fliser – meget belejligt – er lagt i et mønster som bølger?
Et populært sted at holde hvil efter en tur på Ramblaen er Café Zurich, der ligger på et hjørne på Plaça de Catalunya. Cafeen besætter med aluminiumborde, der vender i næsten alle retninger, meget af det brede fortov, så det er et ideelt sted at slikke sol for besøgende fra det kolde Nordeuropa. En anden mulighed er på det øverste af Ramblaen, hvor der er opstillet solide stole og korte bænke af træ og jern ude i siderne. Det er en gratis fornøjelse. Siddepladserne giver også mulighed for at iagttage menneskemængden, der passerer forbi på strøget.
turisterne fylder op
Man skal ikke opholde sig længe på Ramblaen, før man konstaterer, at turisterne nærmest har overtaget gågaden. Barceloneserne føler lidt, at de bliver skubbet til side af folk, der kommer udenbysfra og fra udlandet. Det fortæller Xavi Masip, daglig leder af organisationen La Rambla, der samler gågadens venner, naboer og handlende. Fornemmelsen blandt de lokale af at være en smule tilovers understøttes af en optælling fra 2007: Tallene viser, at kun cirka en femtedel af Ramblaens brugere er fra Barcelona. Helt præcist er det 21 %. Der er ellers et gammelt mundheld, der siger, at ”det er ikke en god barceloneser, han, som ikke går på Ramblaen eftermiddag, aften eller morgen”.
2007-undersøgelsen afslører desuden: 11 % af de gående på Ramblaen kommer fra resten af Catalonien, 10 % er fra det øvrige Spanien, mens 58 % er udlændinge, fortrinsvis italienere, briter, tyskere og hollændere.
Masip siger, at hans organisation samarbejder med Barcelonas bystyre om at højne kvaliteten og på den måde frasortere den delmængde af turisterne, der skejer ud på Ramblaen og fedter med pengene. I øjeblikket er der to luksushoteller, 1898 og Le Méredien, begge øverst på Ramblaen, og der bør være flere hoteller i den bedre ende. Der er forbavsende få restauranter på selve Ramblaen. Det er små steder med pizza og pasta, pita og sandwich, der springer i øjnene. Det er kæderestauranter såsom McDonald’s, Burger King, Kentucky Fried Chicken, Subway og Spaniens egen Pans & Company, der fanger blikket. Der er sparsomt med gode specialbutikker, som kan lokke det kræsne publikum til.
Andre initiativer om at ’opkvalificere’ turismen på Ramblaen er allerede i gang. Borgmesteren har afsendt et varsel om, at boderne med dyr lukkes. Opsigelsen til indehaverne sker med henvisning til en nylig dyreværnslov fra det regionale parlament i Catalonien. Masip siger, at boderne ”spreder snavs” og er ”grimme”. Dyrebodernes indsamling af foreløbig 40.000 underskrifter i protest har hidtil ikke gjort indtryk på myndighederne. Indehaverne siger, at boderne, dateret fra 1885 og frem, er en værdifuld del af Ramblaens historie.
En anden reform skal tynde ud i det voksende antal levende statuer, som i øjeblikket står i klynger i hele Ramblaens længde: En fredselskende John Lennon-lookalike med guitar, en lyserød kvinde med bryster som meloner og enorm bagperron, to øglelignende væsner med henholdsvis guld- og sølvhud og mange, mange flere. Det har været for nemt bare at købe udklædningstøj i en sidegade og så stille sig op i håb om at tjene nogle euroer, mener Masip. Reguleringen består i, at de levende statuer skal gøre sig fortjent til en licens. De skal ved en audition demonstrere deres kunstneriske talent, og de 30 bedste udvælges og tildeles en tilladelse til at optræde i toholdsskift på klart definerede steder på Ramblaen. Resten skal forføje sig bort.
Permanyer, Rambla-historikeren, tilslutter sig La Rambla-organisationens bestræbelser. Han ville dog ikke have noget imod dyreboderne, hvis det kun gjaldt om at sælge fugle. Det er i pagt med gågadens historie, mener han. Han bifalder også begrænsningen af antallet af levende statuer. De optager plads og bremser strømmen af gående. Han opfordrer desuden myndighederne til at skære kraftigt ned på fortovscafeernes udbredelse. Det er et relativt nyt fænomen, at McDonald’s og andre kan opsætte indtil flere rækker af borde på strøget. ”Det handler om at bevare Ramblaens ånd. Det handler om at skabe plads til alle, også til barceloneserne”, siger han.
Med Masip i spidsen arbejder La Rambla-organisationen på at få Ramblaen anerkendt og beskyttet som en del af verdens kulturarv under UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Dette er efter Permanyers opfattelse ganske overflødigt. ”Alle kender Ramblaen. Alle hylder Ramblaen. Der er kun én rigtig Rambla i verden”.
noter
akvariet
Aquarium de Barcelona. Åbent kl. 9.30-21, i sommermånederne til kl. 23. Moll d’Espanya, 7, 08039 Barcelona. Se http://www.aquariumbcn.com
columbus
Monumentet for Christoffer Columbus findes ved havnefronten for enden af Ramblaen. Plaça del Portal de la Pau. 08039 Barcelona.
fontænen
Font de Canaletes. Rambla de Canaletes. 08001 Barcelona.
hoteller
1898
Hotel HUSA Oriente
Le Méredien
Se www.lemeredienbarcelona.es.
markedet
La Boqueria
museer
Arts Santa Mònica
Se www.virreinacentredelaimatge.bcn.cat.
Museu
