middel. Alt i alt kan vi konstatere, at overgangen fra naturalieøkonomi til markedsøkonomi var en brydningsfuld affære i 1860-90ernes kapitalfattige Rusland.
I 1870erne var meningen med at oprette andelsmejerier at igangsætte mejeridrift for trængte godsejeres og bønders skyld, men senere blev formålet også at bremse spekulationsmejeriernes vækst. Andelsfolkenes modstand mod denne del af mejerisektoren bundede ikke i en principiel og ideologisk-politisk aversion mod det private initiativ. Der var ikke tale om et korstog mod privatkapitalismen, men mod uprofessionelle småkøbmænds jagt på hurtige penge.
I 1890erne foregik der en løbende debat i offentligt regi for og imod andelsmejerivæsenet mellem socialdemokrater på den ene side og populister på den anden. Socialdemokraterne anså andelsforetagender for at være kapitalistiske og urealistiske størrelser i det fattige russiske bondesamfund og klassedelte landbrug, hvor foretagenderne efter deres mening fungerede som kapitalens forlængede arm og kun gavnede de i forvejen velbjergede. Populisterne anså derimod andelsforetagender for at være åndeligt og praktisk beslægtede med det russiske folks arteltradition og folkelige, fælleskabsorienterede og ikke-kapitalistiske af væsen. Både socialdemokrater og populister var imidlertid anti-kapitalister og anså købmænd for at være egennyttige, snu og griske udbyttere af folket. Smørproduktionens og andelsbevægelsens liberalt-reformistiske foregangsmænd havde ikke så stærke meninger, men var mere praktisk og pragmatisk orienterede. Ligesom de radikale populister og andre intellektuelle foragtede den jordejende russiske adel sædvanligvis forretningslivet og købmandsstanden (Fischer 1953: 90). Dette gjaldt ikke mejerisektorens foregangsmænd. Ganske vist opfattede de småkøbmændene med deres elendige mejerier og butikshandel som branchens fjender, men store, solide handlende og handelshuse, indenlandske såvel som udenlandske, blev opfattet som allierede.
Russiske smørhandlere var førende på hjemmemarkedet, og de største af dem havde også en vis andel i eksporten. Men i løbet af århundredets sidste tiår voksede udenlandske firmaers eksportandel, især i kraft af tilstrømmende danske smørkøbmænd. Guv. Vologda var centrum for eksporthandelen. Danmarks fremtrædende position i den internationale smørbranche gjorde det oplagt for russiske mejerifolk at knytte kontakter til Danmark og ansætte danske mejerister som statsinstruktører. Danske smørfirmaer fulgte hurtigt i statsinstruktørernes fodspor, og København blev i nogle år førende på vesteuropæisk plan i import af russisk smør. Danske firmaer havde i kraft af deres handel med dansk og fremmed smør i verdensmarkedets centre gode forretningsforbindelser og afsætningsmuligheder. Den velvilje, danskerne fra starten mødte i europæisk Rusland, skyldtes dels det akutte behov for erfarne og solide eksportører, dels de ikke-kommercielle kontakter, som allerede tidligt, i 1870erne, var blevet etableret mellem danske og russiske mejerifolk. For danske smørfirmaer var russisk smør et kærkomment produkt, fordi det kunne erstatte danske primavarer på det danske marked, så eksporten af dansk smør kunne øges. Russisk smør kunne også råde bod på det utilstrækkelige udbud af sekundasmør på de engelske og tyske markeder. Handelen med både dansk og fremmed smør gav danske smørkøbmænd mulighed for at operere optimalt på verdensmarkedet.
Alt imens voksede efterspørgselen efter smør både på hjemmemarkedet og afsætningsmarkederne i Vesteuropa. Det stod klart, at den europæisk-russiske smørsektors kapacitet snart ville være utilstrækkelig, og at nye opkøbsmarkeder var påkrævede. De sibiriske perspektiver blev anset for særdeles lovende, og da togene begyndte at køre på den sibiriske jernbane sidst i 1890erne, drog russiske og udenlandske smørfolk uden tøven østover.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
