fra systemet. Under de betingelser giver de udtryk for, at de vil kunne læse pensum og “levere varen” til eksamen.
Afrunding
Udgangspunktet har været, at den enkelte “lærende” kan lære sig noget, og at uddannelsessystemets funktion er at skabe rammerne, således at den studerende har mulighed for at lære sig de krævede kvalifikationer og kompetencer. Lærerne fremstår således som helt centrale, når det drejer sig om beslutninger om undervisningens tilrettelæggelse og udførelse. I den anlagte systemteoretiske optik kan aktualisering af forskellige undervisnings- og arbejdsformer ikke garantere en intenderet vidensproduktion, men lærer og studerendes mulighed for forståelseskontrol øges med kommunikationens øgede mulighedsbetingelser. Variation i undervisningen er derfor i sig selv ikke løsningen, men et didaktisk udgangspunkt for lærerens valg af undervisnings- og arbejdsformer.
Med afsæt i et eksempel på en studieordning og dennes aktualisering i en konkret undervisningsplan, samt de studerendes oplevelse af dette uddannelsesforløb, inviteres til fortsat diskussion, hvor følgende spørgsmål kan være et udgangspunkt:
Hvilke undervisningsorganisationsformer og anvendte kommunikationsfora kan der argumenteres for, når det eksempelvis drejer sig om intentionen om udvikling af færdigheder? faktuel viden? analyseringsevne? vurderingsevne? refleksivitet? nytænkning? samarbejdsevne? selvstændighed? selvtillid? ansvarlighed? engagement?
Hvordan kan undervisningsmiljøer tilrettelægges, hvis undervisningsdifferentiering skal være et didaktisk udgangspunkt på en videregående uddannelse?
Noter
1 I artiklen “Konferencesystemers potentialer i forhold til projektarbejde – en empirisk undersøgelse af brugen af et konferencesystem” udfoldes de studerendes brug af det anvendte konferencesystem.
2 Studieordningen i sin helhed: (http://www.imv.au.dk/uddannelser/inf/udbudte/formidling.html). Uddannelsen er normeret til 60 ECTS point.
3 Kvalifikationer defineres her som faktuel viden, det at vide at, vide hvor, vide hvordan, vide hvornår og vide hvad. Kvalifikationer omfatter viden, forståelse og færdigheder. Kvalifikationer danner på sin vis fundamentet for kompetencer, som det at kunne bruge sine kvalifikationer og kunne overføre og anvende sin faglige viden på forskellige områder. Kompetencer kræver i den forstand refleksivitet set både i et individuelt læringsperspektiv og i et socialt læringsperspektiv.
I antologiens afsluttende artikel udfoldes begreberne kvalifikation og kompetence.
4 En udfoldelse af systemteorien, herunder en udfoldelse af psykiske og sociale systemer, kan blandt andet læses i Luhmann (2000).
5 Som eksempel kan nævnes Shannon og Weaver (1949/1971).
6 Her kan tilføjes eksempelvis kropssprog, gestik, intonation, mimik mm. Sprog iagttages som et medie, der stiller sig til rådighed for sociale og psykiske systemer.
7 Den valgte kommunikationsteoretiske ramme giver på sin vis ikke plads til at bruge begrebet deltagere i kommunikationen. Da Luhmann imidlertid selv bruger begrebet, (Luhmann (2000), s. 197) bliver dette brugt i det følgende i forbindelse med udfoldelsen af den kommunikationsteoretiske ramme set i et kompleksitetsperspektiv.
8 Dette tema er udfoldet i Mathiasen (2005): “Projektorganiseret og netstøttet undervisning - En invitation til udvikling af lærer- og elevroller”. Jf. referencelisten.
9 Hvilket i princippet også gælder den enkelte lærer.
10 Dette gælder naturligvis også for personer, der deltager i roller som eksempelvis lærere eller vejledere.
11 I denne artikel er begrebet didaktik brugt som teorier om undervisningsplanlægning og dens udførelse.
12 Dette tema er for eksempel udfoldet i Andersen (2005): Eksamensformer: Valg med konsekvenser. Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling. Jf. referencelisten.
13 Her kan henvises til L. Qvortrup (2004), hvor der præsenteres en skematik vedr. læringsniveauer og undervisningsformer.
14 Studieordningen i sin helhed: (http://www.imv.au.dk/uddannelser/inf/udbudte/formidling.html).
15 Mht. kommunikationskultur, herunder eksempelvis forventninger til respons i forhold til tid og indholdsvolumen i de netmedierede fora, kan henvises til Mathiasen (2005) og Mathiasen (red.) (2004).
16 Artiklen “Konferencesystemers potentialer i forhold til projektarbejde – en empirisk undersøgelse af brugen af et konferencesystem” stiller skarpt på studerendes brug af det anvendte konferencesystem i forbindelse med forårets projektforløb på denne suppleringsuddannelse.
17 Dette tema bliver behandlet i det efterfølgende kapitel.
18 Uddannelsen kan desuden supplere uddannelser ved andre hovedområder på universitetet og andre videregående uddannelser.
19 I den efterfølgende artikel er netop kommunikationen i to gruppekonferencer analyseret i forbindelse med projektarbejdet i forårssemestret, jf. Figur 1, modulet benævnt E.
20 Her kan henvises til den efterfølgende artikel.
21 Det kan nævnes, at de afgivne karakterer har været i den højere ende af 13-skalaen, og dermed kan der i uddannelsessystemets logik fremføres, at det lykkedes de studerende at opfylde de fordrede eksamenskrav.
22 Suppleringsuddannelser afvikles for tredje gang i 2005/2006. Afsnittets empiri er baseret på evalueringer fra de to første årgange samt interviews med studerende, der af egen vilje har valgt at få oprettet en gruppekonference i forbindelse med deres projektarbejde (jf. Figur 1, benævnt E).
