Moder med Madsen. Erik Skyum-Nielsen

      Så har du jo også en styrke til, som jeg vil fremhæve. Det er humor, det at du får vendt tingene på hovedet og pludselig får en sætning til at spille, så den bliver dobbelt- eller tredobbelttydig. | Jo, det tror jeg også på. Der er sådan nogle sproglige finurligheder, som jeg holder af, og som jeg kan ramle ind i en gang imellem. Men jeg tror også, jeg har en vis evne til at påtage mig nogle forskellige sprogformer. Jeg har ikke kun ét sprog, og ét udtryk, hvad der sommetider er en dyd hos nogle forfattere. Der er nogle forfattere, vi kender på deres toneart med det samme, men jeg føler mig meget eklektisk og kan fare rundt imellem flere stemmer og tonelejer, og det har jeg prøvet at udnytte på den måde, at jeg sætter dem op imod hinanden. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har været bedre til det, at der måske med alderen er sket en eller anden, afasi, det er måske meget sagt, men sprogligt har jeg det ikke mere helt så let med at gøre de ting. (Hoster.) Nå, der fik jeg for meget af det tørre brød. Men jeg kan godt vedkende mig det dér, det sproglige og det finurlige.

      Som så velsagtens også har en anden side. Den, som har humor, kan let blive anklaget for at ville slå tingene hen i spøg og ikke tage dem alvorligt nok. | Ja, og det er klart, at det er en risiko, jeg står over for, at jeg fjanter så meget, eller at jeg ironiserer så meget, at jeg er løbet fra alt i den sidste ende. (Hoster og drikker vand).

      Det er da vist en frygtelig god model, vi har fundet der, hvad? | Ja, det er nærmest ubehageligt. Styrker, som hurtigt bliver til svagheder. Lyse sider, som bliver til skyggesider, hvis man drejer lidt.

      Vi finder hele tiden systemer, og nu har vi fundet et overordnet system, som kan trækkes ned over det hele. | En “analysemodel”.