I hvilken af følgende situationer er det mest sandsynligt, at en regering vil blive kaldt udemokratisk?
1 Det er forbudt at kritisere regeringen.
2 De politiske partier kritiserer tit hinanden.
3 Folk skal betale meget høje skatter.
4 Alle borgere har ret til et arbejde.
Som det ses, ligger Danmark ikke helt i top på dette spørgsmål. Dette er også i klar overensstemmelse med resultaterne fra grundskoleundersøgelsen, hvor Danmark på dette spørgsmål lå klart under det internationale gennemsnit. I grundskolen var det især distraktor C, der var ganske populær. Den ses også her at være det hyppigste fejlsvar, selv om de forkerte svar nu fordeler sig mere ligeligt. At svare C er vel ikke et meget urimeligt svar, da det kan forsvares med, at “udemokratisk” i almindelig daglig tale kan opfattes som ensbetydende med “uretfærdig”, hvorved høje personskatter kan opfattes og omtales som udemokratiske (= uretfærdige). Som det ses, har drenge en noget større rigtighedsprocent end piger på dette spørgsmål. Distraktor B anvendes noget mere af piger end drenge. Piger er måske lidt mere tilbøjelige til at forbinde demokrati med enighed (fravær af kritik).
Eksempel 3:
7. Hvad vil der sandsynligvis ske, hvis én stor avis opkøber mange af de mindre aviser i et land?
1 Der er større sandsynlighed for, at staten vil censurere nyhederne.
2 Der vil ikke blive offentliggjort så mange forskellige synspunkter.
3 Avisprisen vil falde.
4 Annoncemængden i aviserne vil blive mindre.
Som det ses, har danske elever klart bedst forståelse af konsekvenserne af et avismonopol. Man kan lægge mærke til, at specielt distraktor A nogle steder (primært, men ikke kun, i østeuropæiske lande) får meget stor tilslutning. Især i lande, hvor der kan være historiske erfaringer med (mere udpræget) statslig styring af medierne, vil der måske kunne argumenteres for, at A ikke er noget ufornuftigt svar. Spørgsmålet forudsætter jo mere eller mindre, at der spørges ind i en markedsøkonomi. Meget ens svarfordelinger opdelt på køn:
Eksempel 4:
8. Hvilket af følgende udsagn beskriver en politisk rettighed?
1 Elevers ret til at lære om politik i skolen.
2 Borgeres ret til at stemme og til at stille op til valg.
3 Voksnes ret til et arbejde.
4 Politikeres ret til at få løn.
Som det ses et relativt let spørgsmål, som 91,4% af samtlige landes elever kan svare rigtigt på, og hvor de danske elever igen ligger helt i top. Spørgsmålet er så let, at stort set samtlige både drenge og piger har svaret rigtigt.
Eksempel 5:
Sommetider skrives der historiebøger på denne måde
10. Hvad er den vigtigste pointe i denne tegning? Historiebøger …
A.
B.
C.
D.
I Danmark 9. klasse kunne 66,7% (valid vægtet procent) besvare dette spørgsmål rigtigt. Når rigtighedsprocenten kun er vokset til 72,1%, hænger det mestendels sammen med, at Danmark – i forhold til de bedst placerede lande i øvrigt – har en ret stor andel, der svarer D.
Interessant nok er der ganske stor kønsforskel på dette spørgsmål. Både når det gælder rigtighedsprocent og benyttelse af de forskellige svarmuligheder. Som det ses, er drengenes rigtighedsprocent på niveau med de absolut bedste landes, mens pigernes er lidt under det internationale gennemsnit. Især distraktorerne C og D anvendes af større procentandele piger end drenge. Som sådan forekommer det noget problematisk, at piger åbenbart ikke har den samme grad af kildekritisk tilgang til historiebøger og historieskrivning, som drenge her udviser. Især er 21,2% på distraktor D er ret højt tal. Pigerne i 8. klasse havde 22,4% på distraktor D.
Eksempel 6:
De tre næste spørgsmål er baseret på følgende opdigtede politiske annonce:
Vi borgere har fået nok!
En stemme på Sølvpartiet er en stemme for højere skatter.
Det er enden på økonomisk vækst og spild af nationens ressourcer.
Stem hellere for økonomisk vækst og det frie initiativ.
Stem for flere penge i folks lommer!
Lad os ikke spilde yderligere 4 år!
STEM PÅ GULDPARTIET.
11. Dette er en politisk annonce, som sandsynligvis er indrykket af …
A.
B.
