denne karakter aldrig uafhængig af de fysiske og åndelige manifestationer.
9:4.2 (102.2) Det absolutte sind er den Tredje persons sind; det er uadskillelig fra personligheden hos Guds Ånd. Sindet, i fungerende væsener, er ikke adskilt fra energi eller ånd, eller fra begge. Sind er ikke en naturlig del af energi; energi er modtagelig og reagerer på sindet; sindet kan blive overlagt på energi, men bevidsthed er ikke iboende i det rent materielle niveau. Sind behøves ikke at blive tilføjet til ren ånd, for ånd er medfødt bevidst og identificerende. Ånd er altid intelligent, sindsbevidst på en eller anden måde. Det kan være dette sind eller et andet sind, det kan være præ-sind eller supersind, endda åndesind, men det gør hvad der svarer til at tænke og vide. Åndens indsigt transcenderer, indtræder, og går teoretisk forud for bevidstheden af sindet.
9:4.3 (102.3) Samskaberen er kun absolut i sinds domænet, på den universelle intelligens områder. Sindet af den Tredje Kilde og Centers er uendelig; det transcendere helt og aldeles de aktive og velfungerende sinds kredsløb af universernes univers. Sindets begavelse i de syv superuniverser stammer fra de Syv Mesterånder, Samforenerens primære personligheder. Disse Mesterånder fordeler sind til det storuniverset som det kosmiske sind, og jeres lokalunivers er gennemtrængt af Nebadon varianten af det kosmisk sinds Orvonton type.
9:4.4 (102.4) Det uendelig sind ignorerer tiden, det ultimative sind transcenderer tiden, det kosmiske sind er betinget af tiden. Og ligesådan med rummet: Det Uendelige Sind er uafhængig af rummet, men da nedstigning foregår fra det uendelige til de niveauer, hvorpå sindets adjudant ånder fungerer, så må intellektet i stigende grad medtage rummets forhold og begrænsninger som en kendsgerning.
9:4.5 (102.5) Kosmisk kraft reagerer til sind ligesom kosmisk sind reagerer til ånd. Ånd er guddommelig formål, og åndssind er guddommelig formål i handling. Energi er ting, sind er betydning, ånd er værdi. Selv i tiden og rummet etablerer sindet de relative forhold mellem energi og ånd, som er betegnende for gensidigt slægtskab i evigheden.
9:4.6 (102.6) Sindet forvandler åndens værdier til intellektets betydninger; viljen har styrke til at frembringe frugterne af sindets betydninger i både de materielle og åndelige domæner. Paradisets opstigning indebærer en relativ og differentieret vækst i ånd, sind, og energi. Personligheden er foreneren af disse bestanddele af erfaringsbaseret individualitet.
5. Sindets tjeneste
9:5.1 (102.7) Den Tredje Kilde og Center er uendelig i sind. Hvis universet skulle vokse til uendeligheden, så ville hans sinds potentiale være tilstrækkelig til at udstyre et ubegrænset antal af væsener med egnede sind og andre forudsætninger for intellekt.
9:5.2 (102.8) I det skabte sind domæne regerer den Tredje Person suverænt, sammen med sine koordinerede og underordnede medarbejdere. Væsen sindets område har sin eksklusive oprindelse i den Tredje Kilde og Center; han er sinds overdrageren. Selv Fader fragmentet finder det umuligt at bebo menneskenes sind før vejen er blevet behørigt forberedt for dem af den Uendelige Ånds sinds handling og åndelig funktion.
9:5.3 (103.1) Det enestående træk ved sindet er, at det kan blive overdraget på et så bredt udvalg af liv. Gennem sin skabelse og sine skabte medarbejdere tjener Den Tredje Kilde og Center alle sind på alle sfærer. Han tjener menneskers og det undermenneskelig intellekt gennem lokaluniversernes sindsadjudanter og gennem agenturet af de fysiske kontrollere tjener han endda til de laveste ikke erfaringsmæssige arter af den mest primitive slags af levende ting. Og altid er det personligheder af sind og ånd eller sind og energi som værner om sindsstyringen.
9:5.4 (103.2) Siden den Tredje Guddoms person er kilden til sind, så er det ganske naturligt at de evolutionære viljevæsener finder det lettere at danne forståelige begreber om den uendelige Ånd end om både den Evige Søn og den Universelle Fader. Samskaberens virkelighed er ufuldkomment afsløret i selve eksistensen af det menneskelige sind. Samskaberen er stamfaderen til det kosmisk sind, og menneskets sind er et individualiseret kredsløb, en upersonlig del, af det kosmiske sind som det er overdraget i et lokalunivers af en Skabende Datter af den Tredje Kilde og Center.
