(373.4) Selvom egentlig lovgivning ikke sker i universets hovedkvarter, så virker en mængde forskellige sammenslutninger for rådgivning og forskning i Salvington, og de er sammensat og ledet på forskellig måde i overensstemmelse med deres omfang og formål. En del er bestående, andre opløses når de har fuldført deres formål.
33:8.3 (373.5) Lokaluniversets højeste råd består af tre medlemmer fra hvert system og syv repræsentanter fra hver konstellation. Systemer som befinder sig i isolation er ikke repræsenterede i denne rådsforsamling, men de tillades at sende observatører som er til stede og studerer alle dets overvejelser.
33:8.4 (373.6) De højeste sanktioners et hundred råd findes også i Salvington. Lederne for dette råd udgør Gabriels umiddelbare arbejdskabinet.
33:8.5 (373.7) Alle resultater fra de høje rådgivende universråd overføres enten til de juridiske organer i Salvington eller til de lovgivende forsamlinger i konstellationerne. Disse høje råd har ikke autoritet eller magt til at gennemføre deres rekommandationer. Hvis deres råd baserer sig på grundlovene i universet, så vil domstolene i Nebadon udstede bestemmelse om deres udførelse; men hvis deres rekommandationer har at gøre med lokale forhold eller nødsituationer, må de føres ned til konstellationernes lovgivende forsamling for overvejende vedtagelse og siden til systemmyndighederne for udøvelse. Disse høje råd er i virkeligheden universets superlovgivende myndighed, men de fungerer uden autoritet for vedtagelse og uden magt for udførelse.
33:8.6 (373.8) Selvom vi taler om universets administration med udtryk som ”domstole” og ”rådsforsamlinger” bør man forstå at disse åndelige transaktioner er meget forskellige fra de mere primitive og materielle aktiviteter på Urantia der bærer tilsvarende navne.
33:8.7 (373.9) [Præsenteret af Lederen for Ærkeenglene i Nebadon.]
Urantia Bogen
<< Kapitel 33 | Titler | Indholdet | Kapitel 35 >>
Kapitel 34
Lokaluniversets Moderånd
34:0.1 (374.1) NÅR en Skabersøn personaliseres af den Universelle Fader og den Evige Søn, da individualiserer den Uendelige Ånd en ny og unik repræsentation af sig selv som medfølger denne Skabersøn til rummets områder for der at være hans partner, først i den fysiske organisering og senere i skabelsen og omsorgen af skabningerne i det nylige projekterede univers.
34:0.2 (374.2) En Skabende Ånd reagerer både på fysiske og åndelige realiteter; ligeledes gør en Skabersøn; og således er de samordnet og associerede i administrationen af et lokalunivers i tid og rum.
34:0.3 (374.3) Disse Døtreånder har del i den Uendelige Ånds væsen, men de kan ikke fungere samtidigt i arbejdet med fysisk skabelse og med åndelig tjeneste. I den fysisk skabelse tilvejebringer Universets Søn mønstret mens Universets Ånd igangsætter materialisationen af fysiske realiteter. Sønnen opererer med styrkemønstrer men Ånden forvandler disse energiskabelser til fysiske substanser. Skønt det på mange måder er svært at beskrive den Uendelige Ånds tidlige univers tilstedeværelse som en person, er Åndepartner for Skabersønnen, ikke desto mindre personlig og har altid fungeret som et tydeligt særskilt individ.
