Gensyn med sofavAelgerne. Jorgen Elklit

Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Gensyn med sofavAelgerne - Jorgen Elklit страница 8

Автор:
Серия:
Издательство:
Gensyn med sofavAelgerne - Jorgen Elklit

Скачать книгу

i 1997 var som nævnt ovenfor rammen omkring en undersøgelse af valgdeltagelsen i landets to store kommuner, Århus og København (Elklit et al., 2000). Forfattergruppen havde planlagt at følge undersøgelsen i Århus og København i 1997 op med en undersøgelse i et større antal kommuner i 2001, men disse planer måtte på forskellig vis justeres, da der pludseligt blev udskrevet folketingsvalg til afholdelse samme dag, som der skulle være valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Det er første gang nogensinde, at der har været et sådant tidsmæssigt sammenfald, og derfor blev valgdeltagelsen ved kommunalvalget 20. november 2001 da også væsentligt højere end sædvanligt, hvilket ligeledes fremgår af figur 2.2.

      Da vi således for både Århus og Københavns kommuner har registerbaserede oplysninger for såvel 1997 som 2001, kan vi undersøge, hvad det betød for valgdeltagelsen, at folketingsvalget var placeret på samme dag. Var det andre vælgere, der blev mobiliseret i 2001, end det ville have været ved et normalt kommunalvalg? De ændrede omstændigheder ved valget betyder til gengæld, at det er vanskeligt at vurdere, om der skete andre ændringer fra 1997 til 2001 end dem, der var betinget af den fælles valgdag. Det gælder også med hensyn til de etniske minoriteters valgdeltagelse, som jo er et af de temaer, der især har fået os til at interessere os for valgdeltagelsen ved de kommunale valg.

      Tabel 2.4 viser valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2001 for alle valgberettigede i de 25 undersøgte kommuner (som er opregnet i kapitel 1). Den samlede valgdeltagelse for alle, der indgår i undersøgelsen, er 82,1 pct., hvilket kan sammenlignes med en valgdeltagelse for hele landet på 85,0 pct.

      Tabel 2.4 viser, at valgdeltagelsen har sammenhæng med både oprindelsesland og statsborgerskab. Blandt danske statsborgere finder man den højeste valgdeltagelse blandt personer af dansk oprindelse (86 pct.), en lidt lavere valgdeltagelse blandt personer med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika (81 pct.) og endelig yderligere en noget lavere valgdeltagelse blandt personer med oprindelse i et såkaldt tredjeland – defineret som alle lande uden for Norden, EU (som det så ud i 2001) og Nordamerika – (65 pct.). Endelig er valgdeltagelsen blandt personer med udenlandsk statsborgerskab omkring 40 pct. uanset oprindelsesland. Udenlandske statsborgere fra tredjelande har altså den samme valgdeltagelse som udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika, dvs. det vigtigste for valgdeltagelsen er statsborgerskabet.

      Tabel 2.4. Valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i 2001 i de 25 undersøgte kommuner1

Image

      1) Der er et mindre antal personer, hvor der enten mangler oplysninger om oprindelse eller vlagdeltagelse. Det drejer sig om i alt 17,436, dvs. Omkring 1 pct. Af de valgberettigede I kommunerne.

      Tabel 2.5. Estimering af valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2001 i hele landet for valgberettigede fra tredjelande. Pct.

Den målte valgdeltagelse i de 25 kommuner Den estimerede valgdeltagelse for hele landet
Danske statsborgere af dansk herkomst 86 87
Danske statsborgere fra tredjelande 65 68
Udenlandske statsborgere fra tredjelande 40 47

      Undersøgelsen af de forskellige gruppers valgdeltagelse i de 25 kommuner kan danne grundlag for en estimering af valgdeltagelsen blandt alle medlemmerne af de etniske minoriteter i Danmark. Forklaringen på, at det er nødvendigt med en estimering er, at undersøgelsens 25 kommuner har en overrepræsentation af kommuner med forholdsvis lav valgdeltagelse, og her vejer især Københavns Kommune tungt. Vort skøn over gruppernes samlede valgdeltagelse, der tager hensyn til de 25 kommuners fordeling på hovedtyper af kommuner, er, at valgdeltagelsen blandt danske statsborgere fra tredjelande er ca. 68 pct., mens valgdeltagelsen blandt udenlandske statsborgere fra tredjelande er ca. 47 pct.

