ikke ligegyldigt, om man mener 1) eller 2) eller noget helt tredje. Er det meningsløst samtidigt at tillægge elektronen en præcis position og en præcis impuls, fordi det er umuligt på en gang at måle impulsen og positionen med den ønskede nøjagtighed? Det kan vi kalde for spørgsmålet om den epistemologiske grund. Eller er det meningsløst samtidigt at tilskrive elektronen en eksakt position og en eksakt impuls, fordi den størrelse, der ikke bliver målt på, er uden nogen bestemt værdi? Det kan vi kalde for spørgsmålet om den ontologiske grund. Eller kan vi ikke måle elektronens impuls og position med vilkårlig nøjagtighed, fordi det ikke giver mening at tilskrive den bestemte kinematiske og dynamiske egenskaber, hvis forudsætningerne for at tale om sådanne egenskaber helt mangler. Det kan vi kalde for spørgsmålet om den semantiske grund. Denne uklarhed om, hvordan Heisenbergs relationer skulle forstås, kom som et spøgelse til at forfølge ikke blot ham selv, men også Bohr, i deres videre udlægning af den nye kvantemekanik.
FIG. 3. Heisenbergs mikroskop er et tænkt eksperiment, der skal illustrere hans usikkerhedseller ubestemthedsrelationer. For at bestemme elektronens position eller dens impuls belyses den med gammastråler. En foton rammer elektronen, som afbøjer fotonen, hvorefter den sendes mod den forstørrende linse. Noget af fotonens energi og impuls overføres ved sammenstødet til elektronen. Hvis fotonen har en kort bølgelængde λ (høj frekvens), så vil den have stor impuls, og elektronens position kan bestemmes nøjagtigt, dvs. Δx er meget lille. Omvendt vil en lang bølgelængde (lav frekvens) betyde, at fotonens impuls er lille, så den ikke forstyrrer elektronens impuls, men derved bliver kendskabet til elektronens position vag, dvs. Δx er stor. Opløsningen afhænger af brændvidden θ. En stor blænde giver en god opløsning for elektronens position og dårlig opløsning for dens impuls, mens for en lille blænde gælder det modsatte. Problemet med mikroskopet er, at det nemt giver indtryk af, at elektronen i virkeligheden opholder sig et helt bestemt sted (x) og har en helt bestemt impuls (p), men at vi blot er uvidende om det, fordi det er teknisk umuligt at fastlægge størrelserne nøjagtigt.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
