under den tyske besættelse, hvor forholdsvis flere end ved noget andet folketingsvalg – hele 89,5 pct. – brugte anledningen til – især – at udtrykke deres støtte til det danske politiske system, først og fremmest repræsenteret ved de fire gamle partier. Det sociale pres i retning af, at man skulle stemme, blev blandt andet understøttet ved uddeling af små emblemer med teksten „Har stemt“.
Den rekordhøje deltagelse ved folketingsvalget i 1943 blev bl.a. drevet frem ved, at Dansk Ungdomssamvirke uddelte „Har stemt“-emblemer til vælgere, der havde gjort deres borgerpligt.
Valgdeltagelsen ved folketingsvalg var ellers i 1932 for første gang siden „Påskekrisevalget“ i 1920 kommet over 80 pct. i gennemsnit for hele landet, og ved samtlige 27 folketingsvalg siden da har den så – med en enkelt undtagelse (1939: 79,2 pct.) – ligget mellem 80 og 90 pct. Valgdeltagelsen har altså været utrolig stabil, og som det fremgår af figur 2.1, er det da også kun beskedne udsving, der ses på kurven over valgdeltagelsen ved folketingsvalgene siden 1918. Af de 20 valg siden grundlovsændringen i 1953 har i øvrigt kun seks haft en deltagelse mellem 80,0 og 84,9 pct., mens de resterende 14 har ligget i intervallet 85,0-89,9 pct. Periodens højeste niveau (89,3 pct.) blev nået i 1968, men det er også værd at bemærke, at samtlige seks valg i den politisk turbulente periode fra november 1966 til februar 1977 – altså kun lidt over 10 år – havde en valgdeltagelse på mere end 87 pct., med et gennemsnit på ikke mindre end 88,5 pct. Selv om der i denne periode i gennemsnit var folketingsvalg med kun godt tyve måneders mellemrum, udviklede der sig altså ikke nogen udtalt „valgtræthed“.
Ser man på gennemsnitstal for valgdeltagelsen i tiårsperioder, finder man en langtidstendens til fald fra 1970’erne, over 1980’erne til 1990’erne (Goul Andersen, 2003: 78ff). Den gennemsnitlige valgdeltagelse ved de to første valg i indeværende årti (altså 2001 og 2005) ligger imidlertid på et højere niveau end det tilsvarende gennemsnit for 1990’erne og er endda kommet op på stort set samme niveau som 1980’ernes gennemsnit. Bevægelserne fra valg til valg – eller beregning af løbende gennemsnit – forekommer dog mere velegnede til at identificere aktuelle udviklingstendenser.
Figur 2.1. Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene 1918-2005. Pct. 0
Spørgsmålet om udviklingen i valgdeltagelse såvel ved parlamentssom ved lokalvalg er – i takt med faldende valgdeltagelse i en række europæiske lande – i stigende grad blevet set som både vigtigt og interessant (Pintor & Gratschew, 2004: 56ff). Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorfor udviklingen i Danmark har været anderledes end i disse mange mere eller mindre sammenlignelige lande. Som det fremgår af figur 2.2, som er kronologisk mere korrekt end figur 2.1, fordi der er tilnærmet rigtig afstand mellem de enkelte valg, har der imidlertid i Danmark været en anderledes udvikling.
Valgdeltagelsen i 1990 (82,9 pct.) var faktisk den laveste siden begyndelsen af 1950’erne, men den steg i 1994 til 84,3 pct., i 1998 til 85,9 pct. og endelig i november 2001 til 87,1 pct. I februar 2005 faldt deltagelsen så til 84,5 pct.
Udviklingen i deltagelsen ved danske parlamentsvalg vil også i de kommende år være en kilde til undren og spørgsmål fra udenlandske forskere og kommentatorer. En af intentionerne bag denne bog er da også at finde frem til svarene på sådanne spørgsmål, også selv om vi ved, at det muligvis vil komme til at vare helt til 2008, inden vi kan vide, om faldet i valgdeltagelse i 2005 var en enlig svale, eller om det var starten på en udvikling, der ville bringe Danmark ind på samme spor, som vi har set i andre lande, med konstante – og nogle gange dramatiske – fald i valgdeltagelsen.
Figur 2.2. Valgdeltagelsen ved foldetings-, communal- og EU-Parlamentsvalg 1981-2005. Pct.