      Selv om skønnene i tabel 2.5 for hele landet afviger lidt fra de konkrete opgørelser i de 25 kommuner – og mest for de udenlandske statsborgere fra tredjelande – er der fortsat betydelige forskelle i valgdeltagelsen mellem de tre grupper, der indgår i tabellen. Forklaringen på disse forskelle – og forskellen mellem disse gruppers valgdeltagelse i Danmark sammenlignet med tilsvarende gruppers valgdeltagelse i andre lande – vil vi vende tilbage til i kapitel 7.

      Der er ikke meget nyt under solen!

      Denne gennemgang af valgdeltagelsens udvikling siden midten af det 19. århundrede har dels formidlet en faktuel viden om udviklingen i valgdeltagelsen til forskellige typer af valg, dels vist, hvorledes en række faktorer, der i vore dage – og ikke kun i Danmark – diskuteres i forbindelse med valgdeltagelsen og variationerne heri, også tidligere spillede en væsentlig rolle.

      De institutionelle rammebetingelsers betydning for valgdeltagelsen var meget tydelig helt fra de første valg i det 19. århundredes første halvdel. Det spillede en rolle, hvem der havde valgret – og hvordan man blev registreret som vælger. Valgsystemet med simple flertalsvalg og et stærkt polariseret partisystem spillede også en rolle. Omkring og lige efter år 1900 spillede det – i hvert fald nogle steder – en større rolle for valgdeltagelsen, end om der var tale om folketingsvalg eller kommunalvalg (i begge de to vælgerklasser, som man opererede med før 1909). Man kan også pege på betydningen af de åbne valg og selve folketingsvalgets organisering med kun ét valgsted i hver kreds, hvad der betød, at nogle vælgere kunne have ganske langt til valgstedet – og vælgerne fra for eksempel Anholt og Tunø nåede i mange tilfælde aldrig frem til valgstederne i henholdsvis Grenå og Odder, inden det var for sent – hvis de da overhovedet fandt det besværet værd at tage af sted. Grænserne for valgret – altså om kvinder, tyende uden egen husstand og unge overhovedet havde mulighed for at deltage i valgene – er andre faktorer, hvis virkning på valgdeltagelsen har været tydelig.

      Ser vi på individfaktorerne, viser det sig, at de også slog stærkt igennem, og selv om det kan være vanskeligt at påvise betydningen af vælgernes politiske holdninger og andre psykologiske egenskaber tilbage i tiden, så er det åbenbart, at valg, hvor vælgerne ikke har kunnet undgå at føle, at deres stemme kunne gøre en forskel, havde større deltagelse end dem, hvor det var mindre vigtigt, om man fik stemt.

      Endelig har kapitlet vist klare eksempler på såkaldt kollektiv mobilisering, hvor store dele af det 19. århundredes politiske historie var betinget af mobiliseringen først af bønderne, siden af arbejderne i byerne, selv om et konkret eksempel fra 1849 viste, at fænomenet også kunne iagttages allerede ved det første folketingsvalg. Et senere eksempel var mobiliseringen af vælgerne i Sønderjylland sidst i 1930’erne, danske såvel som hjemmetyske.

      De begrebsmæssige redskaber, som er nødvendige for at kunne systematisere analysen af de forskellige forklaringers betydning for valgdeltagelsen, udvikles nærmere i det følgende kapitel, som handler om de teorier, der bruges i studiet af valgdeltagelse.

      KAPITEL 3

      Den teoretiske ramme

      Valgdeltagelsen hører til de klassiske emner inden for statskundskaben. Det er også et af de første områder, hvor man, fordi man kunne bygge på den officielle valgstatistik, har haft præcise kvantitative data til belysning af borgernes politiske adfærd. Eksemplarisk var svenskeren Herbert Tingstens bog fra 1937, Political Behavior. Studies in Election

Скачать книгу