rel="nofollow" href="#n10" type="note">10.
A kan heller ett lid, te du snakker søen om mæ og Trine, nær de anner hører paa æ. Hwadfor skal de ha det aa flegge om. – Trænger du te en jenle Skjelling, saa er her en Krovn; og en hiel Pues Udrøjningsskraa haar a te dæ ud i æ Staaldkammer.
Per Søwren.
Tak, Tak!
Jow, a skal wal gaa, a skal wal gaa.
Anders
(fra den anden Bordende).
Naa, Pejr, blywer æ saa te nøj med æ Musik.
Per Søwren.
Ja, nu kommer a. (Gaar fra Visti.) Men først en jenle Drip aa æ Flask.
Trine.
Jamen hower du ett, Pejr, hwad du loved mæ? – Naa; mir end tow Draaber faar du ett.
(Skjænker.)
Per Søwren.
Skaal og Godtaar! det sætter manne fræ Hus og te Gaard.
Anders.
Det maa da vær æ Fattegaard.
Per Søwren.
Det kan godt vær; i Awten er a lig glaa. – For nu skal I ha en Vis, og det er om hind Maren, som du, Fip, der sejjer der og kratter, gik te Præjst mej.
Fip.
Ma Tammested?
Per Søwren.
Ja, akkuraat.
Fip.
Ja, den skal en aaltid drilles mej. Du kan wal snaar ett anner!
Anders Forkarl.
Bryd du dæ blot ett om, hvad æ Fruentimmer sejer; de haar ingen Forstand paa Symmetrikken.
Per Søwren
(synger og spiller).
Mads Tammeses Maren haaj Bejlere nok;
hwer Sønde saa rend dæ paa Towten en Skok;
men hwa skal en gjør med dem Piger saa smaa,
hwem alle gefalle, men ingen maa faa.
De Bejler de spejler dem sjel og dje Stads,
drøw Lojer og Skojer og Flanni og Fjas;
men ingen te Ringen war rigtig tepas,
for klared han Maren, han straaned paa Mads.
Ras Væwer han skræwer en Kjende for vidt,
og Pejer han sejer saa bettele lidt;
Jep holdt sæ for kroged, og Povel for rank,
og Wolle haaj aalle en Ør i æ Bank.
Og søen gik der Or, og søen gik der Daw;
den Bejlen te Maren kam aalle ilaw;
ad Ore saa gik hun i Pever og Frø,
saa nu war hun gro, hwor hun hejsen war rø.
Men Maren hun kigger fræ Tammeses Lowt;
nu holder der aalle en Kjæft paa æ Towt;
og Facet det bløw da, te Maren bløw sejn
te Tâf for æ Præjst og te Grin for æ Egn.
Husk end'le, I Piger, i Træsko og Sko:
der tæskes, imen der er nøj paa æ Lo;
der kommer de Dage – ja det ved Worherr!
da I vil ha alle, men ingen ha jer.
Trine.
Søen skal æ sgi aalle gaa mæ, om a maa raad mej. Men spil wos nu jen, vi kan dans atter, saa tar vi lig en jenle Trip; det er saa sund aa sov paa.
(Per Søwren spiller en gammel Dansemelodi; kun Fip gjør sure Miner til slet Spil og karter videre.)
Anders
(da Dansen standser).
Nu tykkes a, te Pejr og Fip skuld ta en Swingom med hinaan for gammel Venskabs Skyld; saa skal a fløjt te æ.
Per Søwren
(paa Hosesokker).
Maa a ha den Ære og Plasir aa omslyng din slanke Midje?
Fip
(slaar efter ham med Karten).
Aa, kan du hold dæ i Rumm, din gammel Ronnivæjjer. Vi tow æ ett fræ i Jaes11, te vi skuld søen gaa og skab wos!
(Danser dog omsider ud; imens tilegner Visti sig Fjolen og gnider Strengene ind med et Lys, som han snapper paa Bordet.)
Per Søwren
(ravende af Dansen og Brændevinen).
Nej men nu skal I, dænenmæ, hør Napoleons Fanemarsch. Den haar a lær a mi Faa'r, fræ den Gaang, han sjel stod ved di fransk Eskadrowner. (Griber Fjolen; ikke en Lyd! forbavset; gnider vanvittigt, mens han snakker med Fjolen.) Naa, saa du tror, du kan søen fjedt dæ fræ æ!
(I det samme høres stærk Vognrummel. Alle lytter.)
Trine.
Jøsses, der haar vi mi Faa'r!
(Alle faar travlt med at bringe Orden i Sagerne. Fip karter, som gjaldt det Livet; Per Søwren finder med Møje i sine Træsko, Visti ud for at ta' mod Hestene; de øvrige ud efterhaanden.)
Wolle Rævsgaard
(ind, høj og barsk i Fedtlæderstøvler og Vognkappe; uden Godaften.)
Er du her, Pejr! Haar du nøj, du her skal ha forretted?
Per Søwren
(ydmyg).
Tho a er da æ Drengs Morbror.
Wolle Rævsgaard.
A plejer ett aa ha nøj aa gjør med mi Drenges Morbrøjer. Se du heller aa kom ad æ Dar!
(Per Søwren ta'r Fjolen og Grisen og gaar.)
Wolle Rævsgaard
(til Anders Forkarl, der er i Færd med at tænde en Lygte).
Gaa nu ett hen og forgi æ Hejst i Hawer, som sidst en kam hjem med'em. De haar rend stærk, og den fræ'ens er møj swedde. Læd der blyw kylt en Borren12 Strøels under hin, og si saa aa komm ad æ Seng, saa æ Kreaturer kan faa Fred.
(Anders
