for Skabersønnens ånd at fungere uafhængig af, hvor Sønnen befinder sig. Universets Moderånd virker som universets fokus og -centrum for Sandhedsånden samt for hendes egen personlige indflydelse, Helligånden.
34:4.8 (378.2) Skaberen Fader-Sønnen og den Skabende Moderånd bidrager begge på forskellig måde til sindsbegavelsen hos deres børn i lokaluniverset. Den Skabende Ånd overdrager imidlertid ikke sind førend hun er udstyret med personlige rettigheder.
34:4.9 (378.3) De superevolutionære personlighedsklasser i et lokalunivers er begavet med lokaluniversets type af superuniversets sindsmønster. Den menneskelige og lavere end menneske stående klasser fra det evolutionære liv er begavet med de bistående ånders type af sindstjeneste.
34:4.10 (378.4) De syv bistående sindsånder er skabt af et lokalunivers Guddommelige Minister. Disse sindsånder ligner hinanden i karakter men forskellig i deres evner, og de har alle lige del i naturen hos Universets Ånd selvom de næppe kan anses som værende personligheder som kan adskilles fra deres Moderskaber. De syv sindshjælpere har fået følgende navne: visdommens ånd, tilbedelsens ånd, rådets ånd, kundskabens ånd, modets ånd, forståelsens ånd, intuitionens, den hurtige opfattelsens ånd.
34:4.11 (378.5) Disse er ”Guds syv ånder”, ”som lamper brænder foran tronen”, som profeten så i visionens symboler. Men han så ikke de fireogtyve vagters troner rundt omkring disse adjudant sindsånder. Denne redegørelse repræsenterer en sammenblanding af to præsentationer, hvoraf den ene henfører til universets hovedkvarter og den anden til systemets hovedstad. De fireogtyve ældstes troner findes i Jerusem, hovedkvarteret i jeres lokalsystem af beboede verdner.
34:4.12 (378.6) Det var imidlertid om Salvington at John skrev: ”Og fra tronen udgik lyn og torden og stemmer” - universets udsendelser til lokalsystemet. Han så også lokaluniversets væsener for retningsvisende kontrol, hovedkvartersverdens levende kompasser. Denne retningsbestemte kontrol i Nebadon opretholdes af Salvingtons fire kontrolskabninger, som virker over universets kredsløb og dygtigt assisteret af den første fungerende sindsånd, intuitionens hjælper, den ” hurtige opfattelsens” ånd. Beskrivelsen af disse fire væsener - på dansk kaldt vilddyr - er blevet bedrøveligt spoleret, de er enestående smukke og udsøgte i deres statur.
34:4.13 (378.7) Kompassets fire verdensretninger er universelle og iboende i livet i Nebadon. Alle levende væsener har kropsenheder som er følsomme for og reagerer på disse retningsvisende strømme. Disse væsen kreationer duplikeres ned fra universet til de enkelte planeter og i samarbejde med verdnernes magnetiske kræfter aktiverer de mængderne af mikroskopiske legemer i den animalske organisme, så disse retningsvisende celler altid peger mod nord og syd. Således er retningssansen for altid fikseret hos universets levende væsener. Menneskeheden er ikke helt uvidende om denne sans. Disse organer blev for første gang observeret på Urantia omkring tiden for denne beretning.
5. Åndens tjeneste
34:5.1 (379.1) Den Guddommelige Minister samarbejder med Skabersønnen i udformningen af liv og skabelsen af nye klasser af væsen helt frem til tiden for hans syvende overdragelse, og efterfølgende når han er ophøjet til fuld suverænitet i sit univers fortsætter hun samarbejdet med Sønnen og Sønnens overdraget ånd i det fortsatte arbejde med verdnernes tjenester og planeternes fremskridt.
34:5.2 (379.2) I de beboede verdner påbegynder Ånden arbejdet med det evolutionære fremskridt, begyndende med verdens livløse materiale. Først tilfører hun vækstlagets liv, derefter dyreverdens organismer og senere de første klasser af menneskeliv, og hver efterfølgende tildeling medfører yderligere udvikling af det evolutionære potentiale i det planetariske liv, fra de første og primitive stadier til fremkomsten af viljevæsener. Dette Åndens arbejde sker for en stor dels vedkommende gennem de syv sindshjælpere, løftets ånder, det forenende og koordinerende åndesind på de udviklende planeter som bestandig og forenet leder menneskeracerne mod højere idéer og åndelige idealer.
