id="ulink_1d0de3ec-1385-5891-a292-853f637e13a0">
Tekst 11
Uddrag af reces af hansedagen i Lübeck, 25. maj 1364. Afskrift på latin i Den Ledreborgske Håndskriftsamling, Det Kongelige Bibliotek, København. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3 række VII, nr. 104, s.91f
I det Herrens år 1364 25. maj, som var lørdagen i ugen efter Kristi Legemsdag, forsamledes søstædernes rådmænd i Lübeck; fra Rostock: Arnold Kröpelin, Johan v. Kyritz og Gerwin Wilde; fra Stralsund: Herman v. Rode, Bertram Wulflam og Ludolf v. Kulpe; fra Wismar: Johan Dargetzow og Andreas Bukow; fra Greifswald: Henrik Schuppelenberg og Johan Bokholt; fra Stettin: Everhard v. Stade; fra Kolberg: Johan Borwold og Henning Gemelin; fra Stargard: Henning Petershagen og Povl Mallin; fra Kiel: Johan Lange og Johan Visch den yngre; fra Lübeck: Jakob Pleskow, Herman v. Wickede, Bertram Vorrad, Segebod Crispin, Johan Pertzeval og Bernhard Oldenborg.
(1) Først blev der sendt rådmænd fra stæderne, nemlig een fra hver stad, til Hamburg, hvor de, da de var kommet dertil, bad om at få den told igen, som var taget med urette. Hertil svarede de, at de ikke har taget nogen told med urette, men at de har oppebåret tolden i overensstemmelse med den indgåede overenskomst; og senere, da de var blevet underrettet om, at de fra Gotland var medlemmer af den tyske hanse og ikke kongen af Danmarks undersåtter, har de ladet alt gods, som kom fra Gotland, passere uden told, når blot der blev forevist dem et skriftligt vidnesbyrd om, at der var gjort fyldest for tolden af det pågældende gods på Gotland.
[…]
Traktat mellem kong Albrecht af Sverige og grev Henrik af Holsten, Jönköping 26. juli 1364. Original på plattysk i Landesarchiv Gottorp. Oversat efter gengivelsen i O.S. Rydberg: Sveriges Traktater med Främmande Magter, II (Stockholm: P.A. Norstedt, 1883), s. 337f
I Herrens navn, amen. Vi Albrecht, af Guds nåde de svenskes og goters konge bekender og bevidner for hvem som helst i dette brev, at vi og vore arvinger efter råd og tilslutning fra vore rådgivere på grund af den tro tjeneste, som vor kære onkel Henrik, greve af Holsten og Stormarn,21 har ydet i riget Sverige, og på grund af kærlighed og venskab overlader ham og hans rette arvinger i medfør af dette nærværende brev staden Visby med hele landet Gotland, som det ligger indenfor sine grænser, for firetusinde lødige mark sølv som ret pant at besidde med al nytte og brug og at beholde så længe, indtil vi har betalt ham dette førnævnte sølv i én sum på et sikkert sted såsom i Lübeck, i Rostock eller i Wismar, i disse tre byer; og dette førnævnte pant skal frigøres fra os og riget, og vi skal skaffe ham det førnævnte pant at besidde og bruge, med det gode eller med magt i fuld troskab. Og vi Nils af Guds nåde biskop i Linköping, Nils Turesson, Sveriges Riges drost, Karl Ulfsson af Ulfsund og Erik Karlsson, riddere, har til vidnesbyrd om alle disse ting, og at de alle er sket med vore viljer og råd, ladet hænge vore segl ved siden af vor førnævnte herres segl på dette brev, som er givet og skrevet i Jönköping efter Guds fødsel år trettenhundrede og fireogtres på den anden dag efter den hellige apostel Sankt Jakobs dag [= 26. juli].
