Omeros (1990), Aleksandar Hemons Nowhere Man (2002), Jonathan Safran Foers Extremely Loud & Incredible Close (2005), Jonas Hassen Khemiris Montecore (2006), Xiaolu Guos Chinese-English Dictionary for Lovers (2007).
2) anonym brug: Når vi analyserer hvordan litteratur bruges, fokuserer vi ofte på konkrete eksempler på enkeltpersoners eller gruppers læsemåder og på cirkulation af bøger gennem specielle kanaler og medier. Men litteraturens virkninger dukker også op i hverdagens sprog og billeder hos folk der aldrig har læst, lånt eller brugt den litteratur det drejer sig om. Den slags virkninger sætter sig igennem i en kompleks og tilfældig udbredelse som ikke kan forklares med henvisning til bestemte tekstlæsninger eller specielle distributionskanaler og medier. Citater fra Homer eller Biblen, billeder af nationale landskaber, fiktive karakterer som Gulliver eller stereotype handlinger som at ‘kæmpe mod vindmøller’ bruges og forstås af folk der ikke har den fjerneste idé om oprindelsen til det de siger eller forestiller sig. At spore en præcis oprindelse vil på den anden side ikke hjælpe os til at forstå de processer der ligger i anvendelsen.
Den slags mere eller mindre tilfældige kulturspor kan stamme fra skolens pensum, fra populære sange eller fra journalister eller politikere, som måske heller ikke kender deres kilder. Når litteraturen én gang er skrevet og udgivet, tilhører den først og fremmest et sprog, og nogle af dens sætninger og udtryk fortsætter med at arbejde i det sprog hinsides forfatterens, udgiverens eller kritikerens viden og hensigt. Gennem oversættelse og interkulturel kommunikation kan den slags sproglige virkninger blive overført til andre sprog og kulturer på helt uforudsigelige måder. Det samme gælder film: Film og andre visuelle mediers udtryksmåder kan inspirere dem der former vores visuelle hverdagsomverden i byrummet, reklamer, moder osv., en visualitet der også er en aktiv del af de menneskers liv der aldrig sætter deres ben i biografen.
Denne anonyme brug er svær at studere og forklare i detaljer, men den er en afgørende faktor for litteraturens globale udbredelse. Resultatet kan blive kanoniseret på forskellig vis. Men den klassiske kanondannelse, der blev garanteret af en central samfundsinstitution, er kun et marginalt aspekt når man sammenligner med det blandede sæt af kanondannelser der bestemmes af marked, medier, kritikere, undervisningssystemer og internationale priser. I denne sammenkogte kanonservering opnår den anonyme brug en vis stabilitet hinsides hverdagssprogets og -billedernes skiftende moder. I teksterne sporer vi denne stabilitet når vi uden videre genkender klichéer, de refleksagtigt valgte standardgenrer, i de slidte metaforer eller i allusioner der afgrænser en karakters eller en fortællers kulturelle horisont. Og vi genkender, netop fordi vi selv er en del af den anonyme brug.
3) mediebestemt udbredelse: Når vi lader blikket løbe hen over hylderne i supermarkedet, kan vi hurtigt få øje på varer med et Max Havelaar-mærke. Navnet blev i den sammenhæng først brugt af en hollandsk græsrodsbevægelse der ønskede at lancere kaffe der blev produceret på en måde der både økologisk og økonomisk var til gavn for den lokale producent. Senere blev etiketten brugt til bredere fair trade-mærkning for flere varegrupper. Navnet skyldes hovedpersonen i Multatulis kontroversielle roman Max Havelaar (1860) som opponerede mod det hollandske kolonistyre på Java. Men når mærkets globale udbredelse er blevet en succes, har det ingenting med viden om romanen at gøre, men alting at gøre med hvordan moderne medier kan udnytte moderne global forbrugerbevidsthed som en ideologi med praktiske konsekvenser.
