Tosprogede og dansksprogede. Niels Egelund
Чтение книги онлайн.
Читать онлайн книгу Tosprogede og dansksprogede - Niels Egelund страница 4
Samtidig er det dog sådan, at analyserne i bogen foregår på PISA data, og disse er begrænset af, hvorledes de spørgsmål, som har skabt undersøgelsens enkelte variables data, er formuleret. Det spørgsmål, som har dannet grundlag for det, der i analyserne har været ”den uafhængige variabel”, er spørgsmål 17, som i sin danske ordlyd har følgende formulering:
”Hvilket sprog taler du det meste af tiden hjemme?”
Svarmuligheder er i analyserne 1, som står for dansk, og 4, som står for andre sprog end dansk. Hvis eleverne svarer, at de for det meste af tiden taler dansk hjemme, ville man umiddelbart tro, at der er tale om elever af etnisk dansk oprindelse, men der kan meget vel være tale om elever af anden etnisk oprindelse, hvor der er foregået et tidligt sprogskifte, hvorefter hovedsproget hjemme er dansk. Der kan også være tale om elever af anden etnisk oprindelse, der taler dansk med sine søskende og måske den ene forældre, men taler et andet sprog med den anden forældre, begge forældre og andre måske ældre familiemedlemmer. Modsvarende kan elever, som derhjemme taler et andet sprog end dansk, være fra en velintegreret familie, som imidlertid har valgt inden for hjemmet at tale deres oprindelige sprog. I det hele taget gælder, at en to- eller flersproget opvækst er et vilkår, som i højere og højere grad vil blive almindeligt, også for personer, man almindeligvis vil betragte som etnisk danske.
Der er altså tale om en ret ”mudret” variabel, hvad det etniske aspekt angår, og derfor bliver realiteten, som gælder for alle 32 lande i PISA-2000, at det er et rent sprogligt forhold, som belyses. Af denne grund er det valgt, at der i denne bogs analyser opereres med betegnelserne tosprogede om de unge, som ikke har sat kryds ved kategori 1. Begrebet tosproget er da også den term, som er den internationalt bredest accepterede (på engelsk ”bilingual”), når fagfolk søger at præcisere, hvad de taler om – for hinanden og for offentligheden.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.