med hverken energi eller ånd, er ikke underlagt tyngdekraftens krav hverken fra de materielle eller åndelige kredsløb. Rene sind er kun underlagt Samforenerens universelle tyngdekrafts greb. Rene sind er tæt beslægtet til uendelig sind, og uendelig sind (den teoretiske koordinering af ånd og energi absolutterne) er en lov i sig selv.
9:6.7 (104.5) Jo større forskelle mellem ånd og energi, jo større er de sinds funktioner som kan iagttages; jo mindre forskel mellem energi og ånd, jo mindre er de sinds funktioner som kan iagttages. Tilsyneladende, er det kosmiske sinds maksimum funktion i rummets tidsuniverser. Her synes sindet at fungere i en midt-zone mellem energi og ånd, men det er ikke tilfældet for de højere sindsniveauer; i Paradiset er energi og ånd essentielt et.
9:6.8 (104.6) Sinds-tyngdekraftens kredsløb er pålidelig; det udgå fra den Tredje Guddoms Person på Paradis, men ikke alle af de sindsfunktioner som kan iagttages er forudsigelige. Overalt i den kendte skabelse løber der parallelt med sindets kredsløb, en meget lille forstået tilstedeværelse, hvis funktion ikke er forudsigelig. Vi tror, at denne uforudsigelighed til dels kan tilskrives den Universelle Absoluttes funktion. Hvad denne funktion er, ved vi ikke; hvad der igangsætter den, kan vi kun gisne om; og angående dets forhold til væsener, kan vi kun spekulere.
9:6.9 (104.7) Bestemte faser af det endelige sinds uforudsigelighed kan skyldes det Højeste Væsens ufuldstændighed, og der er en stor aktivitets zone, hvor Samforeneren og den Universelle Absolutte muligvis tangerer hinanden. Der er meget omkring sindet som er ukendt, men dette her ved vi: Den Uendelige Ånd er det perfekte udtryk for sindet af Skaberen til alle væsener; det Højeste Væsen er det udviklende udtryk af alle skabte væseners sind til deres Skaber.
7. Universets refleksionsevne
9:7.1 (105.1) Samforeneren er i stand til at koordinere alle niveauer af universets virkelighed på en sådan måde, at det samtidig muliggør anerkendelse af det mentale, det materielle og det åndelige. Dette er fænomenet om universets refleksionsevne, denne unikke og uforklarlige styrke til at se, høre, opfatte, og kende alle ting mens det sker overalt i et superunivers, og til at fokusere, ved hjælp af refleksionsevnen, al denne information og viden til ethvert ønsket punkt. Virkningen af refleksionsevnen vises i sin perfektion på hver af hovedkvarters verdner af de syv superuniverser. Den er også virksom over alle superuniversets sektorer og indenfor grænserne af lokaluniverserne. Refleksionen er til sidst bragt i fokus på Paradis.
9:7.2 (105.2) Fænomenet refleksivitet, som det er åbenbaret på superuniversets hovedkvarters verdner i de forbløffende forestillinger af de stationeret reflekterende personligheder, repræsentere den mest komplekse gensidige forening af alle faser af eksistens, som findes i hele skabelsen. Åndens kraftlinjer kan spores tilbage til Sønnen, fysisk energi til Paradis, og sind til den Tredje Kilde; men i det unikke refleksions fænomen i universet, er der en unik og enestående kombination af alle tre, forbundet således, at det er muligt for universets herskere at vide besked om fjerntliggende forhold øjeblikkeligt, samtidig med deres forekomst.
9:7.3 (105.3) Meget af refleksionens teknik forstår vi, men der er mange faser som i virkelig forbløffer os. Vi ved at Samforeneren er universets centrum for sindets kredsløb, at han er stamfader til det kosmiske sind, og at kosmisk sind virker under dominans af den Tredje Kilde og Centers absolutte sindstyngdekraft. Vi ved yderligere, at de kosmiske sindskredsløb påvirker intellektuelle niveauer af alt kendt eksistens; de indeholder de universelle rum rapporter, og det er lige så sikkert, at de har deres fokus i de Syv Mesterånder og konvergerer i den Tredje Kilde og Center.
