i den iboende Retter, et fragment af hans førpersonlige ånd; og Faderen er også kilden til et sådan dødelig viljevæsens personlighed.
32:4.6 (363.4) Disse Tankerettere, den Universelle Faders gaver, er forholdsvis isolerede; de bor i det menneskelige sind, men har ingen mærkbar forbindelse med de etiske anliggender i en lokal skabelse. De er ikke direkte koordinerede med den serafiske tjeneste eller med administrationen af systemer, konstellationer, eller et lokalunivers, ikke engang med Skabersønnens styre, hvis vilje er den øverste lov i hans univers.
32:4.7 (363.5) Retterne i det menneskelige sind er en af Guds separate, men forbundne måde for kontakt med væsener i hans næsten uendelige skabelse. Således manifesterer han, som er usynligt for det dødelige menneske sin tilstedeværelse, og hvis han kunne gøre det, ville han vise sig for os i endnu andre måder, men en sådan yderligere åbenbaring er ikke guddommeligt muligt.
32:4.8 (363.6) Vi kan se og forstå den mekanisme, hvormed Sønnerne får adgang til detaljeret og fuldstændig viden om de universer der tilhører deres retsområder; men vi kan ikke helt forstå de metoder, hvorved Gud er så fuldstændigt og personligt fortrolig med detaljerne i universernes univers, selv om vi i det mindste kan genkende måden hvorved den Universelle Fader kan få oplysninger om, og manifestere sin tilstedeværelse til væsener i hans enorme skabelse. Gennem personlighedens kredsløb er Faderen bekendt med - har personligt kendskab - til alle tanker og alle væseners handlinger i alle systemer for alle universer i hele skabelsen. Selvom vi ikke helt kan fatte denne teknik af Guds fællesskab med sine børn, kan vi blive styrket i sikkerhed for, at "Herren kender sine børn", og at han af hver enkelt af os "tager til efterretning, hvor vi blev født."
32:4.9 (363.7) I dit univers og i dit hjerte er den Universelle Fader til stede, åndeligt set, gennem en af central boligens Syv Mesterånder og specifikt ved den guddommelige Retter, der bor og arbejder og venter i dybet af det dødelige sind.
32:4.10 (363.8) Gud er ikke en selvcentreret personlighed. Faderen distribuerer sig frit til sin skabelse og til sine skabninger. Han lever og handler ikke kun i Guddommene men også i sine Sønner, som han betror med at gøre af alt det, der er guddommeligt muligt for dem at gøre. Den Universelle Fader har virkelig givet afkald på enhver handling, som det er muligt for et andet væsen at udføre. Og det er lige så sandt for det dødelige menneske som for Skabersønnen, der hersker i Guds sted på hovedkvarteret i et lokalunivers. Således ser vi hvordan den Universelle Faders idealer og uendelige kærlighed realiseres.
32:4.11 (364.1) I denne universelle overdragelse af sig selv har vi rigeligt bevis på både storhed og storsind af Faderens guddommelige natur. Hvis Gud har tilbageholdt noget af sig selv fra den universelle skabelse, så skænker han fra denne rest med overdådige generøsitet Tankeretterne til de dødelige i verdnerne, tidens Mysterieledsagere som så tålmodigt bebor de dødelige kandidater til evigt liv.
32:4.12 (364.2) Den Universelle Fader har udgydt sig selv for alt, så at sige, for at berige hele skabelsen med personligheds besiddelse og potentiel åndelige opnåelse. Gud har givet sig selv til os, så vi kan være som ham, og af magt og herlighed har han forbeholdt sig selv kun det, som er nødvendigt for at opretholde alt det, som han af kærlighed til, således har afhændet sig alt andet.
5. Det evige og gudommelige formål
32:5.1 (364.3) Der er et stort og herligt formål i marchen af universerne gennem rummet. Alle jeres menneskelige kampe er ikke forgæves. Vi er alle en del af en enorm plan, en gigantisk foretagende, og det er dette foretagendes enorme størrelse, der gør det umuligt, at se særligt meget af det på én gang, og i løbet af en levetid. Vi er alle en del af et evigt projekt, som guderne overvåger og udfolder. Hele den forunderlige og universelle mekanisme bevæger sig majestætisk gennem rummet til takten fra musikken i den uendelige tanke og det evige formål med det Første Store Kilde og Center.