Hvis vi trods alt vil vide noget om romanen og kaffemærkningens historie, kan vi bruge søgemaskinen på Yahoo!. Og dét navn er selv et eksempel på hvordan aktuel medieafhængighed er vigtigere end oprindelse for litteraturens vej ud i en sammensat global verdens sammensatte medievirkelighed. Hjemmesiden er opkaldt efter de abelignende snavsede og uregerlige Yahoos i fjerde bog af Jonathan Swifts Gulliver’s Travel (1726), hvor de udfører det grove arbejde for deres herrer. I hvert fald hvis vi skal stole på de to grundlæggere af Yahoo! i 1994, Jerry Yang og David Filo, uden at vi aner om de selv har læst romanen. De ville have noget der illuderede til noget groft, ukultiveret og simpelt der bare virker og udfører bestilt arbejde. Udråbstegnet efter navnet er tilføjet for at skelne navnet fra navnet på en barbecuesauce og en motorbåd, ikke med henvisning til Swift eller Gulliver, men på grund af nettets copyrightregulering af navngivning. Her har litteraturen nået en global udbredelse forklædt som en hjemmeside nærmest på trods af sin interne struktur og mening, men alene bestemt af logikken i det – dengang helt nye og grove – medium hvormed den har rejst verden rundt. I mange litterære tekster er denne tilfældige omgang med lokalitet, sted og betydning omformet til flydende sammenbinding af karakterer, tid og sted og til en åben plotstruktur.
I alle tre tilfælde – og flere kunne nævnes – angiver cirkulationsprocesserne og hele den måde litteratur forplanter sig på, den tilstrækkelige betingelse for den globale udbredelse af megen litteratur. At den er tilstrækkelig, betyder at vi har med virkelige og effektive processer at gøre. Men den er ikke nødvendig i forhold til teksterne, fordi den ikke er forankret i tekststrukturerne. Andre tekster kunne have været involveret i processen og de betydninger der kommer ud af det, kunne have set anderledes ud. Men processerne, de foregår under alle omstændigheder.
For dem der vil læse litteratur som verdenslitteratur, er opgaven derfor at etablere teorier, metoder og konkrete læsemåder som åbner vores øjne for hvordan sådanne virkelige cirkulationsprocesser afspejles i teksterne i stedet for at afvise dem som uvæsentlige for teksternes særlige litterære karakter. Fra den synsvinkel indebærer en verdenslitterær betragtning ikke kun en ureflekteret udvidelse af de kendte teksters kontekst, men vi læser teksterne som vi plejer. Verdenslitteratur handler ikke kun om litteratur rundt om i verden, men konfronterer os med kravet om at ændre vores måde at læse litteratur på og forstå dens eksistensbetingelser og den måde den bruges på i den moderne globaliserings verden. Verdenslitteratur udfordrer ikke i første række vores viden om verden, men vores paradigmatiske forståelse af hvordan litteraturen er placeret i den.
NOTER
1 Tak til Anne Wedell-Wedellsborg.
2 Eckermann, 1945, s. 175.
3 Eckermann, 1945, s. 174.
4 Brandes, 1899, s. 28.
5 Brandes, 1899, s. 28.
6 Damrosch, 2003, s. 280, 283.
Susan Bassnett
OVERSÆTTELSE
Sprog på tværs af tid og rum
Det er næppe tilfældigt at der har været så stor interesse for oversættelse i de sidste årtier af det 20. århundrede og i begyndelsen af det nye årtusinde. Oversættelse er dukket op som et velafgrænset forskningsområde, nogle vil sige som en selvstændig disciplin eller rettere tværdisciplin, for at bruge Mary Snell-Hornbys formulering, og diskussionen om oversættelsens rolle har fået en fremtrædende plads på en lang række områder fra litteraturvidenskab til post-koloniale studier, fra sociolingvistik til diskursteori, fra markedsføring til globalisering og internationale forhold. Oversættelse tjener som metafor for tværkulturel udveksling, og selv forskere uden særlig viden om oversættelsesvidenskab bruger ofte udtrykket “kulturel oversættelse”. Oversættelse er rykket op fra at være en ubetydelig undergrundsaktivitet til at blive en aktivitet af afgørende betydning for tværkulturel udveksling.
Denne perspektivforskydning er ikke tilfældig. Den falder sammen med en periode hvor flere og flere mennesker kloden over bevæger sig omkring i et hidtil uset omfang. Millioner af mennesker er blevet tvangsforflyttet på grund af krig, sult, undertrykkende regimer, økonomiske og miljømæssige katastrofer. Millioner af mennesker har forladt deres hjem for at finde et nyt liv et andet sted som følge af eget