9:7.4 (105.4) Forholdet mellem det endelige kosmiske sind og det guddommelige absolutte sind forekommer at være under udvikling i det erfaringsmæssige sind af den Højeste. Vi bliver undervist i, at i tidens begyndelse, var dette erfaringsmæssige sind overdraget på den Højeste af den Uendelige Ånd, og vi formoder at visse træk af refleksions fænomenet kun kan forklares ved, at postulere aktiviteten af det Højeste Sind. Hvis den Højeste ikke er impliceret i refleksionsevnen, så er vi ude af stand til at forklare de indviklede transaktioner og ufejlbarlige funktioner af denne verdensaltets bevidsthed.
9:7.5 (105.5) Refleksionsevnen forekommer at være alvidenhed indenfor grænserne af det erfaringsmæssige endelige og kan repræsentere tilsynekomsten af den tilstedeværende bevidsthed af det Højeste Væsen. Hvis denne antagelse er sand, så er udnyttelsen af refleksionsevnen i enhver af dets faser ensbetydende med delvis kontakt med den Højestes bevidsthed.
8. Den uendelige ånds personligheder
9:8.1 (105.6) Den Uendelige Ånd besidder uindskrænket styrke til at overføre mange af sine beføjelser og privilegier til sine koordinerede og underordnede personligheder og agenturer.
9:8.2 (105.7) Den Uendelige Ånd første guddomsskabende handling, hvori han fungerende adskilt fra Treenigheden men i en uåbenbaret forening med Faderen og Sønnen, personaliserede sig i eksistensen af de Syv Mesterånder fra Paradis, distributørerne af den Uendelige Ånds til universerne.
9:8.3 (106.1) Der er ingen direkte repræsentanter for den Tredje Kilde og Center på hovedkvartererne i et superunivers. Hver af disse syv skabelser er afhængig af en af Paradisets Mesterånder, som virker gennem de syv Refleksive ånder placeret ved superuniversets hovedstad.
9:8.4 (106.2) Den Uendelige Ånds næste og fortsættende skabende handling er åbenbaret, fra tid til anden, i produktion af Skabende Ånder. Hver gang den Universelle Fader og den Evige Søn bliver forældre til en Skabersøn, så bliver den Uendelige Ånd stamfader til et lokaluniversets Skabende ånd som bliver den nære medarbejder sammen med denne Skabersøn i al senere univers erfaring.
9:8.5 (106.3) På samme måde som det er nødvendigt at skelne mellem den Evige Søn og Skabersønnerne, så er det nødvendigt at differentiere mellem den Uendelige Ånd og de Skabende Ånder, Skabersønnernes koordinerede i lokaluniverserne. Hvad den Uendelige Ånd er til hele skabelsen, er en Skabende Ånd til et lokalunivers.
9:8.6 (106.4) Den Tredje Kilde og Center er repræsenteret i storuniverset af en bred vifte af tjenende ånder, budbringere, lærere, dommere, hjælpere og rådgivere, samt vejledere af visse kredsløb af fysiske, morontielle, og åndelige natur. Ikke alle af disse væsener er personligheder i ordets egentlige betydning. Personlighed af den slags endelige væsener er kendetegnet ved:
9:8.7 (106.5) 1. Subjektiv selvbevidsthed.
9:8.8 (106.6) 2. Objektiv reaktion til Faderens personligheds kredsløb.
9:8.9 (106.7) Der er skaber personligheder og skabte væsen personligheder, og i tillæg til disse to grundlæggende typer er der den Tredje Kilde og Centers personligheder, væsener som er personlige til den Uendelige Ånd, men som ikke er ubetinget personlige til skabte væsener. Disse Tredje Kilde personligheder er ikke en del af Faderens personligheds kredsløb. Første Kilde personlighed og Tredje Kilde personlighed kan kontakte hinanden, al personlighed kan kontaktes.
9:8.10 (106.8) Faderen overdrager personlighed af hans personlige frie vilje. Hvorfor han gør det kan vi kun gisne om; hvordan han gør det ved vi ikke. Vi ved heller ikke hvorfor den Tredje Kilde overdrager ikke-Fader personlighed, men dette gør den Uendelige Ånd på egne vegne, i skabende sammenhæng med den Evige Søn og på utallige andre måder ukendt for jer. Den Uendelige Ånd kan også handle for Faderen i overdragelse af Første Kilde personlighed.
9:8.11 (106.9) Der er talrige typer af den Tredje Kildes personligheder. Den Uendelige Ånd overdrager Tredje Kilde personligheder på talrige grupper som ikke er inkluderet i Faderens personligheds kredsløb, så som visse styrkeledere. Ligeledes relatere den Uendelige Ånd til, som personligheder, talrige grupper af væsener, så som Skabende Ånder, som er