32:5.2 (364.4) Den evige Guds evige formål er et højt åndeligt ideal. Tidens begivenheder og deres materielle eksistens kampe er kun forbigående stilladser, der bygger bro over til den anden side, til den åndelig virkelighed og den himmelske eksistens forjættede land. Naturligvis finder I dødelige det svært at forstå ideen om et evigt formål; det er så godt som umuligt for jer at forstå evighedens tanke, noget der aldrig begynder og aldrig slutter. Alt der er velkendt for dig har en ende.
32:5.3 (364.5) Hvad angår et individuelt liv, varigheden af en verden, eller kronologien af ethvert hændelsesforløb, ser det ud som om vi har at gøre med en isoleret tidsperiode; alting synes at have en begyndelse og en slutning. Og det ser ud som om, at en række af sådanne erfaringer, liv, tidsaldre, eller epoker, arrangeret efter hinanden udgør en lige strækning, en isoleret tidsbegivenhed som for et øjeblik blinker henover evighedens uendelige ansigt. Men når vi betragter alt dette fra bag kulisserne, tyder et bredere perspektiv og en mere fuldstændig forståelse på, at en sådan forklaring er utilstrækkelig, usammenhængende, og helt uegnet til at redegøre for tidens begivenheder, og i øvrigt at korrelere dem med evighedens underliggende formål og grundlæggende reaktioner.
32:5.4 (364.6) For mig virker det mere hensigtsmæssig, med henblik på en forklaring til det dødelige sind, at forestille sig evigheden som en cyklus, og det evige formål som en endeløs cirkel, en evighedens cyklus som på en eller anden måde synkroniseres med tidens forbigående materielle cyklusser. Med hensyn til tidens sektorer som er forenet med og udgør en del af evighedens cyklus, er vi tvunget til at erkende, at sådanne midlertidige epoker fødes, lever og dør ligesom de midlertidige væsener af tiden bliver født, lever og dør. Da de fleste mennesker ikke har formået at opnå åndeniveau for Retter fusion dør de, fordi dødens metamorfose udgør den eneste mulige procedure, hvorved de kan undslippe tidens lænker og båndene af materielle skabelse, og får derved mulighed for at holde trit med de åndelige trin af den løbende procession af evigheden. Efter at du har overlevet tiden og den materielle eksistens liv på prøve, bliver det muligt for dig at fortsætte i tæt kontakt med, og endda som en del af evigheden, og for evigt kredse rundt med rummets verdener i de evige tidsaldrenes kreds.
32:5.5 (365.1) Tidens sektorer er som glimt af personligheden i tidsbunden form, de vises for en sæson og forsvinder så fra menneskets horisont, blot for at dukke op igen som nye aktører og fortsættende faktorer i det højere livs endeløse omgange rundt om evighedens cirkel. Evigheden kan næppe opfattes som en lige strækning, i betragtning af vores tro på, at et afgrænset univers bevæger sig over et stort, langstrakt cirkel rundt om den Universelle Faders centrale bolig.
32:5.6 (365.2) Helt ærligt, evigheden er uforståeligt for det begrænsede sind af tid. Du kan simpelthen ikke fatte det; du kan ikke forstå det. Jeg kan ikke helt visualisere det, og selv hvis jeg kunne, ville det være umuligt for mig at viderebringe mit koncept til det menneskelige sind. Ikke desto mindre, jeg har gjort mit bedste for at skildre noget af vores synspunkt, at fortælle dig noget om vores forståelse af de evige ting. Jeg forsøger at hjælpe dig i krystallisering af dine tanker om disse værdier, som er af uendelig natur og evig i deres betydning.
32:5.7 (365.3) Gud har i sit sind en plan, som indbefatter hver skabning i alle hans store domæner, og denne plan er et evigt formål med grænseløs muligheder, ubegrænset fremskridt, og endeløse liv. Og de uendelige skatte af sådan en mageløs karriere er dine til at stræbe efter!
32:5.8 (365.4) Målet med evigheden er foran dig! Eventyret om at opnå guddommelighedens virkeliggørelse ligger foran dig! Kapløbet om at vinde perfektion er startet! Den, der vil, kan komme med, og en sikker sejr vil krone ethvert menneskes indsats, der vil løbe troens og tillidens løb, og med hvert skridt på vejen være afhængig af retningen af den iboende Retter og vejledning af den gode ånd af universets Søn, som så frit er blevet udgydt over alt kød.
32:5.9 (365.5) [Præsenteret af en Mægtig Budbringer midlertidigt knyttet til Det
