og som i eksemplerne fra Billund og Nyköping er private virksomheders interesser også i dette tilfælde gradvist blevet mere dominerende. Kwamena Arthur har studeret fødevarevirksomheder i et af Danmarks yderområder, nemlig Thisted Kommune. Det er lokalområdets oplevelsesressourcer i form af landskaber, lokale råvarer og historie, som de små virksomheder formår at integrere som en del af deres produkt og deres service over for besøgende. De undersøgte virksomheder har med stor dygtighed og indlevelse udviklet oplevelsestilbuddene, uden at de for så vidt har været klar over, at de dermed trådte ind i oplevelses økonomien. Så selvom oplevelses økonomien er nået ud i Danmarks yderområder i praksis, så mangler der faktisk viden hos aktørerne om potentialerne. Det kan kommunens erhvervsstrategi, som italesætter oplevelsesøkonomi, måske være med til at råde bod på.
Roskilde har som så mange andre byer en udfordring i forhold til tidligere industrigrunde, og her tilbyder det nye oplevelsesøkonomiske paradigme sig som en oplagt mulighed for at genoplive ellers uddøde områder. Men hvordan får man gang i kunst og kultur i et sådant brakområde? Med Musiconprojektet gøres der et forsøg på at skabe en blandet bydel med frirum for kreative mennesker. Døssing & Friis viser imidlertid meget klart i kapitel 10, ‘En midlertidig planlægningsstrategi – et case-studie af et oplevelsesøkonomisk bydelseksperiment i Roskilde’, at der står nogle blokerende modsætninger mellem planlægningens regler og metoder på den ene side, og muligheden for at få skabt innovation i form af spændende kunstneriske og kreative miljøer på den anden side. De juridiske bestemmelser betyder helt konkret, at de kreative aktører ikke har reelle handlemuligheder og derfor heller ikke kan udvikle de projekter, de brænder for. Bydelen opnår derfor heller ikke den synlighed og attraktionsværdi, som beslutningstagere, stakeholders og planlæggere havde håbet på.
DEL IV. Oplevelseslandskabet
By- og naturlandskaber betragtes i stigende grad ud fra deres oplevelsesmæssige værdi, og denne forbrugsorienterede synsvinkel rummer nye og kvalitative perspektiver for planlægningen. Potentialerne heri tager bogens fjerde del fat i. Med øget fritid og flere penge mellem hænderne i dag end tidligere har folk bedre mulighed for at opsøge oplevelser både i nærområderne og længere væk. Naturområder og ikke mindst skove bliver lettere brugt som ramme for fritiden, og disse områder kan benyttes af folk for deres skønhed, mulighederne for motion, og som inspirerende ramme for spiritualitet. Disse roller beskriver Eva Ritter indgående i sit kapitel 11 ‘Skovens nye rolle for udvikling af landdistrikter’. I denne multifunktionalitet ligger imidlertid også et konfliktpotentiale, som Kirsten Krogh Hansen & Hanne Byskov Ovesen kommer ind på i deres kapitel 12 ‘De danske nationalparkers oplevelsespotentiale’. Fritidsbrug af skoven er dog stærkt på vej frem, og skovrejsning ses derfor som en måde at øge livskvaliteten hos befolkningen i landdistrikterne og som en attraktion for turister. Danske skove bliver på denne måde en ingrediens i landdistriktsudviklingen, og dette potentiale søges styrket gennem skovrejsning.
Nationalparken er en ny institution i Danmark, som skal styrke udvalgte områders synlighed og bevarelse på grundlag af deres særlige kvaliteter. Ifølge lovgivningen, som Ovesen & Hansen redegør for i kapitel 12, er nationalparker, ligesom skove, også multifunktionelle. Rekreativ anvendelse, muligheder for at lære om naturen og økologien, om kulturhistorien og mulighederne for turisme er anvendelser, som reflekterer den oplevelsesøkonomiske konstruktion af steder som forbrugsgoder. Nationalparken forbruges ved besøg, men danner også rammen om andre oplevelser såsom svampejagt eller maratonløb. Samtidig reflekterer lokale produkter stedet i fortællingen om deres produkter, som Kwamena Arthur skriver i sin artikel. Det er imidlertid en udfordring at opretholde oplevelseskvaliteterne, samtidig med at nationalparken gøres mere tilgængelig. Forfatterne argumenterer derfor for, at asfaltering, byggeri og folks beskadigelse af naturen må begrænses så vidt muligt for ikke at ødelægge udpegningsgrundlaget og oplevelseskvaliteterne.
