(106.10) Både Første Kilde og Tredje Kilde personligheder er begavet med alt og meget mere end hvad mennesket forbinder med begrebet om personlighed; de har sind som omfatter hukommelse, fornuft, bedømmelse, kreative fantasi, idéassociation, beslutning, valg, og talrige andre for dødelige helt ukendte intellektuelle kræfter. Med få undtagelser så besidder de klasser som er åbenbaret for jer form og en tydelig individualitet; de er virkelige væsener. Et flertal af dem er synlige for alle klasser af åndelig eksistens.
9:8.13 (107.1) Selv I vil være i stand til at se jeres åndelige medarbejdere af de lavere klasser så snart I er befriet fra det begrænset syn af jeres materielle øjne og er blevet udstyret med en morontiaform med dets udvidet følsomhed til virkeligheden som åndelige ting udgør.
9:8.14 (107.2) Den Tredje Kilde og Centers funktionelle familie, således som det er åbenbaret i disse beretninger, falder indenfor tre store grupper:
9:8.15 (107.3) I. De Højeste Ånder. En gruppe af sammensatte oprindelser som omfatter, bland andre, de følgende klasser:
9:8.16 (107.4) 1. Paradisets Syv Mesterånder.
9:8.17 (107.5) 2. Superuniversets reflekterende Ånder.
9:8.18 (107.6) 3. Lokaluniversernes Skabende Ånder.
9:8.19 (107.7) II. Styrkelederne. En gruppe af kontrol væsener og agenturer, der fungerer overalt i organiseret rum.
9:8.20 (107.8) III. Den Uendelige Ånds Personligheder. Denne betegnelse antyder ikke nødvendigvis at disse væsener er Tredje Kilde personligheder skønt nogle af dem er unikke som vilje væsener. De er sædvanligvis grupperet i tre hovedklasser:
9:8.21 (107.9) 1. Den Uendelige Ånds Højere Personligheder.
9:8.22 (107.10) 2. Rummets Budbringerskarer.
9:8.23 (107.11) 3. Tidens Tjenende Ånder.
9:8.24 (107.12) Disse grupper tjener på Paradis, i det centrale eller beboelse universet, i superuniverserne, og de omfatter klasser som fungerer i lokaluniverserne, herunder konstellationer, systemer og planeter.
9:8.25 (107.13) Ånde personligheder i den Guddommelig og Uendelige Ånds mægtige familie er for evigt dedikeret til tjenesten at bære Guds kærlighed og Sønnens barmhjertighed ud til alle intelligente væsener i tidens og rummets evolutionære verdner. Disse åndevæsener udgør den levende stige hvorved det dødelige menneske klatrer fra kaos til herlighed.
9:8.26 (107.14) [ Præsenteret på Urantia af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa på bestilling af Dagenes Ældste til at beskrive den Uendelige Ånds natur og arbejde. ]
Urantia Bogen
<< Kapitel 9 | Titler | Indholdet | Kapitel 11 >>
Kapitel 10
Paradisets Treenighed
10:0.1 (108.1) DE EVIGE Guddommenes Paradistreenighed understøtter Faders befrielse fra personligheds absolutisme. Treenigheden forbinder perfekt det ubegrænsede udtryk af Guds uendelige personlige vilje med Guddommens absoluthed. Den Evige Søn og de forskellige Sønner af guddommelig oprindelse, sammen med Samforeneren og hans univers børn, sikre effektivt for Faderens frigørelse fra de begrænsninger som ellers er forbundet med oprindelighed, perfektion, uforanderlighed, evighed, universalitet, absoluthed, og uendelighed.
10:0.2 (108.2) Paradistreenigheden muliggør effektivt det fulde udtryk og perfekte åbenbaring af Guddommens evige natur. Treenighedens Stationære Sønner yder ligeledes en fuldstændig og perfekt åbenbaring af guddommelig retfærdighed. Treenigheden er Guddoms enhed, og denne enhed hviler for evigt på de absolutte grundlag af guddommelig enhed af de tre oprindelige, lige og sameksisterende personligheder, Gud Faderen, Gud Sønnen, og Gud Ånden.