Forskellen mellem folketingsvalg og andre valg
Det er velkendt, at valgdeltagelsen normalt er højere ved parlamentsvalg end ved diverse former for lokalvalg. Valgdeltagelsen ved parlamentsvalg overstiger også klart den, man finder ved de direkte valg til Europaparlamentet. Det er også det billede, der for Danmarks vedkommende ses i figur 2.2 ovenfor, hvor deltagelsesniveauet for henholdsvis folketingsvalg, amtsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg og europaparlamentsvalg er vist for perioden siden 1981.
Der er tre grunde til, at 1981 er valgt som udgangspunkt for kurverne i figur 2.2: (1) I 1981 var der også folketingsvalg og kommunalvalg med kort mellemrum, selv om det altså ikke som i 2001 var på samme dag, (2) valgretsalderen var i 1978 blevet sat ned til 18 år, så senere fluktuationer i valgdeltagelsen kan derfor ikke forklares med ændringer i valgretsalderen, og (3) kommunalvalgene i 1981 var de første, hvor ikke kun nordiske, men alle udenlandske statsborgere kunne deltage, hvis de i øvrigt opfyldte betingelserne herfor. Nordiske statsborgere havde i 1978 for første gang fået mulighed for at stemme ved kommunalvalg, hvis de havde haft fast bopæl i riget i mindst tre år og i øvrigt nu havde fast bopæl i kommunen. Det drejede sig om godt 12.000 vælgere, hvoraf knapt 60 pct. deltog. I 1981 blev denne mulighed imidlertid også givet til alle andre, hvorved der kom yderligere godt 38.000 vælgere. I 1981 var deltagelsen i kommunalvalg for de nordiske statsborgere i øvrigt faldet en smule sammenlignet med 1978, nemlig fra 59,6 til 58,7 pct., mens den var lidt højere for statsborgere fra andre lande, nemlig 62,2 pct.
Billedet i figur 2.2 er i øvrigt meget klart: Valgdeltagelsen ved de to slags kommunalvalg har i lang tid ligget og svinget omkring 70 pct., somme tider lidt over, somme tider lidt under, og med visse systematiske variationer mellem forskellige typer af kommuner, jf. nedenfor. I 2001 steg valgdeltagelsen imidlertid markant, ca. 15 procentpoint for hele landet under ét. Forklaringen er, at folketingsvalget var blevet udskrevet til afholdelse samme dag som de to kommunale valg, hvis afholdelse den tredje tirsdag i november hvert fjerde år er lovbundet.
Hvorledes valgdeltagelsen vil blive, når der 15. november 2005 igen skal være kommunalvalg, kan ingen vide. De mange nye kommunedannelser vil givetvis sætte deres præg på forløbet af kommunalvalget, men om det kommer til at betyde meget eller lidt i forhold til det normale deltagelsesniveau ved kommunalvalg, er svært at vide. En valgdeltagelse på ca. samme niveau som i 1997 er nok det mest sandsynlige.
Der har som bekendt været holdt amtsrådsvalg for sidste gang, så dén kurve bliver ikke længere. Til gengæld skal der i november 2005 også være valg til de fem kommende regionsbestyrelser. Hvordan valgdeltagelsen vil blive til disse valg, kan ingen vide noget om, men det bedste gæt vil nok være, at det vil følges med valgdeltagelsen til kommunalbestyrelsesvalgene, på samme måde som der i figur 2.2 ses en næsten perfekt overensstemmelse mellem deltagelsen ved kommunalvalgene og deltagelsen ved amtsrådsvalgene.
Kommunalbestyrelsesvalg, omtrent som vi kender dem nu, blev første gang afholdt i 1909. De vigtigste ændringer i 1908-lovgivningen vedrørende de kommunale valg i forhold til tidligere var, at kvinder nu fik kommunal valgret (dvs. før de fik ret til at deltage i folketingsvalg), at tidligere tiders to klasser af vælgere (som kunne have ret forskelligt deltagelsesniveau, jf. for eksempel Petersen, 1987: 101-106) blev slået sammen til én, og at der blev indført forholdstalsvalg, efter det samme d’Hondtske system, som anvendes i dag. Vælgerkorpset var imidlertid indsnævret på den måde, at man skulle have boet i kommunen også året før valgåret (valgene foregik dengang i marts), man skulle være sat i skat til kommunen, og man skulle både i det indeværende og det foregående år have „svaret sin til Inddrivelse ved Udpantning forfaldne direkte Skat til Kommunen“, dvs. man måtte heller ikke være bagud med betaling af sin kommuneskat. Fattighjælpsmodtagere, hvis understøttelse ikke var enten eftergivet eller tilbagebetalt,