9:5.5 (103.3) Fordi den Tredje Person er kilden til sind, må I ikke antage at alle sinds fænomener er guddommelige. Menneskelige intellekt er forankret i de dyriske racers materielle oprindelse. Intelligensen i universet er ikke mere en sand åbenbaring af Gud som er sind end at den fysiske natur er en sand åbenbaring af Paradisets skønhed og harmoni. Perfektion er i naturen, men naturen er ikke perfekt. Samskaberen er kilden til sind, men sind er ikke Samskaberen.
9:5.6 (103.4) Sindet på Urantia, er et kompromis mellem essensen af tanke perfektion og udviklende mentalitet fra jeres umodne menneskelige natur. Planen for jeres intellektuelle udvikling er i virkeligheden, en ophøjet perfektion, men I er langt borte fra dette guddommelige mål når I fungere i kødets templer. Sindet er i sandhed af guddommelig oprindelse, og det har en guddommelige skæbne, men jeres dødelige sind er endnu ikke af guddommelig værdighed.
9:5.7 (103.5) Ofte, alt for ofte, spolerer I jeres sind ved uærlighed og forhærder dem med uretfærdighed; I underkaster dem for dyrisk frygt og fordrejer dem med ubrugelig bekymring. Derfor kan sindet, som I kender på jeres opstigningsverden, selvom dens kilde er guddommelig, næppe blive genstand af stor beundring, endnu mindre af tilbedelse eller gudsdyrkelse. Betragtningen af den umodne og uaktive menneskelige intellekt kan kun føre til reaktioner af ydmyghed.
6. Sindets tyngdekrafts kredsløb
9:6.1 (103.6) Den Tredje Kilde og Center, den universelle intelligens, er personlig bevidst om ethvert sind, enhver intelligens, hele skabelsen, og han opretholder en personlig og perfekt kontakt med alle disse fysiske, morontielle, og åndelige væsener af sindsbegavelse i de vidtstrakte universer. Alle disse sindsaktiviteter er fastholdt i det absolutte sinds tyngdekrafts kredsløb som er koncentreret i den Tredje Kilde og Center og som er en del af den Uendelige Ånds personlige bevidsthed.
9:6.2 (103.7) På samme måde som Faderen trækker alle personligheder mod sig selv, og som Sønnen tiltrækker al åndelig virkelighed, således udøver Samforeneren en trækningskraft på alle sind; han dominerer og behersker ubetinget det universelle sinds kredsløb. Alle sande og ægte intellektuelle værdier, alle guddommelige tanker og perfekte ideer, er ufejlbarligt trukket ind i dette absolutte sindskredsløb.
9:6.3 (104.1) Sindstyngdekraften kan fungere uafhængig af materiel og åndelig tyngdekraft, men hvor end og når som helst de to sidstnævnte griber ind i hinanden, så fungere sindstyngdekraften altid. Når alle tre er forbundet, kan personlighedstyngdekraften omslutte det materielle væsen - fysisk eller morontiel, endelig eller absonit. Men uanset dette, så kan sindsbegavelsen selv i upersonlige væsener kvalificere dem til at tænke og udstyre dem med bevidsthed på trods af det totale fravær af personlighed.
9:6.4 (104.2) En selveksistens med personligheds værdighed, menneskelig eller guddommelig, udødelig eller potentiel udødelig, opstår imidlertid ikke i hverken ånd, sind, eller materien; den er overdraget af den Universelle Fader. Samspillet mellem ånd, sind og materiel tyngdekraft er heller ikke en forudsætning for personligheds tyngdekraftens tilsynekomst. Faderens kredsløb kan omfavne et materielt væsen med sind som ikke reagerer til åndens tyngdekraft, eller det kan inkludere et ånds væsen med sind som ikke reagere til materiel tyngdekraft. Driften af personligheds tyngdekraften er altid en viljebestemt handling fra den Universelle Fader.
9:6.5 (104.3) Mens sindet er energi i forbindelse med rent materielle væsener og ånd forbundet med rent åndelige personligheder, så besidder utallige personligheds klasser, inklusiv mennesket, sind som er forbundet med både energi og ånd. De åndelige aspekter af et væsens sind reagerer ufejlbarligt på trækket af den Evige Søns åndetyngdekraft; de materielle aspekter reagerer på tyngdekraftens
