perfekt i klangdannelsen; kraniets hulrum skal bringes i svingninger, og mellemgulvets muskler skal være både stærke og velfungerende for at frembringe Panzeeras, men også Fischer-Diskaus klang, der i artiklen må påtage sig rollen som Barthes’ yndlingsaversion.
Barthes har markante holdninger både i “Forfatterens død” (1994), hvad angår forfatterintentionens stemme og i “The Grain of the Voice” (1988), hvad angår kroppens stemme. Det er med til at understrege, at stemmen både historisk og aktuelt fortløbende befinder sig i en flertydighed mellem at være kropsligt frembragt og repræsentere noget sjæleligt – eller historisk mellem det dyriske og det åndelige. Romantikkens tænkning i skikkelse af den tyske digter og filosof Johan Gottfried von Herder adskiller i den forbindelse talen fra stemmen således, at talen forstås som en menneskelig institution, en forudsætning for menneskelig bevidsthed; talen leder således fra lyd til lyd snarere end fra indre subjektive til det ydre objektive, mens Herder heroverfor betragter stemmen som medium for det spontane, dyriske udbrud, eksklamation og sang (1789-94, p. 232-233).
Disse overvejelser omkring stemmens splittelse imellem det fysiske og åndelige synes særligt interessant i forbindelse med sangstemmen. Både den klassiske og rytmiske pædagogiske sangtradition arbejder ud fra devisen, at vi ikke har en stemme, men er en stemme. Sangundervisning kan i den forstand være tæt knyttet til det terapeutiske, og stemmeproblemer diagnosticeres ofte ud fra psykiske dysfunktioner eller traumatiske forhold. At træne en stemme er således tæt knyttet til personlighedsdannelsen, og sangundervisning nærmer sig i særlige pædagogiske traditioner det terapeutiske, som i f.eks. Susanna Ekens Den menneskelige stemme (1998), der gennem forskellige casestudies beskriver psykiske dysfunktioner som årsag til stemmemæssige vanskeligheder; vanskeligheder, der overkommes gennem en blanding af terapi og oparbejdelse af teknisk kunnen.
At stemmen opererer på grænsen mellem sjæleligt og kropsligt udtryk, er præcist, hvad der gør den interessant for en psykoanalytisk diskurs.
Den franske sociolog Michel Poizat beskriver i L’Opéra ou le Cri de l’ange (2001), hvorledes den store operastemme fascinerer, og beskæftiger sig her særligt med stemmens karakter af “jouissance”, et begreb der er hentet fra Barthes. Et kendetegn herved synes at være, at stemmen oscillerer mellem skriget og ordet, og som sådan italesætter selve overgangen mellem menneskeligt og dyrisk. Fascinationen af den store lyd i operastemmen opstår ifølge Poizat nøjagtig på den grænse, hvor ordet overgår til at blive ren lyd. Særligt de høje toner i kvindestemmerne rummer en sådan karakter af tiltrækning mod at blive ren vokallyd. Vokalfarverne i disse luftlag klinger næsten ens, idet stemmefunktionen skal være helt åben for at kunne frembringe lyden smukt. Her overskrides eller bearbejdes altså grænsen mellem ren sansning og mening eller sammenstødet mellem sound og sense.
Stemmen synes således revet over et sted imellem tale, sang og lyd; i talen er den redskab for kommunikation, men den er samtidigt instrument for noget fundamentalt kropsligt og opfører sig fortsat, som i skriget, uden for viljesakt i visse kontekster. Man kan muligvis, med et begreb hentet fra Julia Kristeva, beskrive stemmen som noget abjektalt, dvs. noget der hører med til kroppen, men som samtidig er noget vi “udstøder”. I H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue” (1837) er stemmens mytiske funktion således adskilt fra kroppen; havfruen må bortgive sin fantastiske stemme for at opnå status af menneskekrop. Stemmen og kroppen er således på den ene side aldrig sammenfaldende, altid adskilte, på den anden side er stemme og krop fundamentalt og gensidigt afhængige (Dolar, 1996). Der kan ikke frembringes lyd uden kroppens medvirken.
Det kommende kapitel vil afprøve stemmens status og virkning på et andet medie, idet Gunnar Björlings digte vil blive læst med stemmens betydning og funktion for tekstens intonation som resonansrum.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
