hvilken menneske for en stor del kan undgå de hårde konsekvenser af Caligastia oprøret og højst effektivt kan kompensere for de afsavn som blev resultatet af den adamiske forsømmelse. ”Ånden fra Kristus Jesu liv har gjort os frie fra den animalske livets lov og fra ondskab og syndens fristelser.” ”Dette er den sejr som overvinder kødet, nemlig jeres tro.”
34:7.7 (383.1) De gudbevidste mænd og kvinder som er blevet født af Ånden oplever ingen større konflikt med deres dødelige natur end indbyggerne i de mest normale verdner, planeter som aldrig er blevet smittet af synd eller berørt af oprør. Trossønner arbejder på intellektuelle niveauer og lever på åndelige planer som ligger langt oven de konflikter som forårsages af uhæmmet eller unaturlige fysiske begær. De normale drifter hos animalske væsener og den fysiske naturs naturlige begær og impulser står ikke i konflikt med selv den højeste åndelige opnåelse, undtagen hos uvidende, fejllærde eller uheldige oversamvittighedsfulde personer.
34:7.8 (383.2) Efter at du er påbegyndt færden på den evige livets vej, efter at du har accepteret opgaven og fået dine ordre om fremrykning, frygt da ikke farerne ved menneskelig glemsomhed og de dødeliges ustadighed, vær ikke bekymret med tvivl over fejltagelser eller af indviklet forvirring, tøv ikke og stil ikke spørgsmål til din status og stilling, for i hver mørk time, ved hver vejkryds under kampen fremad, vil Sandhedsånden altid tale og sige: ”Dette er vejen.”
34:7.9 (383.3) [Fremført af en Mægtig Budbringer, midlertidig forordnet til tjeneste på Urantia.]
Urantia Bogen
<< Kapitel 34 | Titler | Indholdet | Kapitel 36 >>
Kapitel 35
Guds Sønner I Lokaluniverset
35:0.1 (384.1) DE AF Guds Sønner som er introduceret i det foregående har deres oprindelse i Paradiset. De er efterkommere til de universelle domæners guddommelige Herskere. Af den første paradisklasse af sønner, Skabersønnerne, findes der kun en i Nebadon, Mikael, universets fader og suveræn. Af den anden klasse Paradissønner, Avonalerne eller Administratorsønnerne, har Nebadon sin fulde kvote - 1.062. Og disse ”mindre Kristuser” er aldeles lige så effektive og almægtige i deres planetariske overdragelser som Skaber- og Mestersønnen var på Urantia. Den tredje klasse, som har sin oprindelse i Treenigheden, registreres ikke i et lokalunivers, men jeg skønner, at der i Nebadon findes mellem femten og tyve tusinde af Treenighedens Undervisende Sønner, foruden de registrerede 9.642 af skabte treenigede assistenter. Disse Paradisets Daynaler er hverken dommere eller administratorer; de er superlærere.
35:0.2 (384.2) De typer af Sønner som her skal redegøres for har deres oprindelse i lokaluniverset; de er efterkommere til en Paradisets Skabersøn i varierende association med Universets Moderånd, som kompletterer ham I disse beretninger omtales følgende klasser af sønner i lokaluniverset:
35:0.3 (384.3) 1. Melkisedeksønner.
35:0.4 (384.4) 2. Vorondadeksønner.
35:0.5 (384.5) 3. Lanonandeksønner.
35:0.6 (384.6) 4. Livsbærersønner.
35:0.7 (384.7) Den treenige Paradisguddom er aktiv ved skabelsen af tre klasser af sønner: Mikaelerne, Avonalerne og Daynalerne. Den toforenede Guddom i lokaluniverset, Sønnen og Ånden, er også aktiv ved skabelsen af tre høje klasser af Sønner: Melkisedekerne, Vorondadekerne og Lanonandekerne; og efter at de har afstedkommet denne trefoldige frembringelse samarbejder de med det næste niveau af Gud den Syvfoldige for at frembringe Livsbærernes alsidige klasser. Disse væsener klassificeres som hørende til Guds nedstigende Sønner, men de er en unik og særegen form for liv i universet. Redegørelsen om dem optager hele næste kapitel i sin helhed.
