om man godt kan diskutere, i hvilken grad “bøger hjemme” er en tidssvarende indikator i en moderne multimedievirkelighed, er det således en indikator, der giver ret entydige resultater. Hvor meget den forklarer, kan diskuteres, men det er typisk sådan, at der kan konstateres en ret nær sammenhæng mellem hjemmets grad af “boglighed” opgjort på denne enkle vis og andre variable. Respondenter fra hjem med mange bøger er typisk fagligt dygtigere end respondenter fra hjem med færre bøger for blot at tage et eksempel. I øvrigt kan man måske også argumentere omvendt, at netop i en verden, hvor den kulturelle kapital i højere og højere grad knyttes til nye medier, da vil antal af bøger netop blive en god indikator for traditionel “boglig dannelse”. Uanset diskussionen om disse variables anvendelighed, kan de i sig selv være med til at beskrive stikprøven. Vi ser derfor lidt nærmere på spørgsmålene om antal bøger hjemme samt forældres uddannelsesmæssige baggrund.
Antal bøger hjemme – fordeling
Hvor mange bøger er der hjemme hos jer?
*) se nedenstående tekst.
Som det fremgår, er der ca. 40% af de danske elever, der kommer fra hjem med mindre end 100 bøger og tilsvarende kommer ca. 40% fra hjem med over 200 bøger. For sammenligningens skyld har vi indføjet de norske (hentet fra Mikkelsen 2002) og svenske tal samt det internationale gennemsnit. Estland har i øvrigt størst andel elever med over 200 bøger, nemlig 60,8%. Danmark, Norge og Sverige afviger ikke meget fra hinanden, men ligger alle lidt over det internationale gennemsnit. Norge har ændret lidt på skalaen. Tallet 43,5% for “mere end 200 bøger” er for Norges vedkommende således summen af procentandelen for “201-500 bøger” og for “mere end 500 bøger” (henholdsvis ca. 26% og ca. 17%). Norge opnår med denne inddeling en større spredning, idet der kan identificeres en ikke helt ubetydelig gruppe af “mere end 500”. Ellers synes den mest enkle måde at reducere antallet af grupper på at være følgende:
1. 0-50 bøger
2. 51-200 bøger
3. 201 eller flere
Ser man på fordelingen af denne tredeling i forhold til skoletype, giver det følgende opdeling:
Elever fra det almene gymnasium har for 51,6% vedkommende over 200 bøger hjemme, mens de øvrige skoletyper placerer sig i intervallet 24,8% til 32,0%. Altså en meget klar forskel. Hf har den største andel elever med 0-50 bøger. Det gælder 36,7% af hf-eleverne, mens det i det almene gymnasium kun er 13,3%. Det almene gymnasium skiller sig således tydeligt ud med hensyn til hjemmets antal bøger, mens de øvrige tre skoletyper ligger med ret ens fordelinger. Dog placerer htx sig med det højeste niveau af disse tre.
Forældres uddannelse – fordeling
Det er klart, at informationerne om forældrenes uddannelse skal tages med et vist forbehold, da de er afgivet af respondenterne. Det må dog antages, at hovedparten af de unge i denne aldersgruppe vil være i stand til at svare ret præcist. Man kan dertil bemærke, at andelen af ved ikke er ret begrænset, så for de fleste har spørgsmålet været til at besvare.
| Mors uddannelseslængde- | Fars uddannelseslængde- | |
| Ved ikke | 4,5% | 7,1% |
| Ud før 9. klasse | 6,6% | 10,8% |
| Grundskole til og med 9. klasse | 5,3% | 4,8% |
| Grundskole til og med 10. klasse | 9,7% | 5,8% |
| Gymnasieuddannelse | 9,5% | 6,7% |
| Erhvervsfaglig uddannelse | 20,5% | 29,2% |
| Kort eller mellemlang videregående uddannelse | 34,9% | 14,6% |
| Lang videregående uddannelse | 9,0% | 20,9% |
| Total | 100% | 100% |
Svarfordelingerne synes at passe med forventninger til de to køns uddannelsesprofil. Andelen af fædre med en lang videregående uddannelse er markant større end den tilsvarende for mødre, og fædre har også en større andel erhvervsfagligt uddannede. Mødrene har til gengæld markant størst andel i de korte og mellemlange uddannelser. Disse fordelinger synes at svare ganske til opdelingen i traditionelle uddannelsesforløb for mænd og kvinder for den pågældende forældregeneration.
En ret stor andel respondenter har en eller to forældrepersoner, der ikke er uddannet ud over grundskolen. Fædrene har størst spredning (størst andel højt uddannede og størst andel meget kort uddannede). Da vi er temmelig usikre på sammenligneligheden internationalt af denne variabel, har vi i øvrigt valgt ikke at sammenligne lande. Hvis man vil reducere denne skala (for at lette overblikket), giver det umiddelbart bedst mening at tale om fire kategorier knyttet til uddannelseslængde:
0. Ved ikke
1. Grundskole
2. Gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse
3. Videregående uddannelse
Opdelt på skoletype giver dette følgende fordelinger for henholdsvis fars uddannelse og mors uddannelse.
Fars uddannelse
Mors uddannelse
Det fremgår af disse tabeller meget tydeligt, at andelen af gymnasieelever med højtuddannede forældre er klart størst på det almene gymnasium, mens den er mindst på hhx. Generelt afviger hf, hhx og htx dog ikke i betydeligt omfang fra hinanden. Præcis som i tilfældet med antal bøger placerer htx sig imidlertid stærkest af disse tre med størst andele af både mødre og fædre på niveau 3.
Ser man på sammenhængen mellem forældres uddannelsesgrad og antallet af bøger hjemme, kan der ud fra disse to opgørelsesformer etableres følgende tabeller (uddannelsesniveau lodret og antal bøger vandret).
Mor – relation mellem antal bøger og uddannelse
Far – relation mellem antal bøger og uddannelse
Som det ses, er der både for forholdet mellem fars uddannelse og antal bøger og for forholdet mellem mors uddannelse og antal bøger en klar (og statistisk signifikant) sammenhæng. Det er som antydet ret forventeligt, men også ganske tydeligt. Især forældre med (kort, mellemlang eller lang) videregående uddannelse skiller sig ud med flest bøger. I øvrigt er det jo klart, at en opgørelse af hjemmebaggrund i relation til forældres uddannelse også må ses i relation til en lang række forskellige aspekter, såsom eksempelvis alle mulige kombinationer af fars og mors uddannelse, stedforældres uddannelse, betydning af enlige forældre etc., men undersøgelsen har ikke til formål at undersøge dette og har heller ikke den nødvendige information til at gøre det.
Kapitel 1:
Kundskaber
