2 og Dahl i kap. 3 deres bud på, hvordan forholdet mellem kriminalitet og illegale rusmidler kan forstås, med særligt fokus på forskellige typer af rusmidler.
Forskning i kriminalitet og illegale rusmidler
Man kan anlægge forskellige vinkler, når der forskes i kriminalitet og illegale rusmidler. Vi vil her nævne tre overordnede vinkler, der også er at finde i Hauges (1990) mere generelle model for kriminologisk forskning. For det første kan man beskrive og prøve at finde forklaringer på adfærd, både i forhold til rusmiddelbrug og kriminalitet og relationen mellem disse. Og dette kan være både i forhold til udbud og efterspørgsel, fx med fokus enten på de illegale narkotikamarkeder eller på de enkelte forbrugere af stoffer. En væsentlig effekt af kriminaliseringen af rusmidler er ikke blot, at forbrugere af disse kriminaliseres, men også at illegale markeder og organiseret kriminalitet opstår og spredes på nationalt og internationalt plan. For det andet kan man fokusere på, hvordan lovgivninger bliver til, og hvordan kriminaliseringsprocesser udvikler sig i et land. Denne type forskning indeholder implicit en undersøgelse af et samfunds normer og grænser for, hvad der opfattes som ret og rimeligt, rigtigt og forkert. Kriminaliseringsprocesser afspejler således også de magtforhold, der er i samfundet og hvem, der definerer, hvad vi som samfund accepterer som hhv. legalt og illegalt, kriminelt og lovligt. Sidst skal nævnes, at man kan undersøge, hvordan retshåndhævelsen er, dvs. hvordan lovgivningen udføres i praksis. Dette gælder både de traditionelle samfundsinstitutioner, der tager sig af kontrol og straf, såsom retsvæsen, politi og fængselsvæsen; men også andre velfærdsinstitutioner, som primært beskæftiger sig med rehabilitering, såsom behandlingsinstitutioner og sociale services som fx herberg eller væresteder.
Studiet af kriminalitet er grundlæggende for faget kriminologi. Relationen mellem kriminalitet og illegale rusmidler indebærer dog mange forskellige vinkler og perspektiver. Så selvom studier af kriminalitet er blevet kriminologiens område, så er der flere andre discipliner, der beskæftiger eller har beskæftiget sig med relationen mellem kriminalitet og illegale rusmidler, som fx antropologi, jura, psykologi, sociologi og økonomi. Denne antologi afspejler netop dette. Her har forfatterne forskellige faglige baggrunde og kommer fra hhv. antropologi, kriminologi, psykologi og sociologi.
Antologiens indhold
Bogen består af tre dele. Den første fokuserer på, hvordan vi overhovedet kan forstå narkotikakriminalitet. Den anden diskuterer narkotikakriminalitet i et historisk og politisk perspektiv. Og den sidste del fokuserer på fængsler og på hvordan henholdsvis narkotikapolitik og stofbehandling håndteres bag murene.
Tre forfattere giver et bud på, hvordan vi kan forstå narkotikakriminalitet. Torsten Kolind diskuterer i sin artikel tre vigtige retninger inden for den klassiske afvigelsessociologi og disses betydning for forståelsen af forholdet mellem kriminalitet og illegale rusmidler. Afvigelsessociologien er optaget af, hvordan samfund kategoriserer og definerer sine borgere, og helt overordnet hvordan det afvigende – her illegalt rusmiddelbrug – er med til at opretholde og skabe ideen om det normale. De forskellige retninger giver dog forskellige bud på, hvad årsagen hertil er, og hvilke samfundsmæssige processer der opretholder denne gensidige definition af det afvigende og det normale. Kolinds pointe er, at i meget af den nutidige samfundsvidenskabelige rusmiddelforskning, kan man se inspirationen fra disse tre retninger. Mads Uffe Pedersen diskuterer i sin artikel forholdet mellem forbrug af illegale rusmidler og kriminalitet. Han gennemgår fire forklaringsmodeller: den økonomiske, den psykofarmakologiske, den psykobiologiske og den sociale model. Disse forklaringsmodellers validitet forholder han til både international forskning og til resultater fra danske databaser over stofbrugere i behandling. Pedersens pointe er, at disse forklaringsmodeller, når de testes empirisk, snarere kan sige noget om forskellige typer stofbrug end noget generelt om forholdet mellem kriminalitet og illegale rusmidler. Forklaringsmodellerne bliver dermed kontekstuelle og brugbare forklaringer i bestemte sammenhænge og udelukker således ikke nødvendigvis hinanden. Den sidste artikel i denne del er skrevet af Helle Vibeke Dahl og omhandler et kønsperspektiv på forholdet mellem kriminalitet og illegale rusmidler. Dahl viser, hvordan statistikkerne ser meget forskellige ud for mænd og kvinder både i forhold til illegalt rusmiddelbrug og til kriminalitet, og at forståelsen heraf således nødvendigvis må have et kønsperspektiv. Hun viser, hvordan forskningen i kriminalitet og illegale rusmidler uden et kønsperspektiv ikke giver fyldestgørende analyser af dette forhold. Med brug af empirisk materiale fra et stofbehandlingstilbud til kvinder i et dansk fængsel viser hun, hvordan et kønsperspektiv åbner for mere detaljerede analyser af kriminalitet og illegalt rusmiddelbrug. Hun påpeger også de forskelle, der viser sig kvinder imellem.