Perspektiver
Bogen undersøger og diskuterer kritisk den stedsbundne oplevelsesøkonomi baseret på helt ny forskning. Emnet er bestemt ikke uddebatteret med denne bog, men hensigten er at nuancere emnet, såvel teoretisk som empirisk. Et gennemgående perspektiv er, at det er muligt at understøtte udviklingen af stedsbunde oplevelser på “bar bund” via strategiske processer fulgt op af investeringer. I denne introduktion har vi peget på, at stedsbundne oplevelser kan opdeles i tre grupper, som netop afhænger af, hvad der kræves for at udvikle dem. Produkter kan få indarbejdet fortællingen om steder i deres brand og dermed skabe øget værdi; steder kan være en oplevelse i sig selv, og det er blevet tydeligt, at der kan være en betydelig indirekte økonomisk interesse i at udvikle steder som egentlige attraktioner, f.eks. med spændende bomiljøer og spektakulær arkitektur, fordi det kan tiltrække ‘attraktive’ indbyggere og besøgende; endelig, så spiller oplevelseserhverv som f.eks. forlystelser, kultur og professionel sport en generelt stigende rolle i form af jobs og økonomisk vækst, og de kan dermed også bidrage betydeligt til lokal og regional økonomisk udvikling. Mulighederne for at udvikle den stedsbaserede oplevelsesøkonomi afhænger imidlertid af et samspil mellem mobiliserede lokale ressourcer og de eksterne vilkår, som steder står over for. Det er langtfra på alle steder, at der findes interesser eller ressourcer til at gøre oplevelses økonomien til et lokomotiv for forandring og udvikling, og selv de steder, hvor der er interesse, kan det være en vanskelig opgave at løfte. Andre steder er der potentialer, ligesom der også er interesse og villighed til at investere i og udnytte dem. I denne bog ser vi primært på cases, hvor det er lykkedes at bruge den stedsbundne oplevelsesøkonomi til at skabe en positiv forandring lokalt og regionalt. Et vigtigt budskab er imidlertid også, at den stedsbaserede oplevelsesøkonomi ikke kan være et lykkemiddel alle steder. Geografisk ulige udvikling er et træk ved den stedsbaserede oplevelsesøkonomi, som planlæggere, beslutningstagere og forskere også skal forholde sig til.
Referencer
Andersson, Å. E. & Andersson, D. E. 2006, The economics of Experiences, the Arts and Entertainment, 1. udg., Edward Elgar, Cheltenham.
Asheim, B. & Hansen, H. K. 2009, “Knowledge Bases, Talents and Contexts: On the Usefulness of the Creative Class Approach in Sweden”, Economic Geography, vol. 85, nr. 4, ss. 425-442.
Bærenholdt, J. O. & Sundbo, J. 2007, Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg.
Bornholms Regionskommune 2008, Strategi 2008 for Kommuneplan og Agenda 21, Bornholms Regionskommune.
Bornholms Vækstforum 2007, Erhvervsudviklingsstrategi – den korte version, Bornholms Regionskommune.
Brenner, N. 2004, “Urban governance and the production of new state spaces in Western Europe 1960-2000”, Review of International Political Economy, vol. 11, nr. 3, ss. 447-488.
Caspersen, O. H. 2009, Evaluering af kommuneplanstrategier Notat 2: Screening af planstrategier, Københavns Universitet, Frederiksberg C.
Cooke, P. 2008, “Proximities, knowledges and innovation biographies”, paperpræsentation til Regional Studies International Conference 2005.
Evans, G. 2001, Cultural Planning. An urban renaissance?, Routledge, London & New York.
Florida, R. 2002, The creative class, Basic Books, New York.
Frederikshavn Kommune 2009, Kultur, erhverv, turisme og event i Frederikshavn Kommune.
Hansen, H. K. & Niedomysl, T. 2009, “Migration of the creative class: Evidence from Sweden”, Journal of economic geography, vol. 9, ss. 191-206.
Ibsen,
