Jeg vil med der over.De skal vide, hvem du er!
Nej, du får nok vente her.
Aldri! Jeg vil med i laget
Får ej lov.
Hvad vil du gjøre?
Sette dig på kværnetaget
(sætter hende derop. ÅSE skriger).
Løft mig ned!
Ja vil du hø – ?
Sludder!
Snille moer, jeg beer —
(kaster en græstørv efter ham)
Løft mig ned på timen, Peer!
Turde jeg, så visst jeg vilde.
(nærmere)
Husk nu på at sidde stille.
Ikke spark og spænd med benene;
ikke riv og rusk i stenene, —
eller kan det gå dig ilde;
du kan dratte ned.
Dit bæst!
Ikke spræl!
Gid du var blæst
som en bytting ut af verden!
Fy da, moer!
Tvi
Giv mig heller
din velsignelse til færden.
Vil du? Hvad?
Jeg vil dig dænge,
om du end er nok så stor!
Ja, far vel da, kære moer!
Hav nu tål; jeg blir ej længe.
(Går, men vender sig, løfter fingeren formanende og siger.)
Husk så på du ikke spræller!
(går).
Peer! – Gid hjælpe mig, nu går han!
Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,
vil du høre! – Nej, der skrår han over jordet – !
(Skrigende.)
Hjælp! Jeg svimler!
(to kærringer med sække på ryggen kommer nedover til kværnen).
Kors; hvem skriger?
Der er mig!
Åse! Se, – så høyt på strå?
Dette her vil lidt forslå; —
snart Gud bedre mig, jeg himler!
Signe rejsen!
Hent en stige;
jeg vil ned! Den fandens Peer —
Sønnen jers?
Nu kan I sige,
I har set, hvor han sig ter.
Vi skal vidne.
Hjælp mig bare;
jeg vil bent til Hægstad fare —
Er han der?
Så blir I hævnet;
smeden kommer og til stævnet.
(vrider hænderene)
Å, Gud trøste mig for gutten;
de tar livet hans til slutten!
Ak, den lod er tidtnok drøftet;
trøst jer med, det er så laget!
Hun er rent fra sans og vid.
(Råber opover.)
Ejvind, Anders! Hej, kom hid!
Hvad er fat?
Peer Gynt har løftet
moer sin op på kværnetaget!
(En liten højde med busker og lyng. Bygdevejen går bagenfor; et gærde skiller imellem.)
Der ligger Hægstad. Snart er jeg fremme.
(Stiger halvt over; så betænker han sig.)
Skal tro, hun Ingrid sidder ensom hjemme?
(Skygger for øjnene og ser bortover.)
Nei. Sendingsfolk myldrer tilgårde som myg. —
Hm, det er kanske rettest jeg vender.
(Trækker atter benet til sig).
Stødt så flirer de bag ens ryg,
og tisker, så det tvers igennem en brænder.
(Går nogle skridt fra gærdet og river tankespredt i løvet.)
Den som havde noget stærkt at drikke.
Eller den, som kunde gå uformærkt. —
Eller den, som var ukendt. – Noget rigtig stærkt
var