I den anden del af denne antologi præsenteres i tre artikler historiske og politiske perspektiver på forholdet mellem illegale rusmidler og kriminalitet. Esben Houborg analyserer i sin artikel, hvordan kriminaliseringsprocesser i forhold til illegale rusmidler har udspillet sig i Danmark siden 1950’erne med nedslag i 1955, 1969 og 2004. I disse år enten indføres eller revideres narkotikalovgivningen i Danmark. Houborg viser, hvordan de politiske og samfundsmæssige diskussioner, der fører til både lovgivninger og lovgivningsændringer afspejler forskellige forståelser af hhv. kriminalitet og illegale rusmidler som samfundsmæssige problemer. Anden og tredje artikel er begge skrevet af Kim Møller. I den første diskuterer Møller forskellige modeller for narkotikakontrolpolitik, der rækker fra det totale forbud til en absolut legalisering af euforiserende stoffer. Hans pointe er, at man ikke kun skal se på politikken, men også på hvordan den håndhæves, før man kan sige, hvorvidt en politik er enten repressiv eller liberal. Til diskussion af, hvordan politikker håndhæves, bruger han begrebet kontrolregime og empiriske eksempler på, hvordan den danske cannabispolitik er blevet håndhævet siden 2000. I sin anden artikel diskuterer Møller, hvordan man kan beregne narkotikakriminalitet. Narkotikakriminalitet er en af de kriminalitetsformer, der har det højeste mørketal, dvs. den højeste andel af skjult kriminalitet i forhold til opklaret kriminalitet, omend antallet af narkotikakriminelle handlinger ofte er baseret på kvalificerede gæt. Møller viser, hvordan man med en beregning af både udbud og efterspørgsel på narkotika – her med cannabis som det empiriske eksempel – kan give et bud på mørketallet for narkotikakriminalitet.
Den tredje og sidste del af antologien præsenterer i to artikler, hvordan illegale rusmidler håndteres i de danske fængsler. Dette har fået særskilt fokus, eftersom fænglser er blevet en af de største udbydere af stofbrugsbehandling i Danmark, samtidig med at narkotikakontrollen i fængslerne blev ændret efter 2004. Den første artikel er skrevet af Therese Heltberg og fokuserer på indførelse af stofbrugsbehandling i de danske fængsler. Hun beskriver både historien og de forskellige typer stofbehandlingsindsatser, der er at finde i danske fængsler. Heltbergs fokus på stofbrugsbehandling er institutionel og organisatorisk, og det er således konteksten for og betydningen af stofbehandlingsindsatsen som helhed, der er omdrejningspunktet for kapitlet. En væsentlig pointe er, at stofbrugsbehandling både kan ses som en foreløbig kulmination på en særlig udvikling inden for fængselsvæsenet siden anden verdenskrig, hvor rehabilitering går hånd i hånd med ideen om straf. Men også som udvikling af indsatser i den offentlige sektor, der fokuserer på individet og forandringer af denne, herunder stofbehandlings betydning for identitetsdannelse blandt de indsatte. Den anden og sidste artikel er skrevet at Vibeke Asmussen Frank, Helle Vibeke Dahl og Torsten Kolind og omhandler indsattes erfaringer med hashbehandling i fire danske fængsler. Omdrejningspunktet i denne artikel er ændringerne i narkotikapolitikken i fængslerne med implementering af tilbud om forskellige former for stofbehandling til indsatte med stofproblemer og en skærpet kontrol med illegale rusmidler i fængsler. Artiklen fokuserer på indsattes erfaringer med de vilkår for afsoning i relation til illegale stoffer, som gør sig gældende i danske fængsler, og inddrager både indsattes erfaring med behandling og kontrol i fængslerne.
Litteratur
Asmussen, V. & Jöhncke, S. (2004). Indledning: perspektiver på brugere. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.). Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 9-38.
Becker,
