fortsætter den uforklarede og helt mystiske mobilisering i Paradiset af de fuldkomne og opstegne væsener fra tid og rum, i association med de seks andre finalitkorps.
31:10.18 (354.4) 3. I tilslutning til disse handlinger og hændelser forstærkes Guddommens Højeste Person i stigende styrke som den almægtigste hersker over superskabelserne.
31:10.19 (354.5) Når vi betragter denne treenige udvikling som omfatter skabte væsener, universer og Guddom, kan vi da kritiseres for at vente os at noget nyt og uåbenbaret nærmer sig sin kulmination i Mesteruniverset? Er det ikke naturligt at vi knytter denne tidsalders lange mobilisering og organisering af fysiske universer i en sådan hidtil ukendt skala og det Højeste Væsens personlighedsfremtrædelse med denne vældige plan for opflytninger af de dødelige fra tiden til guddommelig perfektion og med deres derpå følgende mobilisering i Paradisets Finalitkorps - en betegnelse og skæbne indhyllet i et mysterium i universet? Det er en tiltagende tro hos alle i Uversa at Finalitkorpsene som samles er bestemt til en eller anden fremtidig tjeneste i universerne i det ydre rum, hvor vi allerede kan identificere formationerne af ikke mindre end halvfjerds tusinde sammenhobninger af materie, af hvilken hver og en er større end nogen af de nuværende superuniverser.
31:10.20 (354.6) De evolutionære dødelige fødes på planeterne i rummet, passerer gennem morontiaverdnerne, stiger op til åndeuniverserne, rejser gennem sfærerne i Havona, finder Gud, opnår Paradiset og optages i det primære Finalitkorps, for der at afvente næste opgave i universtjeneste. Seks andre opsamlende finalitkorps, men Grandfanda, den første dødelig opstegne, virker som Paradisets leder for alle klasser af finaliter. Og når vi betragter dette storslået skuespil, udråber vi alle: Hvilken ærerig og fantastisk skæbne for de fra dyrene kommende tidens børn og rummets materielle sønner!
31:10.21 (354.7) [Udarbejdet i fællesskab af en Guddommelig Rådgiver og En uden Navn og Nummer, således bemyndigede til opgaven af en Dagenes Ældste i Uversa.]
* * * * *
31:10.22 (354.8) Disse enogtredive kapitler som beskriver Guddommens natur, Paradisets virkelighed, organisation og funktion i centraluniverset og i superuniverserne, personlighederne i storuniverset og de evolutionære dødeliges høje skæbne blev sponsoreret, formuleret og oversat til det engelske sprog af en høj kommission bestående af fireogtyve Orvonton administratorer som handlede i overensstemmelse med en af Dagenes Ældste i Uversa udfærdiget mandat som bestemte at vi skulle gøre dette på Urantia, 606 i Satania, I Norlatiadek af Nebadon år 1934 e.Kr.
Urantia Bogen
<< Kapitel 31 | Titler | Indholdet | Kapitel 32 >>
DEL II
Lokaluniverset
Udarbejdet med støtte af et korps af personligheder fra lokaluniverset Nebadon - med bemyndigelse af Gabriel i Salvington.
Urantia Bogen
<< DEL II | Titler | Indholdet | Kapitel 33 >>
Kapitel 32
Evolutionen Af Lokaluniverser
32:0.1 (357.1) ET lokalunivers er et arbejde af en Skabersøn af Paradis klassen Mikaels. Det består af hundrede konstellationer, som hver indeholder hundrede systemer af beboede verdner. Hvert system vil i sidste ende indeholde cirka tusind beboede sfærer.
32:0.2 (357.2) Alle disse universer af tid og rum er evolutionære. Paradis Mikaels skabelsesplan følger altid gennem en gradvis evolution og progressiv udvikling af de fysiske, intellektuelle og åndelige naturer og kapaciteten hos de mangfoldige skabninger, som bebor de forskellige typer af sfærer som et sådan lokal univers består af.
32:0.3 (357.3) Urantia tilhører et lokal univers, hvis suveræn er Gud-mennesket fra Nebadon, Jesus af Nazaret og Mikael i Salvington. Og alle Mikaels planer for dette lokalunivers var fuldt godkendt af Paradistreenigheden inden han nogensinde indledte det største eventyr som rummet kan tilbyde.
32:0.4 (357.4) Guds sønner kan vælge området for deres skaber aktiviteter, men disse materielle skabelser var oprindeligt projekteret og planlagt af Mesteruniversets Arkitekter i Paradiset
1. Universernes fysiske fremkomst
32:1.1 (357.5) Behandlingen af rumkraften og urenergier er de Ledende Kraftorganisatorers arbejde i Paradiset; og går forud for universernes begyndelse, når den emergente energi i superuniversernes domæner begynder at reagere på lokal eller lineær tyngdekraft, og de trækker sig tilbage til fordel for Styrkelederne i det pågældende superunivers.
32:1.2 (357.6) Disse styrkeledere fungerer alene i førmaterielle og efter kraft fremkommende faser af et lokalunivers skabelse. Der findes ingen mulighed for en Skabersøn til at påbegynde organiseringen af universet indtil styrkelederne har foretaget en mobilisering af rumenergierne som er tilstrækkeligt til at give et væsentlig fundament for det fremspirende univers - konkrete sole og materielle sfærer.
32:1.3 (357.7) De lokale universer har alle omtrent samme energipotentiale, selvom de er meget forskellige i de fysiske dimensioner og kan variere fra tid til anden med hensyn til deres indhold af synligt materiale. Styrkeopladningen og det potentiale stof i et lokalunivers bestemmes af de manipulationer der er blevet udført af Styrkelederne og deres forgængere samt af Skabersønnens aktiviteter og den iboende evne til fysisk kontrol som hans skabende kollega besidder.
32:1.4 (358.1) Energiladningen i et lokalunivers er cirka en et hundrede tusindedel af kraftdonationen af dets superunivers. Når det gælder Nebadon, jeres lokalunivers, er materialiseringen af masse en bagatel mindre. I fysisk forstand er Nebadon udstyret med alt den fysiske energi og stof, som kan findes i ethvert lokalunivers i Orvonton. Den eneste fysiske begrænsning på den udviklingsmæssige udvidelse af Nebadon universet består i den kvantitative ladning af rumenergi som holdes fanget af tyngdekrafts kontrol hos de tilknyttede styrker og personligheder af den kombinerede mekanisme i universet.
32:1.5 (358.2) Når energi-materie er nået et vist stadium i masse materialisering, kommer en Paradisets Skabersøn til syne ledsaget af en Skabende Datter af den Uendelige Ånd. Samtidig med ankomsten af Skabersønnen påbegyndes arbejdet på den arkitektoniske sfære, som bliver hovedkvartersverden for det projekterede lokalunivers. Under lange tidsaldre udvikles en sådan lokal skabelse, sole stabiliseres, planeter dannes og svinger ind i deres baner, mens arbejdet fortsætter med at skabe de arkitektoniske verdner, der skal tjene som hovedkvarter i konstellationerne og hovedstæder i systemerne.
2. Organiseringen af universet
32:2.1