1. Fader melkisedek
35:1.1 (384.8) Efter at væsener for personlig tjeneste såsom den Klare Morgenstjerne og andre administrative personligheder har fået deres tilværelse, indtræffer der, i enighed med det guddommelige formål og skabelsesplanerne i et givet univers, en ny form af skabende forening mellem Skabersønnen og den Skabende Ånd, den Uendelige Ånds Datter i lokaluniverset. Det personligheds afkom som bliver resultatet af dette kreative partnerskab er den oprindelige Melkisedek - Fader Melkisedek - det unikke væsen som senere samarbejder med Skabersønnen og den Skabende Ånd for at give tilværelse til en hel gruppe med dette navn.
35:1.2 (385.1) I universet Nebadon virker Fader Melkisedek som første udøvende medarbejder til den Klare Morgenstjerne. Gabriel er beskæftiget mere med universets operative principper, Melkisedek med praktiske procedurer. Gabriel leder de regulære konstituerede domstole og rådet i Nebadon, Melkisedek de specielle, ekstraordinære og akutte kommissioner og rådgivende organer. Gabriel og Fader Melkisedek er aldrig samtidig borte fra Salvington, for i Gabriels fravær fungerer Fader Melkisedek som ledende udøver i Nebadon.
35:1.3 (385.2) Melkisedekerne i vores univers blev alle skabt indenfor en tusindårige periode efter standardtid af Skabersønnen og den Skabende Ånd i samarbejde med Fader Melkisedek. Da de er en klasse af sønner hvori en af deres egne fungerede som samordnet skaber, så er Melkisedekerne i deres konstitution delvis af selvoprindelse og derfor kandidater for virkeliggørelse af en himmelsk type af selvstyre. På bestemte tidspunkter vælger de deres egen administrative leder for en periode på syv år efter standardtid og fungerer i øvrigt som en selvregulerende klasse, selvom den oprindelige Melkisedek i egenskab af medforældre udøver visse naturlige privilegier. Fra tid til anden udnævner denne Melkisedekfader visse personer i sin klasse til at fungere som specielle Livsbærere til midsonitverdnerne, en type af beboede verdner som ikke hidtil er åbenbaret på Urantia.
35:1.4 (385.3) Melkisedekerne fungerer ikke i større udstrækning udenfor lokaluniverset, undtagen når de kaldes som vidner i sager som verserer ved superuniversets domstole, og så er de udnævnt til specielle ambassadører, hvilket de blandt andet er, for at repræsentere et univers for et andet indenfor samme superunivers. Den oprindelige eller førstefødte Melkisedek i hvert univers er altid fri til at rejse til nabouniverserne eller Paradiset i forbindelse med opgaver som vedrører hans klasses interesser og pligter.
2. Melkisedeksønnerne
35:2.1 (385.4) Melkisedekerne er den første klasse af guddommelige Sønner som kommer tilstrækkelig nær de lavere skabte væseners liv for at kunne tage direkte del i arbejdet med at opløfte de dødelige, for at tjene de evolutionære menneskeracer uden nødvendigheden af inkarnation. Disse Sønner befinder sig naturligt ved midtpunktet af den store personligheds nedstigning, af oprindelse er de omtrent halvvejs mellem den højeste Guddommelighed og det laveste skabte liv begavet med vilje. De bliver derfor naturlige mæglere mellem de højere og guddommelige niveauer af levende eksistens og de lavere, selv materielle, former af liv i de evolutionære verdner. De serafiske klasser, englene, finder det fornøjeligt at arbejde med Melkisedekerne; i virkeligheden finder alle former af intelligent liv i disse Sønner forståelsesfulde venner, sympatiske lærere og kloge rådgivere.
35:2.2 (385.5) Melkisedekerne er en selvstyrende klasse. Med denne unikke gruppe møder vi den første stræben efter selvbestemmelse hos væsener i lokaluniverset og observerer den højeste type af sand selvstyre. Disse Sønner organiserer
