Sønnen fungerer som en far i sit lokalunivers. Ånden, som dødelige væsener forstår det, har rollen af en mor, hun assisterer altid Sønnen og er for evigt uundværlig for universets administration. Ved oprør er det kun Sønnen og hans associerede Sønner som kan fungere som frelsere. Ånden kan aldrig begynde at bekæmpe et oprør eller forsvare den lovlige myndighed, men Ånden støtter altid Sønnen i alt hvad han nødvendigvis må gennemgå i sine anstrengelser for at stabilisere styret og opretholde autoritet i verdnerne som besmittes af det onde eller domineres af synd. Kun en Søn kan genoprette deres fælles skabelse, men ingen Søn kan håbe på et afgørende godt resultat uden den uophørlige medvirken af den Guddommelige minister og hendes omfattende samling af åndehjælpere, Guds døtre, som så trofast og tappert kæmper for de dødelige menneskers velfærd og for sine guddommelige forældres ære.
33:3.5 (368.5) Når Skabersønnen har afsluttet sin syvende og sidste overdragelse som skabt væsen, så ophører den usikkerhed som den periodevise isolering har medført for den Guddommelige minister, og Sønnens hjælpere i universet bliver for evigt etableret i sikkerhed og kontrol. Det er ved Skabersønnens tronbestigning som Mestersøn, ved jubilæernes jubilæum, at Universets Ånd foran de forsamlede himmelske skarer for første gang offentligt og universelt erkender sig underordnet Sønnen og aflægger løfte om troskab og lydighed. Denne hændelse indtraf i Nebadon ved Mikaels tilbagekomst til Salvington efter sin overdragelse på Urantia. Aldrig før denne betydningsfulde begivenhed havde Universets Ånd erkendt sig underordnet Universets Søn, og først efter at Ånden således frivilligt havde afstået fra magt og autoritet kunne det i sandhed forkyndes om Sønnen at ”al magt i himlen og på jorden er blevet givet i hans hænder”.
33:3.6 (369.1) Efter den Skabende Moderånds løfte om underordning, anerkender Nebadons Mikael ædelt sin evige afhængighed af denne Åndeledsager, udnævner Ånden til medhersker over sit univers domæne og påbyder, at alle deres skabte væsener aflægger løfte til Ånden om deres loyalitet, således som de havde til Sønnen; og derefter offentliggøres og udsendes den sluttende ”Bekendtgørelsen om Ligeberettigelse”. Selvom Sønnen var suveræn hersker i sit lokalunivers meddelte han for verdnerne Åndens ligeberettigelse, hvad angår alle former af personlighedsbegavelse og guddommelige karakteregenskaber. Og dette bliver det overjordiske mønster for familien og i ledelsen af selv de ydmyge væsener i verdenerne i rummet. Dette er, i gerning og sandhed familiens og den menneskelige institutions frie vilje baseret ægteskabs høje idealer.
33:3.7 (369.2) Sønnen og Ånden leder nu universet i meget som en far og en mor ville våge over og pleje deres familie bestående af sønner og døtre. Det er ikke helt upassende, at tale om Universets Ånd som Skabersønnens skabende kompagnon og at anse verdnernes væsener som værende deres sønner og døtre - en stor og herlig familie men en, som medfører utallige forpligtelser og kræver endeløs omsorg.
33:3.8 (369.3) Sønnen initierer skabelsen af visse universets børn, mens Ånden alene er ansvarlig for tilvejebringelsen af talrige klasser af åndepersonligheder som plejer og tjener under ledelse og vejledning af denne selvsamme Moderånd. Ved skabelsen af andre typer af universpersonligheder fungerer både Sønnen og Ånden sammen, og ved ingen skabelses handling gør den ene noget uden råd og godkendelse af den anden.
4. Gabriel — den ledende udøver
33:4.1 (369.4) Den Klare Morgenstjerne udgør personaliseringen af den første identitetstanke og det første personlighedsideal som er udtænkt af Skabersønnen og den Uendelige Ånds manifestation i lokaluniverset. Når vi går tilbage til de første tider i lokaluniverset, inden Skabersønnen og Moderånden havde sluttet det skabende samvirkende forbund, til de tider da skabelsen af deres alsidige familie bestående af sønner og døtre endnu ikke var påbegyndt, finder vi, at den første fælles handling som udgår af denne tidlige og frie forbindelse mellem disse to guddommelige personer resulterede i skabelsen af Sønnens og Åndens højeste åndepersonlighed, den Klare Morgenstjerne.