10:0.3 (108.3) Fra den nuværende situation på evighedens cirkler, seende bagud ind i den endeløse fortid, opdager vi kun en uundgåelig uundgåelighed i universets anliggende, og det er Paradistreenighed. Jeg anser Treenigheden for at have været uundgåelig. Således som jeg betragter fortiden, nutiden og fremtiden af tid, anser jeg intet andet i alle universernes univers for at have været uundgåelig. Det nuværende mesterunivers, set i tiden bagud eller fremad, er utænkeligt uden Treenigheden. Forudsat Paradistreenigheden, kan vi postulere vekslende eller endog mangfoldige måder at gøre alle ting, men uden Faderens, Sønnens og Åndens Treenighed, er vi ude af stand til at opfatte, hvorledes den Uendelige med hensyn til den Guddoms absolutte enhed, kunne opnå trefoldighed og samordnet personalisering. Intet andet begreb om skabelse når op til Treenighedens standarder for fuldstændighed af absoluthed som tilhører guddomsenigheden kombineret med opfyldelsen af viljebestemt befrielse iboende den trefoldige personalisering af Guddom.
1. Den første kilde og centers selvdistribution
10:1.1 (108.4) Det synes som om at Faderen, tilbage i evigheden, indviede en fremgangsmåde af dybsindig selvdistribution. Der er noget iboende i den Universelle Faders uselviske, kærlige og elskelige natur, som forårsager ham til at reservere for sig selv udøvelsen af kun de beføjelser og den myndighed, som han tilsyneladende finder det umuligt at uddelegere eller at overdrage.
10:1.2 (108.5) Den Universelle Fader har hele tiden frigjort sig selv fra enhver del af sig selv, som kunne blive overdraget på enhver anden Skaber eller skabning. Han har overdraget til sine guddommelige Sønner og deres tilknyttede intelligenser enhver styrke og al autoritet som kunne blive betroet. Han har faktisk overført til sine Suveræne Sønner, i deres respektive universer, ethvert privilegium af administrativ autoritet som kunne overdrages. I anliggender af et lokalunivers, har han gjort hver Suveræn Skabersøn lige så perfekt, kompetent, og autoritativ som den Evige Søn er i det oprindelige og centrale univers. Han har givet væk, i virkeligheden overdraget, med værdighed og hellighed personligheds besiddelser, helt af sig selv, og alle af hans egenskaber, alt hvad han på nogen mulig måde kunne frigøre sig for, på enhver måde, i enhver tidsalder, på ethvert sted, og til enhver person, og i ethvert univers undtagen hvad angår hans centrale bolig.
10:1.3 (109.1) Guddommelig personlighed er ikke selvcentreret; selvdistribution og personligheds deling karakterisere det guddommelige, med fri vilje udstyret selv. Skabte væsener længes efter forbindelse med andre personlige væsener; Skabere ønsker at dele guddommelighed med deres univers børn; den Uendeliges personlighed er åbenbaret som den Universelle Fader, som deler virkeligheds eksistens og selvets ligestilling med to samordnet personligheder, den Evige Søn og Samforeneren.
10:1.4 (109.2) Angående viden om Faderens personlighed og guddommelige egenskaber vil vi altid være afhængig af den Evige Søns åbenbaringer, for da den fælles skabelses handling blev effektueret, da den Tredje Guddomsperson sprang ind i personligheds eksistens og udførte de kombinerede begreber af hans guddommelige forældre, ophørte Faderen med at eksistere som den egenskabsløse personlighed. Med tilblivelsen af Samforeneren og skabelsens centrale indre kerne blev materialiseret, skete der visse evige forandringer. Gud gav sig selv som en absolut personlighed til hans Evige Søn. Således overdrager Faderen ”uendelighedens personlighed” til sin enbårne Søn, mens