1. Personaliseringen af den skabende ånd
34:1.1 (374.4) Efter færdiggørelse af den fysiske organisering af en stjerne- og planetklynge og efter etablering af energi kredsløbene af superuniversets styrkecentrer, efterfølgende dette indledende arbejde med skabelse er udført af den Uendelige Ånds repræsentanter, som virker gennem og under ledelse af hans skabende fokusering i lokaluniverset, så går Mikael sønnens proklamation ud, om at livet skal projekteres i det nylige organiserede univers. Efter at Paradiset har erkendt denne hensigtserklæring, indtræffer der en reaktion af godkendelse i Paradistreenigheden, hvorefter den Mesterånd i hvis superunivers denne nye skabelse undergår organisering forsvinder ind i Guddommenes åndelige lys. Imens nærmer de andre Mesterånder sig denne Paradisguddommenes centrale bolig, og senere, når den guddomsomfavnet Mesterånd træder frem for sine kolleger indtræffer det som kaldes for et ”primær udbrud”. Dette er et enormt åndeligt lysglimt, et fænomen som klart som kan skelnes så langt borte som i det omhandlende superunivers hovedkvarter, og samtidig med denne lidt forstået opfattelse af treenighedsmanifestation indtræffer en betydelig forandring i naturen af tilstedeværelse og styrken i den Uendelige Ånds skabende ånd som er bosiddende i det omhandlende lokalunivers. Som svar på disse paradisfænomener personaliseres der øjeblikkelig i tilstedeværelsen af Skabersønnen en ny personlig repræsentation af den Uendelige Ånd. Dette er den Guddommelige Minister. Skabersønnens individualiserede Skabende Åndehjælper som er blevet hans personlige skabende medarbejder, lokaluniversets Moderånd.
34:1.2 (375.1) Fra og gennem denne nye personlige udskillelse fra Samforeneren udgår de etablerede strømme og anviste kredsløb af åndekraft og åndelig indflydelse som er bestemt til at gennemstrømme alle verdener og væsener i dette lokalunivers. I virkeligheden er denne nye og personlige tilstedeværelse kun en omformning af den præ-eksisterende og mindre personlige medarbejder til Sønnen i hans tidligere arbejde med organisering af det fysiske univers.
34:1.3 (375.2) Dette er med nogle få ord beretningen om et uhørt stort drama, men det er næsten alt som kan berettes om disse betydningsfulde hændelser. De er øjeblikkelige, uudgrundelige og ufattelige; hemmeligheden med teknikken og fremgangsmåden ligger i Paradistreenighedens familie. Der er kun en ting vi er sikker på: Åndetilstedeværelsen i lokaluniverset under tiden for den rent fysiske skabelse eller organisering var ufuldstændig differentieret fra den Uendelige Ånd i Paradiset; hvorimod, efter at den overvågende Mesterånd atter åbenbarer sig fra Gudernes hemmelige omfavnelse og efter lysglimtet af åndelig energi, forandres den lokale manifestation af den Uendelige Ånd pludseligt og fuldstændigt til den personlige lighed med Mesterånden som befandt sig i forvandlende forbindelse med den Uendelige Ånd. Lokaluniversets Moderånd får således en personlig natur som er farvet af naturen hos Mesterånden i superuniverset for det omhandlende astronomiske forvaltningsområde.
34:1.4 (375.3) Denne personaliserende tilstedeværelse af den Uendelige Ånd, lokaluniversets Skabende Moderånd, er i Satania kendt som den Guddommelige Minister. For alle praktiske hensigter og åndelige formål er denne manifestation af Guddommen et guddommeligt individ, en åndeperson. Og som sådan er hun kendt og agtet af Skabersønnen. Det er gennem denne lokalisering og personalisering af den Tredje Kilde og Center i vores lokalunivers, at Ånden senere kan blive så underlagt Skabersønnen, at det er om denne Søn at man i sandhed kan sige ” Al magt i himlen og på jorden er betroet ham”.
2. Den guddommelige ministers væsen
34:2.1 (375.4) Efter at have gennemgået en tydelig personlighedsforvandling på tidspunktet for livets skabelse fungerer den Guddommelige Minister son en person og samarbejder på en meget personlig måde med Skabersønnen hvad angår planlægningen og forvaltningen af de omfattende anliggender i deres lokale skabelse. For mange væsentyper i universet kan selv denne repræsentation af den Uendelige Ånd synes ikke at være helt personlig under tidsaldrene før Mikaels sidste overdragelse; men efterfølgende Skabersønnens ophøjelse til en Mestersøns suveræne autoritet forstærkes de personlige egenskaber