33:4.2 (369.5) Der frembringes kun et sådan klog og majestætisk væsen i hvert lokalunivers. Den Universelle Fader og den Evige Søn kan skabe, og skaber i selve virkeligheden, et ubegrænset antal Sønner som i guddommelighed er deres jævnbyrdige; men sådanne Sønner kan i forening med den Uendelige Ånds Døtre kun skabe en eneste Klar Morgenstjerne i hvert univers, et væsen som dem selv og en som i stor udstrækning tager del i deres kombinerede natur men ikke i deres skaberprivilegier. Gabriel fra Salvington er ligesom Universets Søn hvad angår guddommeligheden i sit væsen men betydelig begrænset i spørgsmålet om Guddommens egenskaber.
33:4.3 (369.6) Den førstefødte til forældrene i et nyt univers er en unik personlighed med mange vidunderlige egenskaber som ikke kommer til syne i nogen af forældrene, et væsen med en hidtil uset alsidighed og uanet begavelse. Denne himmelske personlighed omfatter Sønnens guddommelige vilje i kombination med Åndens skabende fantasi. Den Klare Morgenstjernes tanker og handlinger repræsenterer altid til fulde både Skabersønnen og den Skabende Ånd. Et sådan væsen er også egnet til en bred forståelse af og sympatisk kontakt med både de åndelige serafiske skarer og de materielle evolutionære viljevæsener.
33:4.4 (370.1) Den Klare Morgenstjerne er ikke en skaber men han er en ganske mærkværdig administrator, Skabersønnens personlige administrative repræsentant. Bortset fra skabelse og formidling af liv rådslår Sønnen og Ånden aldrig om noget vigtigt forehavende i universet uden at Gabriel er til stede.
33:4.5 (370.2) Gabriel fra Salvington er den ledende udøver i universet Nebadon og han afgør alle doms henvendelser som vedrører dets administration. Denne udøver i universet skabes fuldt udstyret for sit arbejde, men han har samlet erfaring i væksten og udviklingen af vores lokale skabelse.
33:4.6 (370.3) Gabriel er den ledende befalingshavende for udøvelsen af superuniversets bestemmelser som gælder ikke-personlige sager i lokaluniverset. De fleste sager som har at gøre med gruppe domme og de dødes opstandelser ved domsperiodernes afslutning, som afgøres af Dagenes Ældste, uddelegeres også til Gabriel og hans stab for udøvelse. Gabriel er således den fælles ledende udøver for herskerne både i superuniverset og lokaluniverset. Han har til sin rådighed et egnet korps af administrative assistenter som er skabt for deres specielle arbejde men som ikke åbenbares for de evolutionære dødelige. Foruden disse assistenter kan Gabriel anvende enhver klasse af himmelske væsener som virker i Nebadon, og han er også øverst befalende for ”himlens hære” - de himmelske hærskarer.
33:4.7 (370.4) Gabriel og hans stab er ikke lærere; de er administratorer. Det er ikke kendt at de nogensinde skulle have afveget fra deres regulere arbejde undtagen da Mikael blev inkarneret og overdraget som et skabt væsen. Under disse overdragelser varetog Gabriel altid den inkarnerede Søns vilje, og i samarbejde med Dagenes Forenede, blev han den virkelige leder for universets anliggender under de senere overdragelser. Gabriel har været tæt identificeret med Urantias historie og udvikling lige siden Mikaels overdragelse som dødelig.
33:4.8 (370.5) Foruden mødet med Gabriel i overdragelsesverdnerne og ved tiderne for navneopråbene ved de dødes almindelige og specielle opstandelser møder de dødelige ham sjældent under deres opstigning gennem lokaluniverset, indtil de optages i det administrative arbejde i den lokale skabelse. Som administratorer kommer i uanset hvilken klasse eller grad under Gabriels ledelse.
5. Treenighedens ambassadører
33:5.1 (370.6) Den administration som personlighederne med treenighedsoprindelse varetager, ophører med regeringen i superuniverserne. Lokaluniverserne kendetegnes af dobbelt tilsyn, fader-moder tankens begyndelse. Universets fader er Skabersønnen; universets moder er den Guddommelige Minister; lokaluniversets Skabende Ånd. Hvert lokalunivers er imidlertid velsignet med tilstedeværelsen af visse personligheder fra centraluniverset og Paradiset. Lederen af denne paradisgruppe i Nebadon er Paradistreenighedens ambassadør - Immanuel i Salvington - den Dagenes
