra et lokalunivers Moderånd til de levende væsener som Skabersønnen og dennes Skabende Ånd tilsammen har skabt. Denne overdragelse bliver mulig på det tidspunkt, hvor ånden ophøjes til den stilling som medfører personlighedsprivilegier. Beretningen om de syv sindsånders natur og funktion hører mere passende til fortællingen om jeres lokalunivers Nebadon.
8. De højeste ånders funktioner
17:8.1 (205.2) De Syv grupper af Højeste Ånder udgør kernen i den Tredje Kilde og Centers funktionelle familie, betragtet både som den Uendelige Ånd og som Samforeneren. De Højeste Ånders domæner strækker sig fra Treenighedens tilstedeværelse i Paradiset til driften af det sind som er af evolutionær og dødelig klasse på planeterne i rummet. De forener således de nedstigende administrative niveauer og koordinerer personalets mangeartede funktioner deraf. Hvad enten, det er en gruppe Afspejlende Ånder i forbindelse med Dagenes Ældste, en Skabende Ånd som virker sammen med en Mikael-Søn eller de Syv Mesterånder forbundet omkring Paradistreenigheden, så møder man de Højeste Ånders aktivitet overalt i centraluniverset, i superuniverset og i lokaluniverserne. De fungerer på samme måde med treenighedspersonlighederne af ”Dagenes” klasse som med paradispersonlighederne af ”Sønnernes” klasse.
17:8.2 (205.3) Tilsammen med den Uendelige Moderånd er grupperne af Højeste Ånder de umiddelbare skabere af den Tredje Kilde og Centers omfattende familie af væsener. Alle klasser af udøvende ånder stammer fra denne forening. Første grads supernafer har deres oprindelse i den Uendelige Ånd; anden grads væsener af denne klasse skabes af Mesterånderne; tredje grads supernafer af Kredsløbenes Syv Ånder. De Afspejlende Ånder er samlet mødre-skabere til den storslået klasse af engleskarer som udgør superuniverstjenestens mægtige sekonafer. En Skabende Ånd er moder til engleklasserne i en lokal skabelse, disse serafiske ministre er originale i hvert lokalt univers, selvom de er formet efter mønstre fra centraluniverset. Alle disse skabere af udøvende ånder assisteres kun indirekte fra den centrale boplads af den Uendelige Ånd, den oprindelige og evige moder til alle udøvende engle.
17:8.3 (205.4) De Syv grupper af Højeste Ånder er den beboede skabelses koordinatorer. Sammenslutningen af deres styrende overhoveder, de Syv Mesterånder, forekommer at koordinere Gud den Syvfoldiges vidtstrakte aktiviteter.
17:8.4 (205.5) 1. Kollektivt modsvarer Mesterånderne næsten guddomsniveauet som Treenigheden af Paradisets Guddomme befinder sig på.
17:8.5 (205.6) 2. Individuelt udtømmer de den treenige Guddoms primære forbindende muligheder.
17:8.6 (206.1) 3. Som diversificerede repræsentanter for Samforeneren udgør de bevaringen af det Højeste Væsens suverænitet af ånd, sind og styrke som han endnu ikke personlig udøver.
17:8.7 (206.2) 4. Gennem de Afspejlende Ånder synkroniserer Dagenes Ældste superuniversets regeringer med Majeston, Paradisets centrum for universel afspejling.
17:8.8 (206.3) 5. Med deres deltagelse i individualiseringen af lokaluniversernes Guddommelige Tjenere bidrager Mesterånderne til det sidste niveau af Gud den Syvfoldige, foreningen mellem Skabersønnen og den Skabende Ånd i lokaluniverserne.
17:8.9 (206.4) Funktionel enhed, som er en naturlig del af Samforeneren, åbenbares for de udviklende universer i de Syv Mesterånder, hans primære personligheder. Men i fremtidens fuldkomne superuniverser kommer denne ensartethed utvivlsomt til ikke at kunne adskilles fra den Højestes erfaringsmæssige suverænitet.
17:8.10 (206.5) [Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.]
Urantia Bogen
<< Kapitel 17 | Titler | Indholdet | Kapitel 19 >>
Kapitel 18
De Højeste Treenighedspersonligheder
18:0.1 (207.1) De Højeste Treenighedspersonligheder er alle skabt for specifik tjeneste. De er udtænkt af den guddommelige Treenighed for at udføre visse specifikke opgaver, og de er kvalificeret til at tjene med teknik perfektion og højeste hengivelse. Der findes syv klasser af Højeste Treenighedspersonligheder:
18:0.2 (207.2) 1. Højestehedens Treenigede Hemmeligheder.
18:0.3 (207.3) 2. Dagenes Evige.
18:0.4 (207.4) 3. Dagenes Ældste.
18:0.5 (207.5) 4. Dagenes Fuldkomne.
18:0.6 (207.6) 5. Dagenes Yngste.
18:0.7 (207.7) 6. Dagenes Forenede.
18:0.8 (207.8) 7. Dagenes Trofaste.
18:0.9 (207.9) Disse væsener af administrativ fuldkommenhed er bestemte og endelige i antal. Deres skabelse er en forgangen hændelse; ikke flere personaliseres.
18:0.10 (207.10) Overalt i storuniverset repræsenterer disse Højeste Treenighedspersonligheder Paradistreenighedens administrative virksomhedsprogram; de repræsenter Paradistreenighedens retfærdighed og de er den udøvende domstol. De danner en indbyrdes sammenlænket kæde af administrativ fuldkommenhed som strækker sig fra Faderens paradissfærer til hovedkvartersverdenerne i lokaluniverserne og til hovedstæderne i de respektive konstellationer.
18:0.11 (207.11) Alle væsener som udspringer af Treenigheden er skabt med Paradisets perfektion i alle deres guddommelige egenskaber. Det er kun med hensyn til erfaring at tidens gang har gjort dem mere skikkede til kosmisk tjeneste. Der er aldrig nogen fare for forsømmelse eller risiko for
