at drengene klarer sig bedst. Når det gælder skalaerne for kundskaber og færdigheder, er det kun Danmark og Portugal, der har signifikant kønsforskel på begge. På alle tre skalaer er de danske piger dog de dygtigste piger i hele undersøgelsen. I den forstand er der altså ikke tale om noget problem, da den danske kønsforskel udspiller sig inden for et generelt meget højt niveau. I en vis forstand kan man vel sige, at det er mere rigtigt at hæfte sig ved de danske drenges ekstraordinært gode resultat, end det er at hæfte sig ved kønsforskellen, der uundgåeligt bliver til en indikation af, at pigerne klarer sig dårligt. Det er altså ikke tilfældet i international komparativ sammenhæng. IEAs tabeller for kønsforskelle på de tre delskalaer ser således ud:
Eftersom Danmark og Sverige generelt ligger forholdsvis tæt på hinanden, er det påfaldende, at Sverige stort set ingen kønsforskelle har. Kun på skalaen for økonomi har Sverige en signifikant forskel til fordel for drengene, men den er kun halvt så stor som i Danmark. På skalaen for færdigheder har svenske piger et (ikke signifikant) bedre resultat end drenge.
Ud fra den betragtning, at Danmark relativt set er et land med en høj grad af kønsmæssig ligestilling, kan det umiddelbart forekomme lidt overraskende, at Danmark skiller sig ud med mest signifikant kønsforskel. I grundskoleundersøgelsen vedrørende 14-årige havde Danmark imidlertid også den største kønsforskel af samtlige lande, men i den undersøgelse var kønsforskellen for testen som helhed dog ikke signifikant.
Pigerne ligger lige meget under drengene på alle skoletyperne med undtagelse af htx, hvor kønsforskellen kun er den halve af de øvrige. I øvrigt kan man se, at pigerne opnår det laveste gennemsnit på hf, mens drengene opnår det laveste gennemsnit på htx.
Spørgsmålet kan så være om, man kan identificere kønsforskellen nærmere. Derfor lister vi her på enkeltspørgsmål de to køns andel af rigtige svar (i valide vægtede procenter) for at identificere de spørgsmål, der har størst forskelle. Det ser således ud (bemærk, at den samlede liste udgør en oversigt over testens 43 spørgsmål. I appendiks C findes listen ordnet numerisk):
Som det fremgår, er der en betydelig variation i kønsforskellen på de forskellige spørgsmål. Set fra drengenes perspektiv fra +22,1 procentpoint til - 1,3 procentpoint. Umiddelbart er det således påfaldende, at piger på intet spørgsmål ligger signifikant bedre end drengene. I grundskoleundersøgelsen var den samlede kønsforskel mindre, blandt andet fordi pigerne på nogle (få) spørgsmål i tydeligere grad end her klarede sig bedre end drenge. I et enkelt tilfælde påvirkes andelen af piger en del af, at der er tale om valide procenter, idet der på spørgsmål 18 er markant størst frafald af piger. Det skyldes formodentlig, at fremmedordet “koalitionsregering” for flere piger end drenge piger har været uforståeligt. I procenttal har piger 63,2% og drenge 79,8%. I alle de øvrige tilfælde er frafaldet så lille, at det i praksis er uden betydning.
Umiddelbart er det ikke helt let at finde en fællesnævner for spørgsmålene med størst kønsforskel. Måske kan man pege på, at en række af disse spørgsmål er af lidt kategorial eller “teknisk” karakter. Det gælder eksempelvis 9, 21, 23, 24, 27, 36, 37, hvor man som respondent vil profitere af at kende til kategorier som forskellige typer af skat, lønindkomst/realindkomst og udbud/efterspørgsel med videre, der måske profiterer af en evne til logisk kategorial tænkning, men det er dog alligevel ikke en helt tilfredsstillende forklaring, da det samme ville kunne siges om andre spørgsmål.
I tabellen er spørgsmålene rangordnet efter den internationale rigtighedsprocent, med de laveste værdier øverst. Tager man lav rigtighed som indikation af sværhedsgrad, er det meget tydeligt, at det især er på de sværeste spørgsmål i testen, at drengene klarer sig bedre end pigerne. Eneste undtagelse er igen spørgsmål 18. Som sådan en indikation af, at der ikke er aspekter ved spørgsmålene, der generelt er specielt til fordel for drenge. Internationalt er der jo kun kønsforskel på de økonomi-relaterede spørgsmål.
Man kunne overveje, om den danske kønsforskel hænger sammen med en lidt forskellig kønsmæssig rekruttering til gymnasieskolen, der jo samlet set rummer en større andel af piger end drenge. Lidt flere drenge end piger vælger andre veje, hvilket altså kunne indikere, at pigegruppen er lidt bredere sammensat socialt. Der er imidlertid ikke forskelle i de to køns angivelser af deres forældres uddannelsesniveau, så umiddelbart er der ikke direkte belæg i stikprøven for at sige, at en større del piger kommer fra mindre boglige hjem, men antalsmæssigt er der lidt flere. At en del af forklaringen nok alligevel ligger på dette område, indikeres af, at det er hf-pigerne. der klarer sig relativt dårligst. Lighederne med resultatet fra grundskoleundersøgelsen antyder dog omvendt, at det ikke er hele forklaringen.
Offentliggjorte spørgsmål
IEA har som nævnt offentliggjort i alt 19 spørgsmål, der således kan bringes i fuld ordlyd i denne rapport. Der er tale om seks kundskabsspørgsmål, otte færdighedsspørgsmål og fem økonomispørgsmål. Fire af de seks kundskabsspørgsmål er gengangere fra grundskoleundersøgelsen, mens fem af de otte færdighedsspørgsmål er gengangere. De fem økonomispørgsmål er alle eksempler på nye spørgsmål.
Der er med andre ord tale om 10 nye (ikke tidligere offentliggjorte) spørgsmål i alt blandt disse 19 offentliggjorte spørgsmål. På de følgende sider har vi optrykt ordlyden af disse spørgsmål samt de tilknyttede opgaver. De 19 spørgsmål kaldes i det følgende for eksempel 1-19, idet der desuden anføres, hvilket nummer det pågældende spørgsmål har i spørgeskemaet. For at illustrere forskellen mellem lande mere konkret end på skalaanalyserne, viser vi de internationale procentfordelinger. Den danske svarfordeling suppleres desuden med fordelingen for henholdsvis drenge og piger. Der er tale om vægtede procentfordelinger.
Eksempel 1:
3. I et demokratisk samfund er det vigtigt med mange foreninger, som folk kan melde sig ind i, fordi …
1 der så er en gruppe, der kan forsvare de medlemmer, der bliver arresteret.
2 der så er mange steder, hvor staten kan opkræve skat.
3 der så gives muligheder for at udtrykke forskellige synspunkter.
4 staten på den måde kan underrette folk om nye love.
Ikke mindre end 98% svarer rigtigt på dette spørgsmål i Danmark. Allerede i 8. og 9. klasse var der dog også meget høje rigtighedsprocenter på dette spørgsmål, så resultatet må siges at være forventeligt. Det fremhæves ofte, at Danmark i kraft af et stort antal foreninger har et meget demokratisk organiseret civilsamfund, hvilket formodentlig er en del af baggrunden for, at Danmark har så stor en andel rigtige svar. Svarfordelingen er identisk for drenge og piger.