Uddrag af traktat mellem kong Valdemar af Danmark og hertug Albrecht af Mecklenburg og dennes sønner, Ålholm Slot (Lolland) 28. juli 1366. Original på plattysk i Rigsarkivet, København. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VII, nr. 407, s. 289-94
Vi Albrecht, af Guds nåde konge af Sverige, erklærer offentligt med dette brev, at vi med hele riget Sveriges råd og samtykke har overladt og overlader alle disse lande, der står skrevet herefter, til ret arv og til evigt at bruges, besiddes og forblive hos vor kære broder kong Valdemar af Danmark og hos hans arvinger og hans efterfølgere og hos riget Danmark; og vi overlader og henviser disse lande til ham, der står skrevet herefter, til ret arv og til evigt at forblive som sådan og henviser dem til ham til ret arvehyldning, nemlig følgende lande: hele Gotland med staden Visby og hele landet Värend og hele det land, der hedder Finnveden, og Kind og Mark og det hus, som man kalder Elfsborg, med den halve ø Hisingen og hele det herred, i hvilket huset Elfsborg ligger.22 Men ligger Lödöse i det samme herred, så skal Lödöse dog altid forblive ved riget Sverige og hos os kong Albrecht og hos vore arvinger og efterfølgere. Men hvis vi skulle have Elfsborg i vort værge, eller hvis det tilfalder os eller nogen på vore vegne, så skal vi uden nogen tøven og argelist23 overgive det til kong Valdemar af Danmark eller til den, hvem han vil skal have det, eller til den, hvem riget Danmark vil skal have det, hvis den fornævnte kong Valdemar af Danmark dør. Fremdeles overlader vi de fornævnte slotte og lande, nemlig Gotland med Visby, Värend, Finnveden, Kind og Mark, Elfsborg med herredet, bortset fra Lödöse, hvis det ligger i herredet, og det halve Hisingen, og dertil alle de slotte og alle de lande, som havde hørt til Sverige og som kong Valdemar af Danmark havde i sit værge den nærmest foregående pinse,24 til kongen af Danmark og hans arvinger og hans efterfølgere med al kongelig ret, med mandslen og med kirkelen25 så frit, som nogensinde nogen konge af Sverige har haft det, og vi skal hjemle dem disse lande og frigøre dem for krav fra os, fra vor fader, fra vore brødre og fra alle vore arvinger og fra alle vore undergivne, som bor, sidder eller opholder sig i riget Sverige. Og hvis nogen vil hindre ham deri eller vil hindre hans efterfølgere deri eller vil hindre riget Danmark deri, skal vi fornævnte herrer hjælpe med at afværge det med al vor magt, i god tro og med overholdelse af alle de grænser, som landene er beliggende indenfor, tørre og våde;
[…]
Fremdeles erklærer vi fornævnte Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg,26 at vi skal ratificere alle disse artikler, der står skrevet foran og herefter, inden førstkommende kyndelmisse [= 2. februar 1367]. Den samme dag skal kong Albrecht komme med os hertug Albrecht og med sine garanter, der står skrevet foran og herefter, til Kalmar, og kong Valdemar skal lægge sig ind på den borg, der er bygget på Bröms;27 og de skal på begge sider komme og lægge sig ind på den måde med begge parters rigsråd. Hvis de kan finde frem til nogle artikler, der kan føre til evig fred mellem kongeriget Danmark og riget Sverige, skal de have bemyndigelse i det anliggende. Dog skal de alligevel under alle omstændigheder ratificere alle de aftaler, der står skrevet foran og herefter. Fremdeles forpligter vi os på vor tro til, at vi ikke skal løslade kong Magnus af Sverige af det fængsel, hvori han sidder fanget, og ud af hvilket han aldrig skal slippe,28 førend han har givet den forskrevne kong Valdemar af Danmark og hans arvinger og efterfølgere og hans rige Danmark sådanne garantier for de samme lande og slotte og for den fred, der står skrevet foran og herefter, så at den fornævnte kong Valdemar og hans arvinger og hans efterfølgere og riget Danmark er sikret derved. Fremdeles lover vi og forpligter os til, at vi ikke skal slutte nogen fred eller våbenstilstand med kong Håkon af Norge – bortset fra den aftale, der lyder på to eller i det højeste på tre år – førend samme kong Håkon har givet den forskrevne kong Valdemar af Danmark og hans arvinger og efterfølgere og hans rige sådanne garantier for de samme slotte og for de samme lande og for den samme fred, som står skrevet foran og herefter, så at den fornævnte kong Valdemar af Danmark og hans arvinger og hans efterfølgere og hans rige Danmark er sikret derved. Sker det også, at kong Håkon ikke over for kong Valdemar af Danmark og riget Danmark opfylder de garantier på den måde, og det da af den grund kommer til krig mellem kong Håkon af Norge og kong Albrecht af Sverige, så skal kong Valdemar af Danmark med al sin magt trofast være kong Albrecht behjælpelig mod kong Håkon og hans rige og mod alt det, han har, og kong Albrecht skal til gengæld være ham trofast behjælpelig med al sin magt, indtil kong Håkon har givet den garanti for slottene og landene og freden, som det står skrevet foran.
[…]
Fremdeles