34:5.3 (379.3) Det dødelige menneske oplever for første gang Åndens tjeneste i forening med sindet når det rent animalske sind, som de evolutionære væsener er forsynet med, udvikler evnen til at modtage tilbedelse og visdommens sindshjælpere. Den sjette og syvende sindshjælpers tjeneste angiver en sindsevolution som når over tærsklen til åndelig tjeneste. Og umiddelbar efter inkluderes disse sind i hvilken tilbedelse og visdom kan fungere i den Guddommelige Ministers åndelige kredsløb.
34:5.4 (379.4) Når sindet således er kommet i besiddelse af den Hellige Ånds tjeneste har det evnen til (bevidst eller ubevidst) at modtage den Universelle Faders åndelige tilstedeværelse - Tankeretteren. Men det er først når en overdragelsessøn har frigjort Sandhedsånden for planetarisk tjeneste til alle dødelige, at alle normale sind automatisk bliver forberedt for modtagelsen af Tankerettere. Sandhedsånden arbejder som én med tilstedeværelsen af den Guddommelige Ministers ånd. Denne dobbelte åndeforbindelse svæver over verdnerne for at forsøge at lære menneskenes sind om sandhed og åndelig oplysning, for at inspirere sjælene hos de opstigende racer og for bestandig at lede de folk som bebor de evolutionære planeter mod deres guddommelige skæbne, deres mål i Paradiset.
34:5.5 (379.5) Selvom Sandhedsånden er udgydt over alt kød, bestemmes grænserne for funktionen og styrken hos denne Sønnens ånd næsten helt af menneskets personlige modtagelse af det, som udgør kernen i overdragelsessønnens mission. Den hellige Ånd er delvis uafhængig af menneskers indstilling og delvis betinget af beslutninger og samarbejde som udgår fra menneskers vilje. Men ikke desto mindre bliver den Hellige Ånds tjeneste i stigende grad effektiv i helliggørelse og åndeliggørelse af det indre liv hos de dødelige som mere udførligt adlyder den guddommelige ledelse.
34:5.6 (379.6) Som individer er I ikke personlig i besiddelse af en adskilt del eller et adskilt væsen af Skaberen Fader-Sønnens ånd eller af den Skabende Moderånd; disse åndeformer tager ikke kontakt med eller bor inde i tankecentrene i individets sind, såsom Mysterieledsagerne. Tankeretterne er definitive individualiseringer af den Universelle Faders førpersonlige virkelighed. De dvæler i selve værket i det dødelige sind som en virkelig del af dette sind, og de arbejder bestandig i perfekt harmoni med Skabersønnens og den Skabende Ånds kombinerede ånder.
34:5.7 (380.1) Tilstedeværelsen af den Hellige Ånd fra Universdatteren til den Uendelige Ånd, af Sandhedsånden fra Universsønnen til den Evige Søn og af Retteren fra den Universelle Fader i eller med en evolutionær dødelig, betegner symmetri i den åndelige begavelse og tjener og gør en sådan dødelig kvalificeret til bevidst at erfare trosfaktummet om det at være en Guds søn.
6. Ånden i mennesket
34:6.1 (380.2) Når evolutionen på en beboet planet avancerer og dens indbyggere bliver mere åndeliggjorte, så kan yderligere åndelige indflydelser modtages af disse modne personligheder. Når de dødelige gør fremskridt i at kontrollere sindet og fornemme ånden bliver disse mangesidige former af åndetjeneste desto mere koordineret i funktion; de flyder i stigende grad sammen med Paradistreenighedens overordnede virksomhed.
34:6.2 (380.3) Selvom Guddommeligheden kan være flertallig i sin manifestation, så er Guddommen i menneskets erfaring ental, altid en. Og heller ikke oplever mennesket den åndelige tjeneste som flertallig. Uafhængig af pluraliteten i oprindelse så er alle åndeindflydelser funktionelt en og den samme. De er virkelig en eneste, for de er Gud den Syvfoldiges åndetjeneste i og for de skabte væsener i storuniverset; og når væsener vokser i påskønnelse af og modtageligheden for denne åndens forenede tjeneste bliver den i deres erfaring Gud den Højestes tjeneste.
34:6.3 (380.4) Fra den evige herlighedens højder stiger den guddommelige Ånd ned langs en lang serie trin for at møde dig, sådan som du er og hvor du er, for
